SR-splittelse om udlændinge er sprængfarlig for Thorning

Morten Østergaard slår skår af troværdigheden i de annoncer, plakater og film, hvor Thorning igen og igen har advokeret for »stramme asylregler« og »flere krav til udlændinge«, skriver Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

De Radikales leder, Morten Østergaard, besøgte Trampolinhuset i Københavns Nordvestkvarter, hvor ca. 350 asylansøgere og udlændinge om ugen kommer og blandt andet kan få selskab, retshjælp og et billigt måltid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Når Morten Østergaard i Berlingske fremhæver, at SR-regeringen har gennemført 45 lempelser af udlændingepolitikken, er det som at se et målsøgende missil suse mod Helle Thorning-Schmidt i valgkampens afgørende fase.

Med sine udtalelser forsøger Østergaard ganske vist at udstille, at Lars Løkke Rasmussen har været med til at acceptere flere lempelser. Men den mest udtalte konsekvens af hans melding vil være, at han punkterer sin statsministers forsøg på at iscenesætte sig selv og sin regering som strammere i udlændingepolitikken.

Morten Østergaard slår skår af troværdigheden i de annoncer, plakater og film, hvor Thorning igen og igen har advokeret for »stramme asylregler« og »flere krav til udlændinge«.

Hendes hensigt har selvklart været at berolige vælgere, som er utrygge over konsekvenserne af indvandringen, og som nervøst følger flygtningestrømmen mod Europa. Men nu er hendes budskab kommet under pres.

I duellen med Løkke på DR fremhævede hun, at SR-regeringen har stået bag den første stramning af asylreglerne i 12 år, og at regeringen har handlet for at få kontrol med tilstrømningen af asylansøgere. Løkke replicerede, at stramningen kun har haft betydning for 126 flygtninge. Det benægtede Thorning – men en kontrol viste, at Løkke havde ret.

Siden har Løkke bragt udlændinge- og asylpolitik ind i centrum af valgkampen. Tirsdag fremlagde han et udspil, hvor han konstaterede, at udlændingepolitikken er løbet løbsk. Han fastslog, at der alene sidste år kom 14.800 asylansøgere hertil – det højeste antal i mere end 15 år – og noterede, at antallet udfordrer landets kommuner og presser økonomien. Endelig udtrykte han frygt for, at det kan blive sværere at få integrationen til at lykkes og undgå, at flere med udenlandsk baggrund ender på offentlig forsørgelse eller i konflikt med det danske samfund.

Løkke anerkender, at de mange asylansøgere hænger nøje sammen med konflikterne i Mellemøsten, men han anklager Thorning for at have gjort det for attraktivt for menneskesmuglere og flygtninge at fokusere på Danmark som endestation.

På den baggrund fremlagde han tirsdag en asylreform og bebudede, at Folketinget – hvis det lykkes for blå lejr at vinde valget – hurtigt skal vedtage skærpede regler.

At have styr på sine egne

Ifølge Venstre skal man ikke kunne få kontanthjælp, når man er nytilkommen flygtning og familiesammenført, men alene have en integrationsydelse, der begynder på SU-niveau. Der skal også gælde optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for flygtninge. Og endelig vil Venstre afskaffe muligheden for, at flygtninge kan få permanent ophold uden at kunne tale dansk og arbejde.

Løkke understregede, at vi skal tage imod »vores del af verdens flygtninge, som det ikke er muligt at hjælpe i nærområderne«, og han understregede, at alle flygtninge skal behandles anstændigt. Men han lagde især tryk på budskabet om, at Danmark ikke skal tage mere »end sin rimelige andel«.

Onsdag blev budskabet forstærket, da V, DF, LA og K indrykkede fælles annoncer under overskriften »Udlændingepolitikken skal tilbage på sporet«. Her gør partierne det klart, at de vil stramme udlændingepolitikken, hvis de vinder magten.

Udover at annoncen skal overbevise danskerne om enigheden i blå lejr, er det hensigten at illustrere, at Thorning ikke har styr på sine egne i rød blok. Her er Enhedslisten og SF kritiske over for S, og med sin melding sætter Morten Østergaard nu også en tyk streg under, at der er dybe spændinger i SR-regeringen.

Netop som Thorning ønsker at signalere strammerkurs, river den radikale leder tæppet væk under hende ved at konstatere, at regeringen de facto har gennemført en lang række lempelser – som han kalder forbedringer – og ved at fastslå, at de Radikale ikke vil stramme yderligere.

Dermed åbner han en farlig flanke for S. I valg efter valg har S-ledelsen oplevet at tabe, når danskerne bliver usikre på, hvad S og R står for i udlændingepolitikken.

Konsekvensen af Østergaards melding er da også, at Thorning pludselig står midt i en faretruende balanceakt. Hun forsøger at vise imødekommenhed over for dele af Løkkes udspil – for ellers frygter hun at tabe vælgere – samtidig med at hun gerne vil undgå et ødelæggende opgør med sin radikale regeringspartner.

Alt dette betyder ikke, at Løkke & Co. sagligt set står bomstærkt. Flygtninge bankede også på døren i stort tal, da han var regeringschef, og eksperter advarer mod at tro, at en ny asylreform vil gøre indtryk på mennesker, som vil væk fra krig og kaos i Mellemøsten.

Men pointen – her i valgkampens afsluttende fase – er, at mange vælgere vil lytte til de partiledere, som viser størst vilje til at stramme. Dét ved Thorning. Det er præcis derfor, at hun i månedsvis har reklameret for sine stramninger, som Østergaard nu torpederer.

Hvorfor gør han det? Dels fordi han nægter at deltage i kappestriden om stramninger. Dels fordi han – rent partiegoistisk – frygter, at radikale vælgere i stort tal søger til Alternativet. Østergaard er presset. Nu presser han også Thorning.