SR går til valg på gammel retspolitik

SR vil sikre mere tryghed i Danmark for 450 millioner kroner, men kritiseres for at gå til valg på gamle retsløfter.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) (tv.) og socialminister Manu Sareen (R) blæser til kamp mod bandekriminalitet, men de fire nye forslag er hørt før på Christiansborgs gange. Fold sammen
Læs mere

Det ser flot ud, som de står der med foldede hænder i bibliotekshaven over for den store trappe ved Christiansborg med ryggen til Rigsarkivet. Justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R) vil afsætte 450 millioner kroner til bekæmpelse af bandekriminalitet, flere betjente i udsatte områder og bedre mulighed for resocialisering. Penge som kommer fra de 39 mia. kroner, som de to regeringspartier tidligere har præsenteret i et velfærdsudspil.

»Uanset hvor man bor, skal man kunne færdes trygt og frit i vores boligområder,« forklarer justitsminister Mette Frederiksen.

De omkring 450 millioner kroner, som SR-regeringen har afsat, skal gå til mere politi i udsatte områder og en øget indsats mod radikalisering i fængslerne. Derudover vil man slette kriminelles gæld, hvis de holder sig ude af kriminalitet, samt styrke retshjælpen.

Intet særsyn

Men knap er de fire forslag lagt på bordet, før det møder kritik fra både politiske venner og modstandere.

»Det er jo rørende forslag, men jeg må indrømme, at det er lige smart nok at gå til valg på politik, som man tidligere har lovet, og som man har haft fire år til at gennemføre,« lyder kritikken fra retsordfører for SF Karina Lorentzen.

Og ja, de fire forslag er hørt før på Christiansborgs gange. Så sent som under valgkampen i 2011 lovede S og SF i et ghettoudspil 200 flere betjente i udsatte boligområder. Et løfte, der dog blev sløjfet i regeringsgrundlaget og ikke er genfremsat før nu. I 2008 foreslog SF at slette kriminelles gæld, hvis de holdt sig ude af kriminalitet. God idé, mente man i Socialdemokraterne og de Radikale op til valget i 2011. Men selv om forslaget blev genfremsat i 2012, og et udvalg under Justitsministeriet anbefalede løsningen i 2014, gennemførte SR-regeringen aldrig forslaget – i hvert fald ikke før nu.

»Det ligner en genbrugsforretning, hvor man tror, man kan sætte nogle af de varer, man har købt, i udstillingsvinduet. Jeg synes, det er meget ærgerligt,« siger Karsten Lauritzen.

At partier går til valg på gammel politik, eller i en valgkamp kopierer andre partiers forslag, er intet særsyn.

I sidste uge blev SR-regeringen kritiseret for at gå til valg på Venstres krav om en patientansvarlig læge, som Socialdemokraterne og de Radikale i efteråret afviste at indføre. Ligeledes blev Venstre sidste efterår kritiseret for at kopiere ordrette passager fra et lobbynotat fra medicinal­industrien ind i deres eget finanslovsforslag. Værst så det ud, da Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, i 2011 kopierede passager fra de Radikales skolepolitik ind i Liberal Alliances ditto.

Fire års indsats på området

Tilbage i bibliotekshaven afviser justitsminister Mette Frederiksen og socialminister Manu Sareen kritikken.

»De penge, vi nu har afsat, vil betyde, at der vil komme flere betjente i de områder, hvor der er bande- og rockeraktivitet,« lover justitsminister Mette Frederiksen, der samtidig understreger, at man løbende de seneste fire år har bekæmpet bande- og rockerkriminalitet.

Direkte adspurgt, hvorfor regeringen går til valg på at løse et problem vedrørende kriminelles gældsbreve, som de har haft fire år til at gennemføre, svarer Manu Sareen:

»Det er rigtigt, at der har være diskuteret meget frem og tilbage om det her, og derfor er det også godt, at vi nu sætter ind og afsætter penge til at sikre, at kriminelle ikke havner i kriminalitet igen på grund af gæld, de ikke kan betale.«

Regeringens tryghedsudspil er det tredje i rækken af målrettede indsatser. Så sent som i april kunne justitsminister Mette Frederiksen forklare, at man i efteråret vil styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet med 270 millioner kroner samt udvide anvendelsen af zoneforbud.