Spindoktorerne fra A til Z

Fagbladet Journalisten har gennemgået listen over Løkke-regeringens udpegede rådgivere. Mere end hver tredje er journalist, og langt størstedelen har tidligere været aktive eller ansat i Venstre.

En af de nye rådgivere for Løkke-regeringen er Christopher Arzrouni, tidligere debatredaktør og lederskribent på Børsen, der er kendt som en markant liberal debattør. Han er blevet ansat af udenrigsminister Kristian Jensen (V): Fold sammen
Læs mere
Foto: THORKILD AMDI

Langt størstedelen af den nye regerings spindoktorer har en fortid som aktiv eller ansat i Venstre - og selvom der er mange DJØFer blandt rådgiverne, er det stadig attraktivt med en journalistisk baggrund. Det viser en optælling, som fagbladet Journalisten har lavet af de i alt 16 spindoktorer, som er ansat af Lars Løkke Rasmussen (V) og hans ministre.

Hermed har Løkke-regeringen fulgt tendensen, der viste sig under Thornings regeringstid, omend antallet af spindoktorer er reduceret betragteligt, ikke mindst som en naturlig følge af reduktionen af ministre.

Morten Langager, der i ni år var spindoktor for Konservatives Lene Espersen og fulgte hende i tre forskellige ministerier, ser både fordele og ulemper i, at så mange rådgivere kommer fra parti-organisationen: .

»De spindoktorer, som har en baggrund i partiet, har selvfølgelig et større netværk i partiet og har fået partiets politik ind med modermælken. Men de kan have en tendens til at være for enige med ministeren og ikke agere djævelens advokat og stille de vanskelige spørgsmål. Man kan rådgive mere neutralt, når man ikke er en form for partisoldat, der måske har sværere ved at sætte sig i modstandernes sted,« siger han til Journalisten.

Fagbladet har undersøgt på de særlige rådgiveres baggrund og uddannelse helt tilbage fra den første Fogh-regering, så der er masser af statistik at dykke ned i. Desuden bringes hele listen over den nye regerings spindoktorer, og Journalisten gennemgår også rådgiverfunktionens fem »arketyper«, blandt andet »støttepædagogen« og »Kloge Aagen«, som blev beskrevet i betænkningen fra Udvalget om særlige rådgivere i 2013.

Læs artiklen her.