Spindoktor parat til at lække oplysninger

Troels Lund Poulsens højrehånd forhandlede i månedsvis med journalist på Ekstra Bladet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) daværende spindoktor Peter Arnfeldt var parat til at lække oplysninger fra Helle Thornings (S) og hendes mands, Stephen Kinnocks, skattesag.

Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Videregivelsen er oplysningerne er ifølge avisen ulovlig, da der er tale om dybt fortrolige personoplysninger.

Spindoktoren forhandlede i månedsvis i tiden efter skatteafgørelsen 16. september 2010 med Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard om at lække skatteafgørelsen.

Peter Arnfeldt erklærede gennem hele forløbet over for avisen, at han havde adgang til de fulde ni sider, og at der var negative ting i afgørelsen, som burde komme frem i offentligheden.

- Det pinte i den grad spindoktoren, at Helle Thorning fremstod "clean", når han samtidig vidste, at der var ting i afgørelsen, som også belastede S-formanden, siger Jan Kjærgaard i Ekstra Bladet om forløbet.

/ritzau/