Sorte streger

Efter flere ugers ballade ser presset på justitsminister Mette Frederiksen (S) ud til at lette i sagen om flygtninge fra Eritrea. Tilbage står en rapport i en usædvanlig forfatning.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Flere hundrede eritreere gik i går fra Rådhuspladsen i protest over Udlændingestyrelsens omdiskuterede rapport om forholdene i Eritrea. »Hvorfor skulle vi være her, hvis der var fred i Eritrea? Vi er her, fordi vi har brug for beskyttelse,« siger den politiske flygtning Abraham H.
Læs mere
Fold sammen

Når man i dag bladrer i Udlændingestyrelsens rapport om landet Eritrea, bliver man mødt af et besynderligt syn.

Hele afsnit i rapporten er streget over med en sort streg. Ikke fjernet, streget over.

En af Europas førende Eritrea-eksperter, London-professoren Gaim Kibreab, føler sig så misbrugt, at han har ønsket at få sit navn taget ud af rapporten.

I stedet har Udlændingestyrelsen ført en sort pen hen over de afsnit, hvor Gaim Kibreab indgår. Hos Udlændingestyrelsen udgår man ikke. Dermed bliver London-professoren nærmest et symbol på hele rapportens dobbelte status.

Udlændingestyrelsen har trukket de oprindelige konklusioner baseret på rapporten tilbage, men fastholder samtidig, at »rapporten står«.

Den dobbelthed er ikke til at overse for Christiansborg-kritikerne i Eritrea-sagen.

»Det hænger jo ikke sammen,« siger SFs udlændingeordfører, Karina Lorentzen.

Da rapporten udkom i november, lød konklusionen oprindeligt, at det som udgangspunkt var forsvarligt at sende asylansøgere tilbage til Eritrea.

Forsvundne oplysninger

Udlændingestyrelsen har over to redegørelser til justitsminister Mette Frederiksen (S) uddybet, at Eritrea-rapporten bygger på et bredt kildegrundlag og er skrevet efter en optimal skabelon – endda fremtidens format, som Udlændingestyrelsen betegner som »læsevenlig og overskuelig«.

Reelt dækker det læsevenlige og overskuelige format over, at Udlændingestyrelsen har trukket 20 sider ud af bilag og mødereferater til en sammenfatning.

I sig selv et uskyldigt greb. Men dykker man f.eks. ned i, hvordan den omtalte London-professors citater er anvendt, får man en fornemmelse for, hvorfor han ikke vil lægge navn til.

I sammenfatningen bliver professor Gaim Kibreab refereret for, at han kender til »få desertører fra nationaltjenesten, som har besøgt Eritrea og trygt forladt landet igen«. Altså et bidrag til, hvorfor Udlændingestyrelsen i den oprindelige konklusion vurderede, at Danmark godt kunne sende flygtninge hjem. Men dykker man ned i mødereferatet – det fulde interview – tilføjer professoren om de selvsamme personer, der er vendt tilbage: »Det er uvægerligt personer, som har opnået statsborgerskab i deres asyllande.«

Det betyder, at Kibreab egentlig talte om et fåtal af personer, som havde opnået beskyttelse i nye lande, hvilket ikke vil gælde den store flygtningestrøm, som banker på Danmarks dør. Den oplysning er forsvundet i rapportens sammenfatning.

Asylchef Eva Singer fra organisationen Dansk Flygtningehjælp understreger, at det konkrete eksempel udstiller problemerne ved Eritrea-rapporten.

»Eritrea-rapporten er første gang, man laver sådan en sammenfatning. Man risikerer at trække nogle sætninger ud af en sammenhæng,« siger Eva Singer.

Rapporten der blev pillet fra hinanden

Noget tilsvarende forsøgte den sygemeldte chefkonsulent Jens Weise Olesen fra Udlændingestyrelsen at sige onsdag. Weise Olesen foretog selv rejsen til Eritrea i oktober sammen med kollegaen Jan Olsen, men har efterfølgende kritiseret, hvordan styrelsen anvendte deres indsamlede oplysninger.

I en redegørelse valgte Udlændingestyrelsen at genoptrykke en af Jens Weise Olesens e-mails for at udstille, at han slet ikke havde været så uenig med sin ledelse, som han i flere interview med Berlingske har givet udtryk for.

»Der er masser af personer, der er udrejst illegalt, og som kommer hjem på besøg, efter at de har betalt skat og skrevet under på et angrebrev,« skrev Weise Olesen i en e-mail 19. oktober.

Men igen: Jens Weise Olesen forklarede, at den omtalte gruppe netop havde fået ophold i andre lande og derfor kunne rejse »hjem på besøg«, hvilket ikke har noget at gøre med de mange hundrede eritreere, som forsøger at få asyl i Danmark.

Eritrea-rapporten er den seneste måned blevet pillet fra hinanden stykke for stykke, og Dansk Flygtningehjælp fastslår, at rapporten bør trækkes tilbage:

»Danmark vil alligevel ikke bruge rapporten til at give afslag på asyl, men måske vil andre lande. Mennesker kan blive sendt tilbage til tortur,« siger asylchef Eva Singer.

Politisk kommentator og tidligere justitsminister for de Konservative Hans Engell henviser til, at hvis ikke sagen var blevet gravet frem, var rapportens asylretlige konklusioner muligvis blevet brugt:

»Sagens alvor er intakt,« siger han.

Engell er overbevist om, at Folketingets Ombudsmand tager sagen op. På Christiansborg lettede presset på regeringen efter et samråd torsdag i Folketinget, og forhenværende justitsminister Karen Hækkerup (S) har beklaget, at hun tidligere har sagt, at det var hende, der sendte Udlændingestyrelsen til Eritrea.

»Rent politisk er sagen ikke farlig for Mette Frederiksen på det nuværende grundlag. Men den stiller Udlændingestyrelsen og især tidligere justitsminister Karen Hækkerup i et dårligt lys. Hækkerup forsøgte at spille bomstærk og har givet indtryk af et politisk pres,« siger Hans Engell.

Fastholder rapport – trækker konklusioner

Udlændingestyrelsen afviste i redegørelserne, at der har været tale om politisk bestillingsarbejde i sagen. Den udlægning fastholder justitsminister Mette Frederiksen også. Presset ville i givet fald også være kommet fra hendes eget ministerium eller regering. Eller som professor i forvaltningsret Michael Gøtze formulerer det:

»Denne del kræver særlig omhyggelighed, da Justitsministeriet i givet fald muligvis selv kunne være involveret i dette.«

Justitsministeriet behandler en klage fra Dansk Magisterforening over advarsler til de to sygemeldte embedsmænd Jens Weise Olesen og Jan Olsen fra Udlændingestyrelsen.

SFs Karina Lorentzen anerkender, at der eksisterer et såkaldt armslængdeprincip, så justitsministeren ikke må blande sig i Udlændingestyrelsens asylsager.

»Men hvad så, når Udlændingestyrelsen svigter sit ansvar som i denne sag? Nogen må skride ind. Min tillid til styrelsens ledelse har lidt et alvorligt knæk,« siger Karina Lorentzen, som stadig har en stribe spørgsmål:

»Hvordan kan Danmark ende med dette særstandpunkt om Eritrea? Hvordan kan Udlændingestyrelsen være så uenig med vores eget Udenrigsministerium? Hvordan kan man fastholde rapporten, men trække konklusionerne? Er der nogen selverkendelse fra justitsministrene om at udtale sig mere varsomt om asylsager? Jeg håber, at Ombudsmanden får undersøgt hele forløbet.«

Berlingske har dækket Eritrea-sagen de seneste måneder. Se forløbet her (klik på pilene eller træk i billedet):