Sommercheck koster tre millioner kroner per skabt job: »Jamen, det er jo helt vanvittig dyrt«

I en redegørelse fra Finansministeriet bliver det slået fast, at den såkaldte sommercheck på 1.000 kroner til folk på overførselsindkomst forventes at skabe 750 nye job i år. Ifølge flere borgerlige partier er det chokerende få.

»Den her gaveuddeling på 1.000 kroner har ikke noget at gøre med at stimulere økonomien. Det er ikke en effektiv politik eller stimulering af beskæftigelsen. Det var et ideologisk ønske fra venstrefløjen,« siger Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, hvis parti valgte at stå uden for aftalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som en del af Folketingets såkaldte sommerpakke blev det aftalt, at alle personer på overførselsindkomst skulle have et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kroner. Det blev døbt sommerchecken, og formålet var at sætte gang i den danske økonomi efter coronakrisen.

Ifølge Finansministeriet koster sommerchecken samlet ca. 2,25 milliarder kroner, og forventningen er, at det i 2020 vil skabe 750 job.

Hvis man ikke korrigerer for de penge, der roterer tilbage til statskassen gennem for eksempel moms og afgifter, så svarer det til, at hvert nyt job koster staten lige knap tre millioner kroner.

Offentliggørelsen af det regnestykke får flere borgerlige partier til at lange ud efter sommerchecken – også selv om både Venstre og de Konservative er med i aftalen.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, er ikke overrasket over, at sommerchecken ikke giver særlig mange job for pengene. Snarere bekræfter tallene ham i, »at det ikke var verdens bedste idé«.

»Det er ikke en blomst, der er groet i vores have. Den sommercheck var noget, som regeringen ønskede, og så valgte vi at lave aftalen, uagtet at vi ikke synes om sommerchecken,« siger Troels Lund Poulsen.

Særligt var det dengang ønsket om, at folk kunne få flere af deres indefrosne feriepenge udbetalt, som fik både Venstre og Konservative til at acceptere sommerchecken som en del af pakken.

Var det op til Venstre, havde man dog i stedet for at uddele penge til folk på overførselsindkomst forsødet livet for erhvervslivet.

»Vi synes, at man skulle have gjort noget mere for at fremme skatte- og afgiftslettelser for at styrke vores erhvervsliv og holde hånden under vores erhvervsliv,« siger Troels Lund Poulsen.

»Lighedsmageri og symbolpolitik«

De Konservative er mildest talt heller ikke begejstret for de nye beregninger om sommercheckens mangel på effektiv jobskabelse.

»Det havde nok været noget billigere at tage de 750 mennesker og ansætte dem i staten i stedet for at prøve at skabe fremgang i beskæftigelsen med den her form for kontant betaling til alle danskere,« siger de Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

I Mette Abildgaards optik er sommerchecken ikke engang rigtig genopretningspolitik.

»Det er lighedsmageri og symbolpolitik. De partier, for hvem det her var afgørende, havde svært ved at acceptere, at nogle skulle have deres egne feriepenge tilbage, og det synes jeg er en helt principielt forfejlet tankegang,« siger hun.

Da finansminister Nicolai Wammen (S) i sidste måned kunne stille sig op og præsentere indholdet af sommerpakken, stod der ingen repræsentant for Liberal Alliance bag ham. Partiet valgte nemlig at stå uden for aftalen, og nu siger partiets leder, Alex Vanopslagh, at han »ikke kan finde et eneste sagligt og fornuftigt argument for, at man skulle gøre det her«:

»Den her gaveuddeling på 1.000 kroner har ikke noget at gøre med at stimulere økonomien. Det er ikke en effektiv politik eller stimulering af beskæftigelsen. Det var et ideologisk ønske fra venstrefløjen,« siger Alex Vanopslagh.

Kan det ikke i det mindste hjælpe med at give dem, der trænger, en lidt nemmere sommer oven på en hård coronakrise?

»Jeg mener ikke, at vi har lave sociale ydelser i Danmark. Jeg mener ikke, at studerende trænger til 1.000 ekstra kroner, og jeg mener ikke, at folk på kontanthjælp trænger til 1.000 ekstra kroner.«

Den samlede pris bliver 2,2 milliarder, og det svarer i grove træk til lige knap tre millioner kroner per skabt job. Hvad tænker du om det?

»Ja ... Ja ... Ja ... Jamen, det er jo helt vanvittig dyrt.«