Soldater i gaden: »Det er jo ikke sådan, at folk fremover møder soldater, når de går i Magasin«

Egentlig har Danmark haft tradition for at holde politi og forsvar adskilt. Men i fremtiden vil man også kunne se soldater i uniform bevogte den jødiske synagoge. Regeringen maner til ro: det er ikke så »dramatisk«, som det lyder.

Foto: Mads Claus Rasmussen. Soldater sendes til grænsen og ud til bevogtningsposter for at aflaste politibetjente, der dermed skal hjem til deres kredse. Det offentliggjorde regeringen ved et pressemøde i Justitsministeriet fredag. Fra venstre, forsvarschef Bjørn Bisserup, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, Justitsminister Søren Pape Poulsen og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Forsvarets soldater skal nu aflaste politiet ved den dansk-tyske grænse samt ved en række bevogtningsopgaver. Det sker for at sikre, at betjente kan frigives til andre opgaver.

For terrortruslen er alvorlig i Danmark, og i København er bandekonflikten eskaleret. Nu skal musklerne vokse med hjælp fra politiets venner i forsvaret.

På et pressemøde fredag fremlagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K), forsvars­minister Claus Hjort Frederiksen (V) samt to uniformerede mænd - rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg og forsvarschef, Bjørn Bisserup.

Og de fremlagde en plan.

128 politiårsværk skal frigives og sendes tilbage til de respektive politikredse. Allerede på mandag begynder 160 soldater på et to-uger-langt uddannelsesforløb, hvorefter de løbende indsættes. Ud af i alt 160 soldater skal 50 bistå politiet ved bevogtningsopgaver i København.

I dag bevogter politiet »truede objekter«, såsom den jødiske synagoge i København. Her vil der snart stå soldater – i deres sædvanlige uniform.

Borgerne skal dog passe på ikke at gøre regeringens beslutning »for dramatisk«, mener såvel justitsminister Søren Pape Poulsen som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der begge maner til ro.

»Når politiet er under pres – og det er jo klart for enhver, at der er tale om en enorm arbejdsbyrde for politiet. Så når nu vi råder over personer, der er uddannet til at beskytte og bevogte – der står jo også soldater ved Amalienborg – kan det da give god mening, at de også kan aflaste politiet andre steder,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

»Jeg vil understrege, at der er tale om bevogtningopgaver – det er jo ikke sådan, at borgerne fremover møder soldater, når de går i Magasin.«

Er det udansk?

Danmark har modsat andre lande haft en lang tradition for at holde forsvar og politi adskilt. Er dette så udtryk for et skred i den danske tradition? Ikke ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen:

»Jeg tror, at enhver kan se, at i den situation, dansk politi står i, har vi brug for kræfter, der kan hjælpe. Vi har bedt fagligheden – her rigspolitichefen og forsvarschefen – se på, om det ville give mening, og på hvordan vi kan hjælpe hinanden. Det gør vi så i en periode, og det synes jeg sådan set er sund fornuft,« siger han.

Forsvarschef Bjørn Bisserup gør opmærksom på, at de to institutioner længe har haft et tæt samarbejde. Et samarbejde der dog ikke plejer at være synligt.

»Vi har haft en lang tradition for at arbejde sammen, det nye her er, at bliver mere synligt. Men vi har i årevis haft et tæt samarbejde med politiet, og det har vi også i dagligdagen,« siger han.

Over for Ritzau har Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, kaldt det »udansk« at sætte soldater i gaderne.  Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg forstår bekymringen, men der er tale om en nødvendighed, mener han.

»Vi har en alvorlig terrortrussel mod Danmark, og det er en trussel, vi skal tage alvorligt. Jeg kan godt forstå, hvis det er fremmed for nogle at se en soldat stå ved en bygning. Men det var også fremmed for mange, da politiet pludseligt var tungt bevæbnet på en hel anden måde end tidligere. Vi vil gøre alt for at skabe et samarbejde, der er allermest tryghedsskabende. Og jeg tror, at vi nok skal finde ud af det på få måneder,« siger han til TV 2.

Regeringen har ikke haft en glaskugle

Politiet erkender altså, at de ikke har nok mandskab til at håndtere de danske tilstande. Men er beslutningen om at sende soldater til grænsen og i gaden en falliterklæring? Det ord kommer ikke ud af Søren Pape Poulsens mund.

»Hvis man havde en glaskugle, hvor man kunne kigge ud i fremtiden og se, at der ville komme et terrorangreb, så vi fik brug for bevogtning, og der kom en bandekrig - Så kunne man selvfølgelig godt sige det,« siger ministeren og fortsætter:

»Jeg er enig i, at vi mangler betjente. Og man kan også diskutere, om vi i for mange år har uddannet for få. Men det er ikke noget, vi kan bruge til ret meget i denne her situation. Altså lige nu må vi se på, hvordan vi får løst opgaven bedst muligt,« siger Søren Pape Poulsen.

Han slår fast, at de soldater, der skal bistå politiet, er dygtige mennesker. Vi skal ikke gøre samarbejdet »odiøst«, mener han.

De indsatte soldater bliver bevæbnet med deres egne våben, samt udstyret med nogle af politiets redskaber såsom peberspray. De vil kunne udøve magt, men politiet vil fortsat have kompetencen til at lave anholdelser.

Under soldaternes uddannelsesforløb vil de blandt andet blive gjort fortrolige med politiets etik, få træning i »mødet med borgeren« og få træning i magtanvendelse.

Alle opgaver vil i praksis blive løst under politiets ledelse, fremgår det af pressemødet. Men ingen af de fire mænd kan svare på, hvor længe der skal stå soldater i gaderne.