Sohn: »Jeg er ikke i stand til at skifte kurs«

Tidligere SF-erhvervsminister Ole Sohn skifter til Socialdemokraterne, fordi han ikke ønsker at agere opposition til regeringen. Dermed er SFs folketingsgruppe på en uge skrumpet fra 15 til 12.

»SF skal finde en ny kurs, hvor partiet skal være i opposition, men jeg føler stadig et ansvar og et meget stærkt ejerskab for regeringsgrundlaget. Jeg er ikke i stand til at skifte kurs, og derfor er den logisk konsekvens, at vores veje skilles,« siger Ole Sohn om sit skifte til Socialdemokratiet. Foto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SFs regeringsexit har nu fået tre højt profilerede SFere til at sige farvel til partiet. Tirsdag meddelte den forhenværende erhvervsminister Ole Sohn, at han efter 22 år i SF skifter til Socialdemokraterne, fordi hans kurs er kommet i mindretal i SFs folketingsgruppe.

»SF skal finde en ny kurs, hvor partiet skal være i opposition, men jeg føler stadig et ansvar og et meget stærkt ejerskab for regeringsgrundlaget. Jeg er ikke i stand til at skifte kurs, og derfor er den logiske konsekvens, at vores veje skilles,« siger Ole Sohn.

Med sit farvel til SF tager Ole Sohn endnu et skridt mod midten af dansk politik efter en rejse, der begyndte på den yderste venstrefløj, hvor han i en årrække var formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og en overgang var folketingskandidat for Enhedslisten.

Ole Sohns beslutning overrasker de færreste tilbageværende partimedlemmer i SF, og skiftet i sig selv er ikke det, der gør mest ondt. Det er snarere, at han dermed følger efter tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S), som også er gået til Socialdemokraterne, og forhenværende miljøminister Ida Auken (R), der er blevet radikal. Dermed er SFs stemmer i folketingssalen reduceret fra 15 til 12 på de fem dage, der er gået, siden den afgående partiformand, Annette Vilhelmsen, trak partiet ud af regeringen. Det udligner balancen mellem det tidligere regeringsparti og Enhedslisten, som nu begge er Folketingets femtestørste. Holder den stilling frem til Folketingets åbning i oktober, skal en lodtrækning afgøre, hvilket af de to partier der får den prestigefyldte plads i Folketingets øverste ledelse, Præsidiet, hvilket indtil nu automatisk har givet plads i det kontroludvalg, som fører opsyn med landets efterretningstjenester. Drypper bare et medlem mere fra SFs folketingsgruppe, går pladserne til Enhedslisten.

Formaninger til de tilbageværende

Ifølge Berlingskes oplysninger blev der talt med store bogstaver på gårsdagens SF-gruppemøde. Hvis flere medlemmer gik med tanker om at forlade partiet, var det et godt tidspunkt at melde ud nu, lød budskabet på mødet. Men ifølge Berlingskes oplysninger blev alle ved bordet dog enige om, at ingen ville følge Ole Sohn i hælene.

Med Ole Sohns farvel forsvinder endnu en af hovedmændene bag SFs regeringsprojekt ud af partiet. Selv understreger han, at det har været en svær beslutning at sige farvel.

»Jeg har været ufattelig ked af det, siden det hele begyndte sidste tirsdag. Meget symbolsk oven i købet på dagen for Villys (Søvndal, red.) afskedsreception. Jeg har faktisk haft det usædvanligt skidt med det. Også i forhold til Villy, som jeg jo har arbejdet kanontæt sammen med alle årene. Jeg synes, at det er synd, at han skulle opleve det her,« siger han.

Da Villy Søvndal blev formand for partiet i 2005, indtog Ole Sohn posten som gruppeformand, og sammen arbejdede de to hårdt på at gøre SF til et regeringsparti – »at udvikle SF fra et venstreorienteret parti, der stod på sidelinjen med de rigtige holdninger og rene hænder, til at komme ind i maskinrummet og tage ansvar ikke bare for enkeltsager, men for hele samfundet«, som Ole Sohn udtrykker det i dag.

SFerne har måttet sluge en stribe politiske kameler i tiden som regeringsparti, hvor bl.a. selskabsskattelettelser, dagpengeforringelser og lærerkonflikt var medvirkende til, at SFerne fik regeringssamarbejdet i den gale hals over salget af en del af DONG til amerikanske Goldman Sachs. Uroen i baglandet og partiets magtfulde landsledelse ulmede undervejs både lige over og lige under overfladen, hvilket Ole Sohn kritiserer stærkt:

»Der er forskel på, om man sidder i en teaterforening eller frimærkeklub, eller om man er en del af regeringen, som har ansvaret for landets ve og vel. Det stiller efter min mening visse minimumskrav til måden, man arbejder på, og måden, man opfører sig på. Det synes jeg ikke, vi levede op til. Når tre partier indgår i regering, og ingen af partierne hverken hver for sig eller til sammen har et flertal i parlamentet, så er hver eneste dag et kompromis. Der må man se, om man bevæger sig i den rigtige retning, også selv om det går med små, små skridt i forhold til ens idealer.«