Sofie Carsten Nielsen i SMS til Ida Auken: Vi har talt om, at Morten Østergaard er klam og har taget dig på røven

En SMS fra den nyslåede radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, kaster nyt lys over konflikten mellem Ida Auken og Sofie Carsten Nielsen, der åbent har beskyldt hinanden for at lyve.

Da de Radikales Ida Auken onsdag formiddag satte sig til tasterne og skrev et opslag på Facebook, fik hun med ét sit partis krise til at eskalere.

I Facebook-opslaget anklagede det radikale folketingsmedlem Ida Auken den nyslåede leder Sofie Carsten Nielsen for at »skjule vigtig viden«.