Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal (SF) brugte onsdag sit møde med Kinas udenrigsminister Yang Jiechi til at kritisere, at verdens mest folkerige nation ikke er ambitiøs nok i forhold til menneskerettigheder
I diplomatiske vendinger forklarede Villy Søvndal efter mødet den ventende presse, hvordan han havde kritiseret Kina under mødet:
- Jeg gav udtryk for vores holdning til Tibets ønske om større autonomi, ønsket om større kulturel og religiøs frihed. Vi ønsker, at Kina er mere ambitiøs i forhold til menneskerettigheder i al almindelighed, EUs synspunkter og så videre. Den række kritikpunkter, som vi har i forhold til Kina, er velkendte og blev gentaget i dag, lød det fra den danske udenrigsminister.
Pressemødet var ultrakort og havde ikke som ellers annonceret deltagelse af den kinesiske udenrigsminister, men blev holdt af Villy Søvndal alene. Men det var der intet problematisk i, forsikrede Søvndal:
Villy Søvndal, har du fornærmet den kinesiske udenrigsminister så meget, at han ikke vil være med i dag som planlagt?
- Nej, det har jeg ikke. Den kinesiske udenrigsminister har haft en lang rejse. Vi havde et så intenst møde, at det trak en halv time mere ud, end vi havde sat, og det var ikke, fordi vi råskændtes, sagde Villy Søvndal med et smil til den fremmødte presse.