Søren Pape vil rykke de konservative til højre

Det er slut med de Konservative som et bredt favnende borgerligt midterparti, siger Søren Pape Poulsen. Han vil nu entydigt rykke partiet til højre for Venstre – også på værdipolitikken.

Foto: ASTRID DALUM. Med en stort anlagt annoncekampagne har Søren Pape Poulsen markeret, at han er i færd med at flytte Det Konservative Folkeparti mod højre i det politiske spektrum.
Læs mere
Fold sammen

Hidtil har det udelukkende handlet om kommunikation.

Da Søren Pape Poulsen i august 2014 blev præsenteret som ny formand for Det Konservative Folkeparti, var det fordi, der var for meget uld-i-mund hos forgængeren, Lars Barfoed, og partiet havde brug for en mand med Papes talegaver. Og da de Konservative lancerede deres STOP-kampagne i forrige uge, var nazi-islamisme-retorikken udtryk for, at et lille parti er nødt til at have kant og råbe højt for at blive hørt. Det konservative ståsted var der ikke ændret ved, lød det.

Det bliver der nu. Efter i 14 dage at have forklaret og forsvaret STOP-kampagnens retorik, melder Søren Pape Poulsen nu klart ud, at han ikke alene er parat til at benytte en mere kontroversiel og opsigtsvækkende retorik, end man er vant til blandt de borgerlige kernevælgere. Han vil også flytte Det Konservative Folkeparti politisk set. Så partiet fremover ligger til højre for Venstre både på økonomi- og værdipolitikken.

»Konservative er i gang med et helt naturligt stille ryk. Vi er et parti, der ligger til højre for Venstre både på økonomi og værdi­politikken. Det er et skridt til højre. Det er der, vi skal hen, og det er der, jeg er politisk,« siger Søren Pape.

Når det gælder holdningen til f.eks. topskat og ordensmagten, ligger de Konservative allerede til højre for Venstre, pointerer Søren Pape, og der befinder han sig bedst både holdningsmæssigt og som leder for et mindre­ parti.

»Det er et opgør med at se de Konservative som det her bredt favnende centrum-højre parti, som vi var under Schlüter. Det var en storhedstid for partiet, og det præger stadig en del konservatives selvforståelse. Men vi har otte mandater, og vil vi blive større, er vi nødt til at være et parti, der også støder nogen fra sig,« siger Søren Pape.

To fløje i partiet

Med sin udmelding risikerer Pape Poulsen at genoplive den fløjkrig, der i årtier har martret de Konservative, og som man til alles lettelse undgik at genopføre i fuld offentlighed med Lars Barfoeds formandsfald. Godt nok var Lars Barfoeds afgivelse af magten langt mindre frivillig og væsentlig mere dramatisk, end offentligheden fik indblik i. Men udadtil lykkedes det at lægge låg på enhver mistanke om, at de såkaldt »anstændige« konservative – også kaldet Frederiksberg-Konservative – havde tabt en politisk magtkamp­.

Søren Pape Poulsen ønsker da heller ikke at sætte ord på, hvilke konkrete politiske forskelle der er imellem ham og hans forgænger. Han nøjes blot med at konstatere, at;

»Det er vigtigt, at enhver partiformand definerer sit projekt. Man er nødt til at ligge der, hvor man selv føler, at man kan identificere­ sig med det.«

Men langt ind i Det Konservative Folkeparti er der bekymring for, at Søren Pape i jagten på nye vælgere kommer til at støde konservative kernevælgere fra sig. Berlingske har i den forgangne uge talt med en række centralt­ placerede personer i partiet, som giver udtryk for denne bekymring. Det er folk, der tilhører den fløj, som er eller har været repræsenteret ved markante skikkelser som Connie Hedegaard, Mads Lebech, Per Stig Møller og Lars Barfoed. Sidstnævnte satte som formand en tyk streg under, at han betragter de Konservative som et centrum-højre-parti, da han under sidste valgkamp udvekslede håndtryk med den tidligere radikale leder Margrethe Vestager og forpligtigede sig på et bredt samarbejde. I dag ønsker ingen at udtale sig til citat om den bekymring, de nærer for partiets fremtid. Til det er meningsmålingerne alt for dårlige, situationen for alvorlig og et folketingsvalg alt for tæt på.

Partiets nestor Per Stig Møller vil heller ikke kommentere på den aktuelle situation, fordi han ikke genopstiller til næste valg. Men han vil gerne sige, hvor han mener, at de Konservative ligger politisk set.

»Vi er ikke nogen højreorienteret vildbasseforening, som Schlüter udtrykte det engang for mange år siden. Vi ligger inde mod midten – men lidt til højre for den. Vi er ikke liberalister, og vi er ikke Dansk ­Folkeparti,« siger Per Stig Møller.

Foto: Liselotte Sabroe. En af de mange udgaver af de Konservatives STOP-kampagne. Fold sammen
Læs mere

Kredsen omkring Pape

Langt fra alle konservative deler Per Stig Møllers veneration for Schlüter-citater. Jovist, havde partiet statsministerposten og hele 42 mandater i midtfirserne. Men allerede dengang syntes en række medlemmer af Konservativ Ungdom (KU), at prisen for at bevare magten var en alt for midtersøgende og konsensuspræget politik. Historie­skrivning kan man mene, hvis ikke det var fordi, at flere af de dengang unge KUere i dag er rykket ind på centrale poster i det konservative sekretariat på Christiansborg.

Det gælder partiets pressechef, Benny Damsgaard, og den nye generalsekretær, Søren Vandsø. Især sidstnævnte har Søren Pape været tæt knyttet til lige siden de glade KU-dage, hvor også gruppeformand Brian Mikkelsen slog sine folder i ungdomsorganisationen. I dag har de hånd i hanke med partiet. Det er mænd, som ikke har tænkt sig at stå og spille violin, mens det konservative skib går ned, og som ikke har svært ved at kaste partiets mere midtersøgende profil over bord i jagten på nye vælgere. Og det er dem, der tænkes på, når en centralt placeret konservativ udtrykker bekymring for, at den i Christiansborg-sammenhænge uprøvede Søren Pape »bliver lokket til for meget«.

Brutal kommunikation

Og netop det blev han med lanceringen af STOP-kampagnen, mener en række konservative folketingskandidater og fremtrædende medlemmer af partiet. De er ikke alene utilfredse med stop-nazi-islam-isme-budskabet, som de mener alt for let misforståes, som om de konservative sætter lighedstegn mellem islam og nazismen. Det er slet ikke i den konservative ånd at lave en stop-kampagne, lyder det. De Konservative er ikke et negativt stop-parti, men et konstruktivt og pragmatisk parti, der giver udtryk for, hvad de gerne vil, lyder kritikken. En kritik, som man skal ud blandt de lokale konservative for at få nogen til at sætte ord på – til citat. En af dem er Nikolaj Bøgh, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og forfatter til flere bøger om de Konservative.

»Jeg har ikke mødt en eneste på Frederiksberg, som synes, at det er en god kampagne. Særligt ikke nazi-islamisme-delen. Konservative er vant til, at vi kommunikerer lidt mere sofistikeret. Denne kampagne er meget firkantet. Nærmest en brutal måde at kommunikere­ på. Jeg synes heller ikke, at det vidner om den helt store historiske indsigt. Der er lidt skævt at sammenligne islamisme og nazisme. Nazisme er noget meget specifikt i historien. Havde man sagt fascisme, havde det måske været noget andet,« siger Nikolaj Bøgh.

Selv i Midt- og Vestjylland, hvor Søren Pape kommer fra, og hvor de Konservative typisk vægter det nationalistiske og en stram udlændinge­politik højere, end man gør i hovedstaden, har kampagnen vakt opsigt. Tove Videbæk, folketingskandidat i Vest­jyllands Storkreds, var i weekenden på kampagne i Herning, og her spurgte mange borgere ind til netop nazi-islamisme-budskabet.

»Jeg har tillid til vores reklamebureau og vores pressefolk. Jeg begynder ikke som almindelig folketingskandidat i Vestjylland at vurdere, om en kampagne er rigtig eller forkert. Det tror jeg ikke, at jeg er udrustet til at gøre. Derfor gør jeg mit bedste til at forklare de mennesker, som spørger mig til det,« siger Tove Videbæk.

Så sent som i sidste uge sendte det kuldegysninger gennem de fleste konservative, da en meningsmåling fra voxmeter sendte de Konservative ned på 2,9 procent. Kritikerne er ikke sene til at give STOP-kampagnen skylden. Og uanset om det er rigtigt eller ej, så er sitautionen for de Konservative – som i Berlingske Barometer står til 4,1 procent af stemmerne – så sårbar, at flere folketingskandidater har besluttet ikke at udtale sig om kampagnen.

»Jeg har gjort min stilling op, og lige nøjagtigt i denne her sag har jeg ikke nogen holdning til det offentligt. Det er ikke en kampagne, som jeg kommer til at bruge i min folketingskandidatur,« siger Anne Hansen, der er folketingskandidat for de Konservative­ i København.

Partiets unge håb i Nordsjælland, Mette Abildgaard, vil heller ikke udtale sig om kampagnen, men lægger ikke skjul på at de Konservative er presset af de dårlige målinger­.

»Som en af de politikere, der er på vippen til at blive valgt, holder jeg selvfølgelig enormt meget øje med meningsmålingerne, for det vil kræve et valgresultat som det nuværende. Det er hårdt at se sit parti kæmpe så hårdt, men jeg synes, at Søren Pape gør det godt,« siger Mette Abildgaard.

»Man kan tage udgangspunkt i alt det, man frygter, og så går det kun en vej. Jeg har ikke taget den her opgave på mig, for at de Konservative skal forsvinde,« siger de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Fold sammen
Læs mere

Svært at skifte vælgere

Nikolaj Bøgh vil derimod gerne sætte ord på den frygt, som flere konservative giver udtryk for.

»Jeg oplever, at man forsøger at appellere til nogle nye vælgere og geografiske områder. Det er al ære værd. Det er bare ikke så godt, hvis man støder gamle vælgergrupper fra sig samtidig. Der er historisk meget dårlig erfaring med at skifte vælgerkorpset ud. Det har både CD og Kristeligt Folkeparti haft meget dårlig erfaring med. Det skal man passe på med,« siger Nikolaj Bøgh.

Men selv om Søren Pape godt kan forstå, at den konservative kampagne er faldet nogen for brystet, så er han tilfreds med, at det har givet partiet taletid i medierne og mulighed for at komme ud med deres budskaber­.

»Jeg vil bare appellere til de konservative kernevælgere om, at de også kan se, at når man kun har otte mandater, så nytter det ikke at drømme om den tid under Schlüter, hvor vi havde flere end 40 mandater. Så er man nødt til at se realiteterne i øjnene,« siger Søren Pape.

Er du ikke bange for, at du støder nogen af kernevælgernee fra dig?

»Man kan tage udgangspunkt i alt det, man frygter, og så går det kun en vej. Jeg har ikke taget den her opgave på mig, for at de Konservative skal forsvinde.«