Søren Pape Poulsen er død: »Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til«

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, blev fredag ramt af en blødning i hjernen. Han afgik ved døden lørdag eftermiddag. »Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til,« skriver Søren Pape Poulsens nære ven og partiets generalsekretær, Søren Vandsø.

Søren Pape Poulsen, 1971-2024.  Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Der er mindre end et halvt år til, at Søren Pape Poulsen ville have været leder af Det Konservative Folkeparti i ti år. Det er nu et jubilæum, der ikke kommer til at blive fejret.

Lørdag den 2. marts afgik Søren Pape Poulsen ved døden. 52 år gammel.