Søren Espersen affejer Vermunds kritik: »Jeg har ikke nogen som helst forargelse tilovers for det, Kronprinsparret har gjort«

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener, at Kronprinsparret i flere tilfælde har gjort sig skyldig i at politisere. Dansk Folkepartis Søren Espersen kan dog ikke få øje på problemet.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, er udtalt støtte af Kongehuset og afviser Nye Borgerlige-formand Pernille Vermunds kritik: »Kronprinsparret holder fint balancen mellem det nye og moderne, samtidig med at parret i høj grad anerkender traditionen, som de og vi danskere i høj grad kan lide den.« Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det danske kongehus er fuldt ud bevidst om sin rolle, og Kronprinsparret ved, præcis hvor skellet mellem »almindelige optrædener« og utidig politisering går.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, som dermed ikke deler Nye Borgerlige-formand Pernille Vermunds bekymring over, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i stigende grad gør sig sårbare over for beskyldninger om at agere politisk.