Søndag blev der skrevet danmarkshistorie, da millioner strømmede til stemmeboksen

Flere end 2,8 millioner danskere har skabt en historisk stor tilslutning til et dansk europaparlamentsvalg. Men hvorfor? Eksperter havde ikke set det komme, men peger på to magtfulde mænd og budskabet fra en svensk teenager.

Også Københavns Kommune slog rekorder. Her var valgdeltagelsen på 69,9 procent af de stemmeberettigede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Europaparlamentsvalget 2019 har skrevet historie.

Med de sidste stemmer talt op, står det klart, at søndagens valg skriver sig ind i historiebøgerne med den største valgdeltagelse til et dansk et europaparlamentsvalg – nogensinde.

2.797.761 stemmer har tilsammen givet en stemmeprocent på 66 procent af befolkningen. Det betyder samtidig, at tæt på ti procent flere har sat et kryds i forhold til sidste år - og cirka 6,5 procent flere end ved det hidtidge rekordvalg i 2009.

Dengang stemte danskerne både på repræsentanter til Europa-Parlamentet og i forbindelse med den såkaldte tronfølgelov. Spørger man professorer og lektorer ved landets universiteter, er der dog ikke umiddelbart nogen, som havde set valgresultatet komme.

To udfald

Groft sagt, forklarer flere eksperter, kunne der nemlig have været to udfald ved søndagens valg.

På den ene side kunne valget til Europa-Parlamentet være druknet i det kommende folketingsvalg, som løber af stablen den 5. juni. På den anden side kunne de to valg have sat ekstra fokus på hinanden. Ved Aalborg Universitet ledte de to scenarier dog lektor i statskundskab Niels Nørgaard Kristensen til en umiddelbar vurdering.

»For tre dage siden ville jeg have sagt, at de to ting ville udligne hinanden. Derfor havde jeg nok forventet, at vi havde landet omkring de 56,3 procent, som vi så 2014,« siger han og konstaterer:

»Den antagelse, må man sige, er blevet gjort til skamme.«

Professor Rene Stubager, Københavns Universitet

»paradoksalt nok lader det til, at folketingsvalgkampen har mobiliseret danskerne. Der er simpelthen mere tryk på den politiske debat.«


Lektoren er dog ikke den eneste, der ikke havde haft de store forventninger til valgaftenen.

Mere tryk på den politiske debat

Flere eksperter, som Berlingske har talt med, var så overraskede som Kristensen, da prognoserne for valgdeltagelsen begyndte at rulle ind. Blandt dem er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Rune Stubager.

»Jeg troede, at det ville blive et lavere tal, fordi debatten ville drukne. Men paradoksalt nok lader det til, at folketingsvalgkampen har mobiliseret danskerne. Der er simpelthen mere tryk på den politiske debat,« siger han.

Professoren påpeger samtidig, at markant flere danskere har brevstemt ved valgene i 2019, end man har set hidtil. Derudover, uddyber han, har mange af de store emner i den nuværende valgkamp kredset om centrale EU-problemstillinger.

Blandt dem finder man en voksende klimaproblematik, som bl.a. den svenske teenageaktivist Greta Thunberg for nylig bragte til København, og det britiske farvel til EU – eller brexit – have bragt danskerne til stemmeurnerne. Andre peger på den stadig mere komplekse sikkerhedspolitiske situation, hvor et man finder Europa i pres mellem den amerikanske præsident Trump mod vest og Ruslands Vladimir Putin i øst.

Lørdag understregede endnu en gang, hvordan et af tidens helt store politiske emner er klima. Senest har hun gæstet København under »Folkets Klimamarch«, hvor hun endnu en gang slog et slag for kloden fra scenen på Christiansborg Slotsplads. (ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Alle har dog én ting til fælles.

»De er grænseoverskridende problemer. Hvor klima samtidig ligger på toppen af vælgernes dagsorden, og hvis vi skal rykke på noget i den kontekst, er det nødt til at være sammen med andre,« siger Rune Stubager.

Stubager peger desuden på, at der lader til at have været et mere pro-europæisk skifte ved det seneste valg, hvor både Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har modtaget en syngende vælgerlussing, mens bl.a. De Radikale er gået frem.

»Nu lader det til, at Europa-Parlamentet har slået igennem til vælgerne«

Han får støtte fra bl.a. professor ved Københavns Univsersitet Marlene Wind, der tidligere søndag aften påpegede at klimakampen er en af de ting, som generelt har fået europæerne op af sofaen under søndagens valg. Udviklingen, lyder argumentet, bunder bl.a. i, at den seneste valgkamp, hvor internationale problematikker, som sikkerhedspolitiske spændinger og smeltende poler frem for, har fyldt mere, frem for hvorvidt EU burde eksisterer som insitution.

Lektor Niels Nørgaard Kristensen, Aalborg Universitet

»For ti år siden kunne man vinde et valg i Danmark ved bare at sætte indvandrerspøgelset på dagsordenen. Det har flyttet sig markant i dag.«


Det bragte også Marlene Wind frem til en konklusion.

»Forskere har i årevis talt om europaparlamentsvalget som et »second-order« valg, og folk har stemt efter nationalpolitik for at straffe de siddende magthavere. Det lader til at have ændret sig,« sagde hun tidligere på valgaftenen.

»Nu lader det til, at Europa-Parlamentet har slået igennem til vælgerne.«

Tilbage hos lektor Niels Nørgaard Kristensen er der heller ikke nogen tvivl om, at debatten har rykket sig.

»For ti år siden kunne man vinde et valg i Danmark ved bare at sætte indvandrerspøgelset på dagsordenen. Det har flyttet sig markant i dag, hvor vi har fokus på andre dagsordener. Det betyder ikke, at indvadring er ligemeget – men det sakker bagud i forhold til andre,« siger Niels Nørgaard Kristensen.

Under alle omstændigheder er rekorden godt nyt for Danmarks demokrati, lyder det fra samtlige eksperter.