Søges: Ung, lesbisk kvinde med anden etnisk baggrund

Alle partier higer efter at sammensætte den mest mangfoldige kandidatliste. Og danskerne synes, det er enormt vigtigt. I teorien. For på valgdagen stemmer vi alligevel de midaldrende mænd ind.

Jette Plesner Dali kan godt selv se det. At billedet af Dansk Folkepartis fem kandidater til det kommende kommunalvalg ikke er helt så regnbuefarvet, helt så mangfoldigt, som hun måske kunne havde ønsket sig.

»Nu er jeg jo ikke reklamemand,« siger den 65-årige lokalformand på Frederiksberg.

»Men det kunne sikkert have været kønnere med nogle yngre kandidater. De ville have givet et andet blikfang.«

Alle på DFs kandidatliste er lyse i huden. Jette Plesner Dali den eneste kvinde. Og gennemsnitsalderen omkring 60. På den måde har den lokale partiforening forbrudt sig mod grundregel nummer ét, når partierne skal sammensætte deres kandidater til kommunalvalget, som der netop har været frist for i denne uge: Mangfoldighed frem for alt! Partilisterne skal helst tælle 50 pct. kvinder, rumme mindst et par nydanske kandidater, have god aldersspredning – evt. med slagsside til de unge. Og meget gerne tælle en enkelt homoseksuel eller anden minoritet, der kan »række ud til særlige segmenter.«

Jette Plesner Dali har da også ledt med lys og lygte efter yngre, kvindelige kandidater. Men desværre havde ingen mod på at stille op.

Ved sidste kommunalvalg havde partiet gjort et scoop med en tidligere muslim fra Iran, der siden var konverteret til kristendommen og havde taget et dansk navn. Ham, var de glade for, siger Jette Dali, men han havde desværre heller ikke lyst til at stille op denne gang.

Drømmelisten

Mere held med projektet har de haft i den radikale vælgerforening i Odense. Her er spidskandidaten en veluddannet kvinde på 44 år med fem børn. Nummer to en indvandrer. Nummer tre en homoseksuel. Nummer fire en 21-årig, og nummer fem: Endnu en nydansker.

Men det har også været hårdt arbejde at stable sådan en »drømmeliste« på benene, siger den lokale formand, Thorkild K. Maarbjerg:

»Det har været en klar målsætning, at vi skulle have en ung kandidat, der kunne tage til debatter på gymnasierne og tiltrække det unge segment. Og det er kun fint, at en af kandidaterne er homoseksuel, så han kan holde valgmøder i foreningen for bøsser og lesbiske. Når man tilhører en særlig gruppe, får man jo lidt foræret,« siger han.Ved sidste kommunalvalg faldt den samlede stemmeprocent til det laveste niveau i over 35 år, og det er især kvinderne, de unge og minoriteterne, der er svære at lokke til at stemme. Måske fordi de har svært ved at identificere sig med kandidaterne, lyder ræsonnementet: Kun 32 pct. af byrødderne er kvinder, kun 11 pct. under 35 år og kun godt to pct. nydanskere. Den typiske kommunalpolitiker er i dag stadig en danskfødt mand på 50,2 år, som er ansat i det offentlige.

Men bliver iveren efter mangfoldighed for ekstrem, kan det også give bagslag. Da Venstre i Kolding for nylig valgte at opstille en udviklingshæmmet på deres liste, blev partiet kritiseret for opportunistisk at forsøge at kapre stemmer fra en udsat grupper, der har svært ved at komme til orde i dagligdagen.Men det mener byens Venstre-borgmester, Jørn Pedersen, er helt forfejlet:

»Vi vil gerne have en liste, der dækker hele samfundet fra den 18-årige til pensionisten og fra den arbejdsløse til den selvstændige direktør. Og der repræsenterer Jesper (den udviklingshæmmede, red.) et helt andet spektrum og en helt anden verden, end den, vi ellers dækker på listen,« siger han.

Vi elsker mangfoldighed – i teorien

Paradoksalt nok ser det ikke ud til, at vælgerne går helt så meget op i mangfoldighed som partierne – i hvert fald ikke på valgdagen.

»Partierne tænker kun på, hvordan de kan få så mange stemmer som muligt. Og hver gang, de kan brede listen ud med en ny type kandidat med et anderledes kontaktnet, kan der ligge 100 nye stemmer. Men måske overvurderer de, hvad vælgerne egentlig går op i,« siger Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet.Da en gruppe forskere før sidste kommunalvalg spurgte danskerne, hvor vigtigt det var, at byrådene afspejlede befolkningen køns- og aldersmæssigt, svarede over halvdelen, at det var meget vigtigt. Jo mere mangfoldighed, des bedre. I teorien.

For på valgdagen, da de samme danskere kunne handle efter deres idealer, var det kun hver tiende, der faktisk lod sig påvirke af kandidatens alder eller køn. Langt flere stemte ud fra, om kandidaten kom fra det samme område i kommunen som dem selv.

»Når vælgerne kun har én stemme, er de jo nødt til at rangordne hensynene. Og så ender mange altså med at stemme efter geografien. Derfor domineres byrådene stadigvæk af midaldrende mænd,« siger Ulrik Kjær.

Det kan naturligvis nå at ændre sig til dette valg, påpeger forskeren. Men måske behøver DF på Frederiksberg alligevel ikke begræde deres homogene kandidatliste så meget.

»De unge er måske bedre blikfang,« siger Jette Plesner Dali. »Men jeg tror faktisk, vi har et meget fint hold til de vælgere, vi appellerer til.«