Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De danske socialrådgivere bruger i dag alt for meget tid på bureaukrati.
Det mener Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverforeningen.
Udtalelsen kommer, efter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) søndag sagde, at han i et kommende udspil vil gøre op med et »alt for bureaukratisk regelsystem«, når det kommer til kommunernes jobindsats.
»Bureaukratiet fylder så meget i dag, fordi man har bygget beskæftigelsesloven op omkring mistillid til jobcentrene og de arbejdsløse.«
»Hvis man skal forenkle lovgivningen, er man nødt til på Christiansborg at udvise tillid til at både jobcentre og arbejdsløse ønsker det bedste - nemlig at komme i arbejde,« siger Majbrit Berlau.
Hun hilser derfor et udspil om at gøre op med de mange krav og regler velkommen.
»På trods af at den ene minister efter den anden har lovet at afbureaukratisere, og at man derfor kan blive en smule desillusioneret, så tror vi faktisk på, at det her er et skridt i den rigtige retning.«
»Men jeg vil gerne se det, før jeg tror det,« siger Majbrit Berlau.
/ritzau/