»Socialdemokratiet spiller hasard med landets fremtid« – S-udspil møder massiv kritik for usikker økonomi

Socialdemokratiet vil sende nedslidte tidligere på pension, men får massiv kritik for økonomien i udspillet. »Man kan ikke sige noget som helst om, hvor dyrt det her udspil vil blive,« siger økonomiprofessor.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterer udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension« på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København, tirsdag den 22. januar 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Socialdemokratiets pensionsudspil møder nu massiv kritik for at være fyldt med store økonomiske huller og usikkerheder og for at svække dansk økonomi.

Partiet afsætter i sit udspil tre mia. kr. til at finansiere, at nedslidte danskere skal kunne trække sig tilbage tidligere end den normale folkepensionsalder, der stiger markant de kommende år.

Men partiformand Mette Frederiksen vil ikke sætte konkrete tal på væsentlige krumtapper i udspillet. Først efter et valg vil hun sammen med arbejdsmarkedets parter finde frem til, hvor mange nedslidte, der skal have ret til tidligere pension, og hvor lang tid før andre danskere, de skal kunne trække sig tilbage.

Derfor er økonomien og finansieringen ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, helt usikker.

»Man kan ikke sige noget som helst om, hvor dyrt det her udspil vil blive, før vi ved, hvordan de her kriterier bliver fastsat og praktiseret. Det gælder både, hvor nedslidt man skal være, og hvor lang tid folk rent faktisk kan komme på den her ordning,« siger han.

De tre milliarder kroner vil Socialdemokratiet finde ved et tidligere udspil om at fjerne muligheden for, at virksomheder kan fratrække meget store lønninger og ved at tilbagerulle skattelettelsen på meget høje aktieindkomster, som samlet skal give 1,5 mia. kr. Yderligere 1,5 mia. kr. findes ved et »samfundsbidrag« fra den finansielle sektor. Hvad det konkret er, vil partiet også først sige efter valget, men det kunne f.eks. være en særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation eller fra en skat på finansielle institutioner, »som pumper deres investeringer op gennem låntagning«, som der står i udspillet.

Men ifølge Bo Sandemann Rasmussen er også finansieringskilden højst usikker.

»Man kan ikke gennemskue, om de tre milliarder er penge, man reelt ender med at få i kassen, eller om det bliver mindre. Jeg tror ikke engang, det er konkret nok til, at Finansministeriet overhovedet vil kunne beregne det,« siger han.

Ifølge Socialdemokratiet vil udspillet føre til en nedgang i arbejdsudbuddet på mellem 10.000 og 15.000 personer, selvom partiet ikke vil lægge sig helt fast på tallene.

Finansministeriets tommelfingerregel er, at en person mere eller mindre i beskæftigelse har en værdi af 300.000 kroner. Ved en nedgang på 10.000 svarer det til de tre milliarder, men ved 15.000 vil det være 4,5 mia. kr.

Dermed vil der mangle 1,5 mia. kr. i Socialdemokratiets plan, og dertil kommer de for økonomien helt afgørende nævnte usikkerheder om, hvor mange Socialdemokratiet vil sende tidligere på pension, og hvor tidligt det skal ske.

Ifølge cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen viser tidligere erfaringer fra ordninger som efterlønsordningen og orlovsordningerne, at flere end forventet tilslutter sig. Og dermed bliver den dyrere.

»Det er jo en betragtelig nedgang i beskæftigelsen, de lægger op til i en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft. Og man kan kun forvente, at den mangel vil stige de kommende år. Det er særdeles uheldigt, og konsekvensen af det her er stigende mangel på arbejdskraft og tab af velstand i Danmark,« siger han.

Også Dansk Arbejdsgiverforening advarer mod »en bombe under dansk økonomi«, og at »Socialdemokratiet spiller hasard med landets fremtid« med udspillet, ligesom finansminister Kristian Jensen (V) mener, at »økonomien er uklar, og finansieringen er rigtig uklar«.

»Hvis pensionsalderen for faglærte og ufaglærte falder med tre år, koster det over fem milliarder kroner. Det er penge, der bliver taget ud af den velfærd, vi kunne give, den sundhed og den ældrepleje, vi kunne have,« siger han til Ritzau.

Omvendt kalder formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard Socialdemokratiets udspil »stærkt tiltrængt«.

»Alle skal have ret til mange gode år, mens de er på arbejdsmarkedet og efter et langt arbejdsliv. Det har alle desværre ikke i dag,« skriver hun i en kommentar.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, er enig i, at der skal gøres noget for de nedslidte, men han savner flere svar, før partiet kan tage stilling til udspillet.

»Vi mangler konkret viden om udspillet. Der svæver mange tolkninger af, hvad det går ud på. Skal det være 40 eller 41 år for eksempel? Vi har brug for flere svar og mere konkret viden om, hvordan de vil styre det, før vi kan tage stilling,« siger han.

Mette Frederiksen afviste ved fremlæggelsen af udspillet, at det er ukonkret.

»Jeg mener, modellen er konkret. Det er en lavere pensionsalder og ret til tidligere folkepension,« lød det.

Til Berlingske afviser Peter Hummelgaard (S) kritikken om usikker økonomi og finansiering.

Nicolai Wammen (S) siger til Ritzau, at forslaget er finansieret krone til krone? Er det rigtigt?

»Ja, det synes vi. Vi har peget på forskellige finansieringsforslag, men vi har også regnet baglæns. Vi etablerer tre milliarder kroner, og ud fra det har vi strikket en model sammen med det beløb til rådighed,« siger Peter Hummelgaard.

Hvordan kan I sige, at forslaget er finansieret krone til krone, når I ikke ved, hvor mange år I vil forkorte pensionsalderen?

»Hvis det, vi vurderer i fællesskab med arbejdsmarkedets parter, er, at der skal gælde en tre år tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så vil det gælde for hver ottende lønmodtager, der er i arbejdsstyrken på det tidspunkt. Og hvis det skal være to år, så vil det dække nogle flere.«

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen kalder finansieringen usikker og siger: »Jeg tror ikke engang, det er konkret nok til, at Finansministeriet overhovedet vil kunne beregne det.« Hvad tænker du om det?

»Jo, det er baseret på forudsætninger fra Finansministeriet og gennemregnet med deres regneprincipper.«

Så professoren her har altså ikke en pointe?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg forholder mig til det, vi har etableret.«