Socialdemokratiet pudser profilen af: Mette Frederiksens politiske projekt manifesteres

Socialdemokratiet er klar med sit syvende principprogram i partiets historie. En politisk drejebog, hvor S-formand Mette Frederiksens kurs i forhold til bæredygtighed, lighed og udlændinge nu for alvor manifesteres.

Socialdemokratiet har præsenteret udkastet til partiets syvende principprogram. Programmet manifesterer for alvor S-formand Mette Frederiksens kurs i forhold til bæredygtighed, lighed og ikke mindst udlændinge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Det har taget godt 22.000 timers diskussion at udforme Socialdemokratiets nye politiske drejebog.

Det er i hvert fald det tal, principprogrammets pennefører, Dan Jørgensen, er kommet frem til, og han har også opgjort tiden i kaffe, der er blevet drukket af socialdemokrater undervejs i processen: 5.691 liter.

Søndag præsenterede Dan Jørgensen, der er Socialdemokratiets udlændingeordfører, partiets syvende principprogram, der med hans ord skal udgøre det »værdimæssige kompas« i det daglige arbejde.

Flere end 4.000 socialdemokrater har været med i processen, og til møder, konferencer og kaffe i køkkener og dagligstuer landet over har de gennem det seneste halvandet år peget på, hvad de synes, der er Socialdemokratiets vigtigste fokusområder. Resultatet – 30 siders socialdemokratiske pejlemærker – har Dan Jørgensen blandt andet stykket sammen i et kammer på Arbejdermuseet, hvor han har holdt til under processen. Principprogrammet skal afløse det nuværende program fra 2004.

1.000 socialdemokrater var mødt op til præsentationen i kulturhuset ODEON i Odense, hvor Dan Jørgensen fra scenen forklarede, at tre temaer har fyldt mest hos de socialdemokrater, han har mødt: Bæredygtighed, kampen mod ulighed og udlændingepolitik.

»Udlændingespørgsmålet er mere dilemmafyldt end de to andre. Udlændingespørgsmålet er et område, hvor der er behov for at tale om balancer. Et område, hvor man kan have principper, som vi tror lige meget på, men som kan modarbejde hinanden,« lød det fra Dan Jørgensen.

Mantraet om rettigheder og pligter i velfærdssamfundet er centralt i programmet, ligesom sammenhængskraft og lige muligheder for alle betones. Det er de store linjer, der trækkes op, og det indeholder ikke konkret politik, for drejebogen skal gerne holde »i hvert fald ti år«, som penneføreren udtrykker det.

Vestegnsborgmestrenes opråb

Det er første gang, at integration og udlændinge har fået et selvstændigt centralt punkt i et socialdemokratisk principprogram. Det ville være underligt andet, forklarer Dan Jørgensen efterfølgende over for Berlingske:

»Dels står vi midt i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, og dels må man bare sige, at det er nogle problemer, som har akkumuleret sig og hobet sig op over mange år. Jeg synes egentlig, det er fantastisk, at vi kan tage så åben en debat om et emne, som er svært, og hvor der er delte meninger – også internt i vores parti.«

I principprogrammet understreges det bl.a., at Socialdemokratiets politik skal balancere mellem ønsket om at hjælpe mennesker i nød og hensynet til sammenhængskraften og den danske velfærdsstat.

I Socialdemokratiet har der bredt sig en erkendelse af, at der ikke blev gjort nok for at reagere på konsekvenserne af, at tusindvis af flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark gennem de seneste årtier, og at partiet på nogle punkter har taget fejl i udlændingepolitikken. Konsekvenserne er, at der er opstået parallelsamfund, og at integration på lange stræk har slået fejl.

»Jeg tror, det er soleklart i dag, at vi har deciderede parallelsamfund i Danmark, og jeg kan ikke forestille mig noget mindre socialdemokratisk end det faktum, at vi har mennesker, der lever helt uden for fællesskabet. Derfor skulle vi selvfølgelig have lyttet, da vestegnsborgmestrene sagde, at de var begyndt at se nogle meget store problemer,« siger Dan Jørgensen med henvisning til de socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn, der i 80erne og 90erne advarede om, hvor store konsekvenser det ville få for det danske samfund, at tusindvis af flygtninge og indvandrere kom hertil.

Nyrup: Tal op til flygtningene

Også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) talte for de fremmødte socialdemokrater og høstede stående bifald for sin tale, hvor han adskillige gange understregede vigtigheden af velfærdsstaten – som socialdemokrater gerne bryster sig af at have været med til at opbygge – samt udtrykte bekymring over presset fra markedsøkonomien.

Han berørte også udlændingespørgsmålet og opfordrede sine partifæller til at »tale op« til flygtningene.

»Der sker ikke noget ved – eller rettere; der er så stort behov for – at vi taler lidt op. Også til de mange familier, der går på arbejde hver eneste dag og gør sig umage for at være en del af det danske samfund,« sagde den tidligere S-formand og fik efterfølgende talens største bifald fra de fremmødte socialdemokrater.

Nyrup har afholdt sig fra at tale om Socialdemokratiets udlændingekurs i den seneste tid, og han afviste at stille op til et interview efter sin tale.

Mette Frederiksen: Jeg ville ønske, jeg havde lyttet til vestegnsborgmestrene

Mette Frederiksen indtog scenen som et af dagens sidste indslag for at sætte ord på Socialdemokratiets nypudsede ideologiske profil.

»Det, der er vigtigst for os, er lighed. At vi grundlæggende tror på, at vores vigtigste opgave er at sikre, at alle børn får de samme muligheder. At det aldrig må være vores opvækst eller vores baggrund, der definerer, hvem vi er, og ikke mindst hvad vi skal være,« sagde partiformanden.

Mette Frederiksen sagde efterfølgende om det centrale punkt om udlændinge:

»Det lægger sig jo oven på de diskussioner, vi har haft igennem den senere tid, hvor vi er af den klare overbevisning, at der er en grænse for, hvor mange der kan komme hertil, hvis vi skal få integrationen til at lykkes.«

Hun betoner, at det både handler om økonomi og sammenhængskraft – begge dele er under pres, påpeger Mette Frederiksen.

»Der er flere ting forbundet med det. Det ene er, at vores samfundsmodel bygger på et princip om, at både mor og far går på arbejde og betaler skat, for ellers kan du ikke finansiere fri og lige adgang til f.eks. sundhed og uddannelse. Der kan vi jo se, at erhvervsfrekvensen især hos ikke-vestlige indvandrere bliver ved med at være meget, meget lav. Så der er noget økonomi i det her, og der er selvfølgelig også noget sammenhængskraft, som jeg sagde i min tale,« siger hun og fortsætter:

»At vi har et behov for et Danmark, der hænger sammen. Og derfor: Hvis der kommer for mange parallelsamfund, hvor mennesker lever helt anderledes og måske afsondret fra vores demokratiske værdier, kan vores samfund ikke hænge sammen.«

Adspurgt om Socialdemokratiet har været for naive i partiets udlændingepolitik, gentager Mette Frederiksen pointen om, at man i hendes øjne skulle have lyttet til vestegnsborgmestrenes advarsel for 20-30 år siden. Noget, hun før har talt åbent om.

»I dag ville jeg da ønske, at jeg havde lyttet til vestegnsborgmestrene, som var tættere på problemerne dengang i 90erne, hvor den diskussion for alvor startede. For de kunne se det,« siger hun og fortsætter:

»De kunne jo se, at balancen var ved at tippe, før vi andre kunne se det. Men jeg har ikke behov for at uddele point i forhold til fortiden. Jeg bærer i øvrigt et efterhånden 20-årigt ansvar selv i og med og for Socialdemokratiet. Men jeg kan bare konstatere, at vi i dag kan se, at vi bliver nødt til at have styr på antallet.«

I har tidligere været meget kritiske over for Dansk Folkeparti, men nu virker det som om, I giver dem ret i nogle af de pointer, de har turneret med omkring udlændingepolitikken?

»En stor forandring i vores relation med Dansk Folkeparti er jo, at op gennem 00erne støttede de jo en Fogh Rasmussen og efterfølgende en Løkke Rasmussen, som på nogle områder traf nogle fordelingspolitiske beslutninger, som vi var imod, hvad enten det handlede om dagpenge, efterløn eller skattespørgsmål. Og der har vi jo i dag et rigtig godt samarbejde i forhold til blandt andet topskat og nu boligskat. Og jeg tror også i forhold til senere tilbagetrækning,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»På udlændingespørgsmålet er vi to forskellige partier, og vi siger tingene forskelligt. Der er også selvfølgelig nogle politiske forskelle, men sandheden er vel den, at rigtig mange af de udlændingepolitiske beslutninger træffes hen over den politiske midte med opbakning fra 75-80 pct. af stemmerne.«

I ligger langt fra flere af de øvrige partier i rød blok på udlændingepolitikken, og nu har I så manifesteret jeres kurs i det nye program. Det kunne se ud som om, I kunne få nogle ganske vanskelige arbejdsforhold på det område, hvis du bliver statsminister?

»Ja, det er rigtigt, at der er nogle uenigheder partierne imellem også i den røde blok. Jeg tror, man er mere ked af det, hvis man er stor tilhænger af blokpolitik, og lidt mindre ærgerlig over det hvis man – som jeg – er en socialdemokrat, som håber på og også vil appellere til et bredt politisk samarbejde.«

Poul Nyrup Rasmussen sagde i sin tale, at vi skal »tale op« til flygtningene. Har I været for dårlige til det indtil nu?

»Jeg synes jo i det hele taget, man skal have et ordentligt sprog over for hinanden, hvad enten det er i den politiske debat eller på sociale medier eller i forhold til udlændinge. Jeg tror selv, vi skal være meget, meget tydeligere i forhold til at stille krav til de mennesker, der kommer hertil, og dermed have nogle ret klare forventninger,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»Jeg tror også, man skal huske på, at mennesker, der flygter, også tit har nogle ressourcer og har klaret en strabadserende rejse og er kommet ud af et svært område. Og derfor kan vi også godt tillade os selvfølgelig at stille nogle krav. Og for mig er det at stille krav i virkeligheden at tale op til mennesker.«

Principprogrammet skal endeligt vedtages – med eventuelle ændringer – på Socialdemokratiets kongres til efteråret.