Socialdemokratiet i hård afvisning af krav fra støtteparti: »Underminerer vores velfærdssamfund«

Som regeringens støtteparti ønsker Enhedslisten en forsøgsordning med en arbejdsuge på 30 timer i udvalgte kommuner, og partiet ser desuden gerne ordningen udbredt. Socialdemokratiet er ikke imponeret: Det er ikke et godt forslag og kan i værste fald underminere velfærdssamfundet, lyder det.

En forsøgsordning med 30 timers arbejdsuge bliver et af Enhedslistens vigtige krav til efterårets finanslovsforhandlinger. Men på forhånd giver Socialdemokratiet støttepartiet den kolde skulder. »Jeg synes ikke, at forslaget er godt,« siger regeringspartiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen (tv.), der her ses sammen med finansminister Nicolai Wammen (S). Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Niels Christian Vilmann

Et opsigtsvækkende forslag fra Enhedslisten kan i yderste konsekvens true selveste velfærdssamfundet, og derfor må regeringens støtteparti spejde forgæves efter opbakning fra regeringspartiet.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, om et af Enhedslistens vigtigste krav til de kommende finanslovforhandlinger.