Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i opgør om beregninger

Dansk Folkeparti anklager nu Socialdemokraterne for partipolitisk bestillingsarbejde på skatteborgernes regning, efter at en byge af spørgsmål fra socialdemokratiske folketingsmedlemmer har fået ministerierne til at regne på en række DF-forslag.

Socialdemokraterne med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen har sendt stribevis af spørgsmål til ministerierne for at bevise, at Dansk Folkeparti og partiformanden, Kristian Thulesen-Dahl, lover vælgerne langt mere, end partiet kan holde, hvis de borgerlige vinder regeringsmagten. Arkivfoto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Total desperation fra Socialdemokraternes side.«

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkeparti, efter at Socialdemokraterne har langet hårdt ud efter partiet for at kaste om sig med ufinansierede – og yderst omkostningskrævende – forslag.

I gårsdagens udgave af Jyllands-Posten fremgår det, at regningen for en lang række DF-forslag ifølge ministerielle udregninger vil løbe op i mindst 155 milliarder kroner.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, forklarer, at de mange forslag ikke skal tages som konkrete udspil på kort sigt, men at de er en del af partiets mere langsigtede politiske perspektiv.

»Kommer vi eksempelvis med forslag til en finanslov, så fremlægger vi en finansiering af udgifterne i den forbindelse. Det giver sig selv. Og fremlægger vi et præcist beslutningsforslag, har vi også altid finansiering bag. Men noget andet er det mere retningsgivende, hvor man viser tanker, løsningsmodeller og ideer for, hvordan samfundet skal udvikle sig,« siger Peter Skaarup.

I hans optik forsøger Socialdemokraterne – der i adskillige meningsmålinger på det seneste er blevet overgået af DF, og siden det seneste valg har mistet tusindvis af vælgere til DF – at bruge ministerierne til at køre en sand kampagne mod deres politiske konkurrent.

»Man er jo berettiget til at stille alle de spørgsmål, man vil, og få den pågældende minister til at svare, og det benytter vi os også af. Men det kan jo ikke sammenlignes med, at man fuldstændig bevidst kører en kampagne, hvor man samler bunkevis af spørgsmål med krav om beregninger for at prøve at sætte et bestemt parti i et dårligt lys. Det er en slags politisk bestillingsarbejde på skatteborgernes regning,« siger Peter Skaarup.

Vil sikre en lødig debat

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, afviser anklagen.

»Der er ikke nogen ministerier, der er blevet spændt for en partipolitisk vogn. Det er jo også ministeriernes opgave at svare på, hvad det koster, når politikere kommer med forslag, og her har vi hele vejen igennem fået vurderet konkrete forslag. Havde vi selv regnet på det, var vi sikkert blevet skudt i skoene, at tallene var blevet manipuleret af en socialdemokratisk regnemaskine, men nu har vi fået det autoritative svar fra ministerierne, der ved noget om de her ting,« siger han.

Han efterlyser, at Dansk Folkeparti forholder sig til indholdet i debatten:

»I stedet for at forklare sig og svare på de spørgsmål, der bliver rejst, vælger Dansk Folkeparti at sige, at det er for dårligt, det vi har gjort. Men er det virkelig for dårligt, at vi har været med til at sikre en ordentlig og lødig debat om Dansk Folkepartis mange forslag,« spørger Henrik Dam Kristensen.

Socialdemokraterne førte an i kritik

Det er langtfra første gang, at der politisk bliver rejst debat om, at det skatteyderfinansierede embedsapparat bruger ressourcer på at regne på oppositionens forslag og politik.

Den daværende VK-regering brugte eksempelvis Finansministeriets regnedrenge til at udregne prisen på Socialdemokraternes og SFs udspil »Fair Løsning« og de økonomiske konsekvenser af betalingsringen. Dengang for Socialdemokraterne i flint.

»Det er et lavpunkt i misbrug af embedsværket,« lød det fra den daværende trafikordfører, Magnus Heunicke.

Og i 2010 kritiserede Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, VK-regeringen for at regne på oppositionens forslag:

»Embedsmændene er betalt af skatteyderne, og de skal ikke misbruges politisk på denne måde,« sagde han til Ritzau.

Lignende retorik blev brugt helt tilbage i 2001, da den daværende Venstre-formand, Anders Fogh Rasmussen, anklagede Nyrup-regeringen for »klokkeklart misbrug af embedsmændene til partipolitisk virksomhed«, da Finansministeriet regnede på Venstres forslag om skattelettelser.

En helt normal fremgangsmåde

I den aktuelle sag om DFs forslag er der imidlertid ikke tale om, at regeringen har sat embedsværket i gang. Her har socialdemokratiske ordførere benyttet sig af den gængse parlamentariske proces i Folketinget og har stillet en lang række udvalgsspørgsmål om økonomiske beregninger af konkrete forslag, der siden det seneste valg er blevet fremsat af Dansk Folkeparti i den offentlige debat.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, forklarer, at det overordnet er »helt normalt«, at embedsværket løbende bliver sat til at regne på andre partiers politik.

»Selv om man godt nogle gange kan have på fornemmelsen, at det har lidt karakter af drilleri, så er det en del af en regerings opgaver at tage stilling til politiske initiativer, både sine egne og andre partiers,« siger han og kalder det eksempelvis »bydende nødvendigt«, at en siddende regering i et konkret forhandlingsforløb har embedsværket til at lave økonomiske beregninger af forslag, der bliver smidt på bordet af andre.