Flere fremtrædende socialdemokrater tager nu et opgør med den grundlæggende retning for velfærdsstatens udvikling, som S-ledelsen har udstukket.
Mens statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tale blev mødt med klapsalver på Socialdemokraternes kongres i Aalborg, råber flere socialdemokrater vagt i gevær over for S-ledelsens plan om, at velfærdsstaten skal være en »konkurrencestat«. De er uenige med finansminister Bjarne Corydon, som for godt en måned siden slog fast, at konkurrencestaten er kommet for at blive. Danmark skal konkurrere med udlandet om at have den mest produktive og effektive offentlige sektor, mener han.
Men formanden for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og tidligere regionsrådsformand i Nordjylland, Orla Hav, mener, at konkurrencestaten er i modstrid med de socialdemokratiske kerneværdier og påpeger, at konkurrencestaten ikke er at finde i Socialdemokraternes politiske program.»
Konkurrencestaten lyder som noget, Venstre har på hylderne. Det er ikke det, vi går ind for. Jeg er helt bevidst om, at vi selvfølgelig skal have konkurrence i erhvervslivet, men når vi taler om velfærdssamfundets kerneværdier, så er det ikke dér, vi mener, at der skal være konkurrenceudsættelse,« siger Orla Hav i en pause under kongressen.
Job, vækst, velstand og velfærd
Begrebet om den såkaldte konkurrencestat blev introduceret i Danmark af professor Ove Kaj Pedersen, og op til dette års S-kongres konstaterede regeringens minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), i Fyens Stiftstidende, at han er modstander af begrebet konkurrencestaten. Over for Berlingske uddyber han, at det ikke kun handler om ord.
»Jeg synes, det signalerer noget andet end det, jeg mener, at Socialdemokratiet skal stå for og det, jeg står for. Det er ikke noget, der er vedtaget på kongressen, i folketingsgruppen eller andre steder, at vi går ind for konkurrencestaten. Derfor har jeg fundet anledning til at tage diskussionen. Men jeg er enig med Corydon om målet og om den overordnede intention med velfærdsstaten,« siger Carsten Hansen.
Også Socialdemokraternes folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil har blandet sig i den interne, socialdemokratiske debat om sagen. Kort efter, at Corydon lancerede sin betragtning om konkurrencestaten, tog Rosenkrantz-Theil sagen op på et gruppemøde. Her pointerede hun ifølge Berlingskes oplysninger, at konkurrencestaten giver associationer til privatisering og konkurrence om lavere lønninger.
Samme vurdering har Jens Jonatan Steen, socialdemokrat og analysechef for centrum-venstre-tænketanken Cevea.
»Det her handler ikke bare om ord. Konkurrencestaten er ikke vejen frem for Danmark, men risikerer at bringe os på en kurs mod tyske lønninger og kinesiske vilkår. Den nuværende diskussion gør fejlagtigt konkurrencestaten til et politisk mål. Vejen frem er derimod en videreudvikling og nytænkning af den velfærdsstat, som vi har,« siger Jens Jonatan Steen.
Finansminister Bjarne Corydon mener dog, at det blot handler om at »se virkeligheden i øjnene«.
»Jeg mener ikke, at vi kommer uden om, at vi stadigt hårdere skal konkurrere med hele resten af verden om job, vækst, velstand og velfærd. Det mener jeg, at man lige så godt kan se i øjnene. Der må vi gøre op med os selv her i landet, hvordan vi bedst vinder den kamp. Jeg tror, at vi bedst vinder den kamp med et moderne velfærdssamfund i ryggen,« siger Bjarne Corydon.
Thornings tåre
Debatten fyldte i korridorerne på den socialdemokratiske kongres, mens S-formand Helle Thorning-Schmidts tale blev omdrejningspunktet i den store kongressal. Hvis meningsmålingsinstitutterne ikke allerede havde slået tonen an til en kongres i mol, så gjorde Marie Carmen Koppel det, da hun indledte kongressen med at synge »Bridge over troubled water«. Blot for at overlade scenen til Helle Thorning-Schmidt, der tydeligvis var lettere påvirkelig end normalt og allerede måtte knibe en tåre under de indledende klapsalvers omfavnelse fra salen.
»Her har man bygget sit omdømme op som en jern- og isdronning, og så kommer I og ødelægger det. Det kan I ikke være bekendt,« lød det afvæbnende fra statsministeren, der hurtigt fik samlet sig om sin tale.
Her gik Helle Thorning-Schmidt blandt andet til angreb på de politiske modstandere Venstre og Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne er især på velfærdsdagsordenen udfordret af DF-leder Kristian Thulesen Dahl. Men Helle Thorning-Schmidt mener, at han »glemmer« at stå til regnskab for den politik, som Dansk Folkeparti lagde stemmer til under VK-regeringen. Med skattelettelser til de rigeste og en beskæring af dagpengeperioden.
»Næste gang du i nattens mulm og mørke får en fiks idé om at skære i dagpengene, så ville det klæde dig, om du stod ved dit ansvar og hjalp med at rydde op efter dig selv,« lød Thornings besked, som hun indkasserede talens største bifald for.
For uanset, at Socialdemokraterne er et parti, der halvvejs henne i regeringsperioden er tynget af katastrofale meningsmålinger, så var der mere opbakning end kritik fra de delegerede i salen. Eller som DSU-formand Camilla Schwalbe udtrykte det fra talerstolen:
»Man fristes til at sige, at alle de 17-18 procent, som vil stemme på Socialdemokraterne, sidder her i dag.«
Bedre erhvervsuddannelser
Efter to år med hårde, økonomiske reformer havde Helle Thorning-Schmidt tydeligvis behov for at komme baglandet i møde på en række af de områder, som Socialdemokraterne kan samles om. Hun talte om togfonden, indsatsen mod social dumping og den kommende erhvervsskolereform. Og her havde statsministeren nye løfter med til eleverne.
»Som noget nyt vil vi sikre, at de unge får mindst 26 klokketimer om ugen på deres grunduddannelse,« sagde Helle Thorning-Schmidt, som også lovede, at lærerne på erhvervsuddannelserne fremover skal have erhvervspædagogiske kompetencer.
Det er noget, Socialdemokraterne kan samles om, og det var der brug for. For med Helle Thorning-Schmidts egne ord, så var det »hård læsning« at vågne til dagens målinger i aviserne. Og selv om statsministeren øjner et stemningsskifte i dansk økonomi, og arbejdsløsheden ser ud til at være på vej ned, så har vælgerne ikke kvitteret for udviklingen. Halvvejs henne i sin regeringsperiode indrømmede Thorning for første gang, at »det er hårdt« at være formand.