Socialdemokrater genopliver debat om pensionsalder

Flere socialdemokratiske folketingspolitikere går nu ud med krav om, at danskere med hårdt fysisk arbejde skal have mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. DF-toppen er med på ideen, men den socialdemokratiske ledelse vil ikke støtte forslaget.

Efterlønsdebatten er blevet gen-?optaget af socialdemokraten Jeppe Bruus, der her mødes i Herlev med Allan Hansen, som har haft fysisk arbejde, siden han var 13 år gammel, ?og som nu er nedslidt i en alder af 61 år. Foto: Mathias Bojesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede som 13-årig gik Allan Hansen ud af skolen og påbegyndte et fysisk hårdt arbejdsliv som blandt andet jord- og betonarbejder, ølmand, tagdækker og senest kommunal­arbejder i Gladsaxe Kommunes gartner­afdeling.

I dag er han 61 år og tydeligt mærket af mange års slid.

»Jeg har mén fra det arbejde. Jeg har nærmest konstant ondt i ryggen, jeg har noget med fingrene, foden falder ned, når jeg bliver træt, og så har jeg også skulderen,« fortæller han og vrider ansigtet på grund af smerter, da han forsøger at løfte armen op over hovedet.

Allan Hansen tyer nogle gange til smerte­stillende medicin for at klare sig igennem dagligdagen.

Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, Jeppe Bruus, har inviteret Berlingske med til Herlev for at tale med Allan Hansen og vise de problemer, der kan følge med et langt arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde.

I modsætning til partiets officielle linje ønsker Jeppe Bruus nemlig at tage et opgør med den nuværende pensions- og efterlønsordning, hvor alle lønmodtagere kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med den samme alder, uanset hvilket job de har haft.

»Der er kæmpemæssig forskel på, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, og hvilken type jobs man har haft. Det er helt basalt, og vi ved det alle sammen godt. Det var det problem, vi ønskede at løse med efterløns­ordningen. Nu har vi så reformeret efterlønsordningen, men det betyder ikke, at problemet er forsvundet. Der skal være forskel på, hvornår man går på pension afhængig af, hvordan ens arbejdsliv har været,« siger Jeppe Bruus, som også roser de initiativer, regeringen har gennemført på området, hvor der blandt andet er brugt en milliard kroner på et bedre arbejdsliv for seniorer.

Differentieret tilbagetrækning

Men hvis SR-regeringen genvinder magten ved valget 18. juni, mener Jeppe Bruus, at Socialdemokraterne skal tage kravet om en såkaldt differentieret tilbagetrækning med ind til regeringsforhandlingerne med de Radikale.

»Hvis du har haft et tungt arbejde i 40-45 år, så bør du have mulighed for at gå fem til syv år tidligere på pension end dem, som kommer fem til syv år senere ind på arbejdsmarkedet og har mere stillesidende arbejde. De personer, som har været rengørings­assistent eller murerarbejdsmand i 45 år, er slidte på en helt anden måde end os andre,« siger Jeppe Bruus, som dermed ikke udelukker, at eksempelvis akademikere skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, end der er lagt op til med de nuværende regler.

Jeppe Bruus har hentet inspiration fra de seneste arbejdsmarkedsreformer i Tyskland, hvor Socialdemokraternes søsterparti, SPD, fik forhandlet en såkaldt »Rentenpaket« (pensionspakke) ind i regeringsprogrammet, som trådte i kraft sidste sommer. Under et slogan om »ikke en gave, men en fortjeneste« giver Merkel-regeringen mulighed for, at personer, der har arbejdet i 45 år, kan gå to år tidligere på pension end andre borgere. Hvis en tysker har arbejdet, siden han var 18 år, kan vedkommende dermed trække sig tilbage som 63-årig i stedet for med 65 år som andre tyskere.

Internt blandt socialdemokrater er den tyske Rentenpaket blevet diskuteret flittigt den seneste tid. Det socialdemokratiske site Piopio.dk har skrevet en historie om emnet, og det unge socialdemokratiske håb, Peter Hummelgaard, har skrevet et indlæg om det i Politiken. Berlingske har sågar været i kontakt med højtstående socialdemokrater, som ikke ønsker at tale til citat om emnet, men som har et lille håb om, at det bliver en ny regerings politik efter valget.

I den socialdemokratiske folketingsgruppe taler flere gerne åbent om emnet. Selv partiets ordfører på området kalder forslaget om en tysk model for »et glimrende indlæg i debatten«.

»Der er nogle mennesker, som begynder rigtig tidligt på arbejdsmarkedet, og som har hårdt og nedslidende arbejde, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Om de så skal kunne gå på pension tidligere, have bedre muligheder for omskoling eller nedtrappe deres arbejdstid, det bliver vi nødt til at kigge på under alle omstændigheder,« siger partiets beskæftigelsesordfører, Lennart Damsbo-Andersen, som ikke vil lægge sig fast på en konkret model.

Opslidende debat

Debatten om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har til tider været opslidende og betændt for den socialdemokratiske ledelse. Det var S-koryfæet Svend Auken, der fremsatte forslaget som arbejdsminister i SV-regeringen tilbage i 1978, men Social­demokraterne har løbende været med til at skære i efterlønnen efterfølgende. Inden valget i 1998 udstedte tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) en efterløns­garanti, men endte alligevel med at forringe ordningen efter valget.

Et lignende scenarium gentog sig op til det seneste valg, da S-toppen angreb Lars Løkke Rasmussen for at ville forringe efterlønnen. Nuværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) udtalte blandt andet før valget, at »det vil være over mit lig« at afskaffe efter­lønnen. Alligevel endte SRSF-regeringen med at stemme for en næsten afskaffelse af ordningen, fordi der tegnede sig et flertal rundt om Socialdemokraterne.

Blandt flere af traditionalisterne i den Socialdemokratiske folketingsgruppe er der umiddelbart bred opbakning til at gå videre med den tyske model. Den nordjyske stemmesluger, Bjarne Laustsen, udbryder »thumps up her fra«, da han præsenteres for synspunktet om, at personer med hårdt fysisk arbejde skal have mulighed for at gå tidligere på pension. Det fynske folketingsmedlem Jan Johansen mener også, at det er helt afgørende, at Socialdemokraterne – hvis de vinder valget – skal tage diskussionen med ind til forhandlingerne om et regeringsgrundlag.

»Desto hurtigere, vi får løst dette problem, desto bedre. Mine børnebørn skal arbejde, til de er omkring 73 år. Men der er jo skide meget forskel på, hvor slidt man bliver, alt efter hvad man laver. Vi kommer til at lave et system, hvor de personer, der eksempelvis har lagt tag på huse hele deres liv, får bedre rammer end nu. Jeg kan sagtens se mig i en sådan ordning, som man har i Tyskland,« siger han.

Andre socialdemokrater er mere forsigtige i deres opbakning. Kommunalordfører Simon Kollerup mener, at det er oplagt at diskutere en mere fleksibel ordning, når det igen er nødvendigt at se på danskernes pensions­ordninger.

»Lige nu er det vigtigt, at vi signalerer ro om danskernes pensionsalder. Men når vi i fremtiden skal se på det her, så skal man være åben over for at se på også sådanne ordninger, som man har i Tyskland,« siger Simon Kollerup.

Radikal åbning

De Radikale har på mange måder været bannerfører for at holde fast i tilbage­trækningsreformen fra 2011 og har op til folketingsvalget sågar foreslået at hæve pensionsalderen til 68 år allerede fra 2025 i stedet for 2030. Derfor kommer det sikkert som en overraskelse for mange, at den radikale gruppeformand, Camilla Hersom, ikke hælder ideen om tidligere pension til personer med hårdt fysisk arbejde fuldstændigt ned ad brættet. Hun forklarer, at forslaget »ikke er noget, partiet har på programmet«. Men omvendt mener hun, at det er »nødvendigt at drøfte«, om man kan lave en mere fleksibel ordning for nedslidte ældre personer.

»Jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at vi får skabt et arbejdsmarked, hvor folk kan være længst muligt, og hvis det betyder, at vi må have mere fleksibilitet på nogen områder, så er det en pris, der er værd at betale. Jeg har ikke hørt nogen radikale tale for en tysk model, men man kunne godt fase det lidt ud ved at se på, om nedslidte kan få lov at arbejde mindre end de 37 timer om ugen,« siger Camilla Hersom.

Tankerne møder dog langt fra opbakning hele vejen rundt. Formand for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, kalder det et »stort skridt i den fuldstændig forkerte retning« og advarer mod, at man kopierer pensionsordninger fra lande som Tyskland og Frankrig, fordi Danmark ikke har samme problem med, at folk bliver i samme nedslidende job i længere tid.

»Vi er nødt til at være opmærksom på, at vi lever længere, vi bliver sundere, og derfor er det helt afgørende, at pensionsalderen sættes opad, således at man har styr på, at generationsforskellene ikke blive for store i Danmark,« siger han.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister i 2011 satte sig i spidsen for en reform af efterlønnen, fik han opbakning fra Dansk Folkeparti, som til gengæld blandt andet fik lovning på øget grænsekontrol. I dag kalder Dansk Folkepartis gruppe­formand, Peter Skaarup, idéen om et mere fleksibelt pensionssystem for »fornuftig«.

»Der kan være folk på arbejdsmarkedet, der har været der i mange år, og som derfor er mere nedslidt end eksempelvis akademikerne. Der kan være en god ræson i det, der bliver foreslået,« siger Peter Skaarup, der forklarer, at partier »absolut« er parat til at drøfte idéen med Socialdemokraterne i en ny valgperiode.

»Hvis Socialdemokraterne er med på den, ser vi gerne en løsning,« siger han.

Ikke partiets politik

Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, forklarer da også, at partiet er meget optaget af, hvad man kan gøre for folk, der er nedslidte, men understreger, at forslaget ikke er en del af partiets politik.

Hvad synes du, at personer, der er blevet nedslidt af mange års arbejde, bør gøre?

»For dem kan det jo give mening at skifte job eller branche, og derfor har vi jo også sat penge af til en sporskifteordning,« siger Maja Panduro.

Så du foreslår nedslidte arbejdere at skifte job?

»Nej, men det tror jeg kan være et svar for nogle,« siger hun.

Hvad med dem, for hvem det ikke er en god idé?

»Man har jo også muligheden for at gå på førtidspension. Det ændrer ikke ved, at vi alle er optaget af, at der skal tages hånd om de nedslidte,« siger Maja Panduro.

Tilbage i Herlev er Allan Hansen godt tilfreds med, at Jeppe Bruus nu løfter en debat om lavere pensionsalder. Han forventer selv at gå på efterløn næste år, men ser med gru på nutidens unge arbejdstagere, som måske først kan gå på pension, når de er 70 år, fordi tilbagetrækningsalderen fremover gradvist hæves i takt med, at levealderen stiger.

»De får det hårdt – dem som er jord- og betoner eller tagdækker i dag. Det må jeg nok sige. De har en lang og hård arbejdsdag,« lyder det fra Allan Hansen, som også siger, at den tyske model »måske er en god løsning« på det problem.