Socialdemokrat vil oplyse forbrugerne om de politiske pengemænd

Socialdemokraten Leif Lahn Jensen vil tvinge butikker og virksomheder til at gøre vælgerne opmærksomme på, om de yder støtte til politiske partier.

Forud for forhandlingerne om mere åbenhed i partistøtte-reglerne, som skal forhandles efter sommerferien har MF Leif Lahn Jensen (S) stilllet forslag om en mærkningsordning bag på produkter, så man kan se, om producenten giver økonomisk støtte til partier. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig, at du går ind i dit lokale supermarked. Ved indgangen hænger et indrammet A4-ark, der forklarer kunderne, om butikken giver økonomisk støtte til politiske partier, ligesom restauranter i dag skal skilte med smiley-ordningen.

Og tager du varer ned fra hylden, kan du bag på produktet læse, om fabrikanterne sponsorerer politikerne, ligesom de i dag skal oplyse om E-numre og energiindhold i madvarer.

Sådan kan virkeligheden komme til at se ud, hvis det står til Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, som mener, at åbenheden skal øges markant for forbrugerne, når regeringen efter sommerferien indkalder til forhandlinger om mere transparente partistøtteregler.

»Jeg så gerne, at man kan se på mælkekartonen, om Arla støtter Venstre. Jeg ved ikke, om de gør det, men jeg vil gerne vide det, og jeg mener, at forbrugerne har krav på at få den viden, så de kan gå et andet sted hen, hvis de ikke ønsker at støtte et bestemt parti,« siger Leif Lahn Jensen.

Som det er i dag skal partierne oplyse navnet på donorer, der giver over 20.000 kr. i støtte, men oplysningerne er ikke lettilgængelige for vælgerne. Hvis pengene går direkte til partiet, skal det stå i regnskaberne, mens penge givet lokalt eller til en bestemt kandidat, skal indberettes til kommunen eller regionen, hvorefter borgerne kan søge aktindsigt i oplysningerne.

På den måde kan forbrugerne efter lidt anstrengelser se, at nogle af deres penge under sidste valgkamp eksempelvis gik til de borgerlige partier, hvis de handlede i Dansk Supermarkeds kæder som Netto og Føtex, fordi hovedaktionæren A.P. Møller - Mærsk donerede store beløb til de Radikale og partierne i blå blok.

Pengeklubber med entré

Men meget af støtten er langt fra så synlig.

Eksempelvis har Venstre og de Konservative i årevis hentet ukendte millionbeløb hos virksomhederne gennem de såkaldte pengeklubber, hvor erhvervsbosserne kommer til lukkede møder med partitoppen mod at betale penge til partiet. Af regnskaberne kan man kun se, at pengeklubben har indbetalt penge til partiet, men ikke hvem de enkelte sponsorer er.

Også bankernes og landbrugets arbejdsgiverforeninger har oprettet deres egne pengeklubber, som kanaliserer anonyme bidrag ind i partierne.

Denne type hemmelige sponsorbidrag skal der være fuld åbenhed om for vælgerne, mener Leif Lahn Jensen.

»Jeg snakker med mange mennesker, som klandrer fagbevægelsen for at bruge penge på Socialdemokraterne, men det samme kan altså være tilfældet med Danske Bank. Vi aner det ikke. Jeg svarer altid de folk, at de måske støtter de borgerlige, når de optager lån i banken eller køber en liter mælk, fordi landbruget og bankerne har deres egne pengeklubber. Men folk er slet ikke klar over, at det faktisk forholder sig sådan,« siger han og understreger, at forslaget naturligvis også skal gælde fagforeningerne, der skal tvinges til at oplyse medlemmerne om eventuel partistøtte.

Foreløbigt har Venstre fremsat krav til de forestående forhandlinger om, at fagbevægelsens indirekte støtte også skal tælle med, så det registreres som partistøtte til de røde partier, når fagbevægelsen laver kampagner vendt mod de borgerlige partier.

Leif Lahn Jensen foreslår derfor, at forbrugeroplysningerne også skal omfatte indirekte partistøtte.

»Uanset om det er fagforeningerne, der lancerer en kampagne eller de borgerlige, som laver en pengeklub, så er det noget, private aktører aktivt gør for at fremme et parti, og derfor skal der selvfølgelig være åbenhed om det. Jeg imødekommer Venstre, men forventer også, at de imødekommer mig, for åbenheden må gælde alle parter,« siger han.

Regeringen er endnu ikke kommet med noget udspil for mere åbne regler om partistøtte, men har foreløbigt bedt et udvalg kigge på, hvordan man gør i andre lande, ligesom Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) på opfordring fra regeringen er kommet med en række forslag.

Efterlyser regeringens linje

Trods gentagne spørgsmål afviser Venstres næstformand Kristian Jensen at forholde sig til Leif Lahns forslag.

»Jeg tænker ikke noget om det her forslag, for jeg kan ikke rende rundt og forholde mig til alle mulige ideer, der stritter i forskellige retninger. Nu har Mogens Lykketoft haft et arbejde i gang, som han har smidt i skraldespanden, fordi Margrethe Vestager nu skulle sætte et arbejde i gang, og nu går Leif Lahn så i gang med et stykke arbejde. Jeg vil bare gerne have, at der snart er en voksen til stede, som kan fortælle mig regeringens linje,« siger Kristian Jensen, der også understreger, at det vil være et krav fra Venstre til forhandlingerne, at medlemmer af fagforeninger aktivt skal meddele deres fagforening, om de ønsker at betale til politiske partier i stedet for i dag, hvor de aktivt skal melde fra hos deres fagforening.

Den danske regering bebudede allerede i regeringsgrundlaget, at partistøttereglerne skal være mere åbne, men sagen er blevet presserende, efter Europarådet i begyndelsen af året kritiserede de danske partistøtteregler for at være blandt de mest lukkede sammenlignet med andre lande.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) skal sammen med indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) sidde for bordenden under forhandlingerne. Hækkerup mener, at det er for tidligt at forholde sig til sin partifælles forslag.

»Vi har brug for mere åbenhed om partistøtten i dansk politik, men om det skal være sådan, som Leif foreslår, har jeg ingen kommentarer til. Regeringen har netop nedsat et ekspertudvalg, som skal se på, både den offentlige og den private økonomiske støtte til de danske politiske partier. Resultatet af deres arbejde vil forhåbentlig give os et solidt beslutningsgrundlag til at ændre reglerne, så den økonomiske støtte til de danske partier bliver mere gennemskuelig og åben,« siger hun og satser på en rapport i løbet af sommeren 2014.