Socialborgmester om bostedssag: Kommunen gør sit bedste

København Kommunes socialborgmester Mikkel Warming mener ikke, det skal have konsekvenser for de ansvarlige medarbejdere, der trods mange års viden ikke har fået stoppet lovbrud på bostedet Møllen.

Socialborgmester i København, Mikkel Warming (Enh.), beklager, at de kritisable forhold på Møllen ikke er blevet rettet op. Foto: Rune Evensen/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden 2007 har Københavns Kommune været informeret om, at tre borgere blandt andet blev videoovervåget og låst inde på bostedet Møllen i Kalundborg. Men først i december 2012, efter en klage fra de pårørende efter fundet af blå mærker på en af beboerne, reagerede kommunen.

Berlingske ville i går gerne have interviewet socialborgmester Mikkel Warming (Ø), men han foretrak at besvare spørgsmål skriftligt.

I en e-mail til Berlingske oplyser Mikkel Warming, at han blev informeret om sagen i slutningen af november 2012, efter forvaltningen havde modtaget en såkaldt »whistleblowersag« omhandlende Møllen

Hvorfor har du ikke sørget for at få stoppet de her overgreb mod beboerne langt tidligere?

»Efter de oplysninger, jeg har fået, så har langt de fleste pårørende til beboerne på Møllen været godt tilfredse med stedet. Og så vidt jeg er orienteret, har der ikke været klager fra de pårørende før whistleblowersagen i december. Der er flere gange blevet rejst krav om, at Møllen skulle rette op på de kritisable forhold, men det er helt klart en fejl, at vi ikke har fulgt op og reageret tidligere,« skriver Mikkel Warming.

Får det konsekvenser for ansatte i forvaltningen, at de ikke har rettet op på forholdene, som har været kendt siden 2007?

»Jeg er ikke optaget af fyre medarbejdere, for vi skal huske, at meldingerne fra langt de fleste pårørende har været, at de har været glade for Møllen. Jeg er mere optaget af, at vi lærer af de fejl, der klart er begået. At forvaltningen har ventet alt for længe med at reagere på, at de ulovlige videoovervågninger og aflåste døre ikke stoppede.«

Den administrerende direktør i Socialforvaltningen, Anette Laigaard, var også ansvarlig for forvaltningen, da Berlingske i december 2007 afslørede en række alvorlige svigt på bostedet Tokanten på Amager. De udviklingshæmmede beboere på bostedet var blevet udsat for flere hundrede magtanvendelser, der ikke var indberettet. De var blevet låst inde på deres værelser eller ude i en atriumgård. Og de var blevet franarret deres penge. Dengang havde en ansat på bostedet i flere omgange forsøgt at gøre både forvaltningen og borgmester Mikkel Warming (Enl.) opmærksom på, hvad der foregik på bostedet, uden at der blev skredet ind.

I 2007 var der skandalen med Tokanten. Begynder der at tegne sig et billede?

»Nej. Det er to meget forskellige situationer. Møllen er ikke et kommunalt botilbud, men private enkeltmandsprojekter, hvor der laves kontrakter med den enkelte beboer og Møllen. Derfor skal tilsynet stadig være i orden, og der skal reageres med det samme, hvis kritiske forhold ikke ændres. Det har vi ikke været gode til her.«

Efter sagen om Tokanten sagde Annette Laigaard i 2008, at der skulle ryddes op.»Det er vigtigt, at vi lærer af den situation, vi blev bragt i. Vi kan ikke undgå fejl, men vi kan tilskynde til åbenhed og videndeling, så vi hele tiden bliver bedre til at matche de krav, der stilles til os,« sagde hun. Er sagen om Møllen et udtryk for det?

»Det er helt klart en fejl, at der ikke blev reageret hurtigere på, at Møllen ikke rettede sig efter vores kritik af forholdene med videoovervågning og aflåste døre. Vi har godt styr de københavnske bosteder og indberetningerne om magtanvendelser, men der har helt klart ikke været reageret hurtigt nok på Møllens forhold.«

Kan de pårørende forvente en undskyldning?

»Jeg har fået henvendelser fra pårørende, der har været kede af, at vi i december besluttede at stoppe samarbejdet med Møllen. Det paradoksale er, at fire ud af fem pårørende ønskede, at beboerne fortsatte med at bo på stedet. Men jeg er meget ked af, at de kritisable forhold ikke er blevet rettet op.«

Kan du garantere, at der føres tilstrækkeligt tilsyn på kommunens bosteder, så lignende magtanvendelse ikke finder sted på andre bosteder?

»Vi har været meget fokuserede på magtanvendelser på de kommunale bosteder, men det har ikke været godt nok på de private enkeltmandsprojekter på Møllen.«

Kan du garantere, der ikke findes lignende sager i din forvaltning?

»Socialforvaltningen gør sit bedste for at passe på de borgere, der er i vores hænder. Men når mennesker har med mennesker at gøre, så sker der fejl. Det vigtige i denne sag er at langt de fleste pårørende har ment, at beboerne havde det godt på Møllen.«

Sagen om Tokanten førte blandt andet til, at Københavns Kommune fik kritik i undersøgelser fra borgerrådgiver Johan Busse, der svarer til kommunens ombudsmand, samt fra Kommunernes Landsforening (KL). Flere ledende medarbejdere på bostedet og i forvaltningen måtte forlade deres stillinger som følge af sagen. KL-undersøgelsen pegede på, at direktionen i Socialforvaltningen dengang ikke blev holdt tilstrækkeligt informeret om Tokanten-sagen. Men flere af kritikpunkterne pegede tilsyneladende også på forvaltningens øverste ledelse.

Johan Busse sagde fredag til Berlingske, at han på baggrund af den nye sag om Møllen nu vil bede Socialforvaltningen om en redegørelse:

»Jeg har i de senere år haft det indtryk, at Socialforvaltningen tager tilsynet med bostederne alvorligt. Det vil være meget bekymrende for beboere og pårørende på kommunens bosteder, hvis dette viser sig at være forkert,« siger han.