Socialborgmester i København: Jeg forstår ikke Allerslev

Der er slet ikke behov for at starte en politisk diskussion om brugen af forældrepålæg i København. Midlet bruges allerede flittigt, lyder det fra socialborgmester Jesper Christensen (S).

Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) er ikke enig med beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs (R) om øget brug af forældrepålæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Københavns Rådhus mødes beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs (R) opfordring til socialrådgivere om at bruge forældrepålæg endnu mere med panderynken.

Spørger man socialborgmester Jesper Christensen (S) er værktøjet, der skal få modvillige forældre til at samarbejde om at barn, allerede flittigt brugt.

"Det er et tiltag, vi allerede har taget. Faktisk er vi nok den af de store kommuner i landet, der oftest bruger dette redskab, for at  få samarbejdet med udsatte familier til at virke," siger Jesper Christensen.

Forældrepålæg skal ifølge Allerslev bruges mere i forhold til forældre, der ikke vil samarbejde med kommunen om radikaliserede børn. Hvis forældrene løber fra aftaler om eksempelvis at sikre børnenes skolegang, skal de trækkes i børnebidrag.

Udmeldingen kommer næsten et halvt år efter terroranslaget i København, som Omar El-Hussein stod bag. Det har efterfølgende været diskuteret, om kommunen på hjemmebesøg hos familien stillede tilstrækkelige krav til attentatmandens familie.

Anne Mee Allerslev har det politiske ansvar for anti-radikaliseringsindsatsen i København. Men det er i socialforvaltningen, socialrådgivere træffer afgørelser om forældrepålæg.

Står det til Københavns integrations- og beskæftigelseborgmester, Anna Mee Allerslev (R), skal socialrådgiverne skrue op for brugen af forældrepålæg over for forældre, der fastholder deres børn i et radikaliseret verdensbillede Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Siden marts 2015 har kommunen givet 57 meddelelser til familier om, at det overvejes at give dem forældre- eller ungepålæg. I 18 tilfælde er det ikke bare blevet ved truslen. 14 forældrepålæg og fire ungepålæg, er det blevet til. Tallene dækker over alle forældrepålæg, og ikke kun til forældre der ikke vil samarbejde om radikaliserede børn.

Jesper Christensen påpeger, at ofte kan truslen om forældrepålæg være nok.

"Allerede før det tragiske skudattentat i København var vi godt i gang. Og vores foreløbige erfaringer er, at det er selve truslen om at familien kan få et pålæg, som de skal efterleve, der virker bedst. Det hjælper sjældnere at udføre sanktioner og tage sociale ydelser fra dem - men vi har ingen berøringsangst."