Snart skal du vise coronapas mange steder – men løsningen møder kritik fra både erhvervsliv og politisk side

Et af genåbningsaftalens hovedpunkter møder allerede nu kritik fra både erhvervsliv og politisk side. Det vil være kompliceret og give blandt andet frisører og restauranter en rolle, som de ikke er vant til. Nye Borgerlige frygter øget kontrol af borgerne.

 
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede på et doorstep planen for en langsigtet genåbningsplan i Danmark efter lange forhandlinger på Christiansborg. Video: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et coronapas blev i nattens genåbningsaftale fastslået som værende selveste nøglen til en hurtigere genåbning af Danmark.

»Aftalepartierne er enige om, at et coronapas vil bidrage til epidemikontrollen, så store dele af erhvervene og kulturlivet kan genåbne tidligere end ellers,« fremgår det af aftaleteksten.

Passet skal dokumentere, at en borger er vaccineret, nyligt testet eller i besiddelse antistoffer som følge af en overstået infektion, før man går til frisøren, på restaurant eller lignende. Men på trods af at aftalen blev vedtaget af et bredt politisk flertal, afføder coronapasset allerede nu kritik fra flere fronter.

Flere steder i erhvervslivet frygter man, at coronapasset vil betyde, at for eksempel frisører og cafeer får en kontrolrolle, som de ingenlunde ønsker at få eller er vant til at have.

Brancheorganisationer frygter

Administrerende direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, siger, at det testkrav, som de facto følger med et coronapas, vil gøre livet svært for borgere uden for de store byer.

»Tove på 75, der bor i Ribe, hun skal altså til Esbjerg for at få en test bare for at komme ned til den lokale damefrisør, og vil hun egentlig gøre det?« siger Jakob Brandt til TV 2 News.

I stedet mener han, at man skulle benytte sig af smitteopsporing, ved at man eksempelvis skal oplyse sit navn og telefonnummer, når man gik til frisøren.

»Skulle der komme et smittetilfælde, kan man meget hurtigt kontakte dem, der har været der, og lade dem gå i isolation i stedet for at smøre et testkrav ud over alle frisørernes kunder,« siger Jakob Brandt.

Også i brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, HORESTA, vækker udsigten til at skulle agere testkontrollører bekymring, siger den administrerende direktør Katia Østergaard til Ritzau.

»Vi kommer til at få en kontrolfunktion, der er så væsentlig anderledes end den servicefunktion, vi normalt repræsenterer,« siger Katia Østergaard.

Katia Østergaard har desuden svært ved at spotte logikken i, at et coronapas er nødvendigt, når man sidder på en restaurant, mens det ikke er nødvendigt i detailhandlen.

»Det er svært at se, hvorfor det er farligere at gå på restaurant, sammenlignet med at man går rundt mellem hinanden, når man handler ind i detailhandlen uden krav om coronapas,« siger Katia Østergaard.

Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator

»Der er ingen tvivl om at coronapasset, som nu introduceres vil være meget omdiskuteret. Det virker ret bureaukratisk at skulle vise papirer for at gå på café eller til frisøren.«


Genåbningsaftalen betyder, at udendørsservering på cafeer og restauranter kan åbne fra 21. april, mens restauranter kan byde gæster indendørs fra 6. maj.

Et stort stridspunkt

Aftalen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Nye Borgerlige udvandrede for forhandlingerne. Og det skyldtes netop utilfredshed med indførelsen af coronapasset, som partiet frygtede ville medføre »endnu mere kontrol og regulering af borgerne«, som partiets formand Pernille Vermund udtrykte det.

»Sidste forår kunne vi godt åbne samfundet stille og roligt, og det var en succes, selvom vi havde langt færre test og ingen vacciner på det tidspunkt. Det er mig en gåde, at man derfor vil indføre endnu et af regeringens kontrolredskaber,« sagde Pernille Vermund umiddelbart efter, at partiet havde forladt forhandlingerne.

Både Liberal Alliance og Enhedslisten var ligeledes skeptiske overfor ideen om et coronapas, som de dog fik indført en såkaldt »solnedgangsklausul« på, således at det udløber på et tidspunkt.

Af aftaleteksten fremgår det, at partierne bag aftalen i august 2021 skal blive enige om, »hvilke konsekvenser det skal have for coronapasset, at alle borgere der ønsker det, er færdigvaccinerede«.

Herefter er det sandsynligt, at det kun skal bruges i forbindelse med turisme og udlandsrejser.

Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, har coronapasset da også været et af de store stridspunkter i aftalen.

»Der er ingen tvivl om at coronapasset, som nu introduceres vil være meget omdiskuteret. Det virker ret bureaukratisk at skulle vise papirer for at gå på café eller til frisøren,« siger han.

Frygten er, ifølge Bent Winther, at coronapasset vil betyde, at frisører, butikker og restauranter, ikke vil få så mange kunder, som de ellers ville have haft. For mange vil det ganske enkelt være for omstændigt at skulle blive testet, inden for eksempel frisør- og restaurantbesøg.