Skrappere krav til de nye danskere

Markant skrappere krav gør det ifølge kritikere »umuligt« for lavtuddannede at få statsborger­- skab. Regeringen og partierne bag aftalen understreger dog muligheden for en »rabat« til selvforsørgende.

Integrationsminister Inger Støjberg hæfter sig især ved, at det fremover bliver de »rigtige« personer uden en kriminel fortid, og som taler det danske sprog, der vil kunne opnå dansk indfødsret. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Hvornår blev stavnsbåndet ophævet? Hvor høj var stemmeprocenten ved det seneste valg? Hvor mange procent af de voksne danskere er medlem af et politisk parti?

I alt 32 ud af 40 gange skal ustraffede, selvforsørgende og dansktalende udlændinge svare rigtigt på spørgsmål af denne art, hvis de fremover skal gøre sig forhåbninger om et dansk statsborgerskab. For med nye regler for tildeling af dansk statsborgerskab, som i går blev aftalt mellem regeringen, DF, K, LA og S, er der nu strammet gevaldigt op. Faktisk så meget, at mange ansøgere reelt bliver afskåret, lyder meldingen fra Poul Neer­gaard, formand for De Danske Sprogcentre, en sammenslutning af 50 sprogskoler, der underviser udlændinge i dansk.

Hidtil har ansøgere skullet beherske det såkaldte Dansk 2-niveau, men kravet hæves nu til Dansk 3. Ifølge Poul Neergaard vil mange ikke kunne klare Dansk 3, der er rettet mod udlændinge, som har gået mindst 12 år i skole, og som tidligere har lært fremmedsprog. Og her vil personer, der behersker Dansk 2, få mere end svært ved at klare sig.

»De vil have en meget stor udfordring med at nå det niveau,« siger Poul Neergaard, som samtidig vurderer, at de udlændinge, som behersker Dansk 1, vil være så godt som afskåret fra at nå Dansk 3:

»For dem vil det næsten være umuligt at nå frem til en prøve i Dansk 3, uanset hvor meget de arbejder med sproget.« Sprogprøven er blot et enkelt element i indfødsretsforløbet, der også består af en videnstest, hvor ansøgeren skal demonstrere et alsidigt kendskab til Danmark og til dansk kultur og historie. Den nye indfødsretsprøve skal bestå af 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt. Det giver en svarprocent på 80. I den nuværende test, statsborgerskabsprøven, har ansøgere skullet give mindst 22 korrekte svar til 30 spørgsmål – et niveau på 73 procent.

Det er et svigt, mener de Radikale, som sammen med Enhedslisten kritiserer aftalen for at chikanere ufaglærte og kortuddannede.

»Det bliver en helt skæv fordeling, hvor veluddannede, som har lært fremmedsprog, har en kæmpe fordel i forhold til dem, der er på et lavere niveau,« siger Lotte Rod, indfødsretsordfører for R.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) ser ikke problemet.

»Aftalen vil sikre, at det bliver de rigtige personer, som får indfødsret. Personer, som er uden en kriminel forhistorie, som er selvforsørgende, og som kan dansk,« siger hun.

Astrid Kragh, indfødsretsordfører for Socialdemokraterne, står ved, at reglerne er blevet skrappere, »men reglerne er også blevet tydeligere,« siger hun.

Rabat til selvforsørgende

Leif Mikkelsen, indfødsretsordfører for Liberal Alliance, ser ikke de øgede sprogkundskaber og kendskab til Danmark som en barriere, der vil afskære mange udlændinge fra at blive danske.

»Vi har jo bygget nogle muligheder ind i aftalen, som sikrer, at selvforsørgende kan opnå dansk indfødsret, selv om de ikke behersker Dansk 3. Hvis man er selvforsørgende, stiller vi ikke lige så skrappe krav. Det, mener vi, er helt rimeligt,« siger han.

Naser Khader, de Konservatives indfødsretsordfører, glæder sig over, at kravene også er strammet i forhold til, hvor længe man skal være selvforsørgende, og til at man skal være ustraffet.

I august satte Khader spørgsmålstegn ved, at langt flere udlændinge ansøger om at få dispensation fra især sprogkravene, fordi ansøgeren lider af posttraumatisk stress. Han er derfor glad for, at den nye aftale skærper kravene, så en ansøger skal have en lægeerklæring fra en speciallæge i psykiatri for at søge dispensation på grund af en psykisk lidelse. Hidtil har det været nok at indhente en erklæring fra en praktiserende læge.

»Det er vi meget tilfredse med,« siger han.

Dansk Folkeparti ville gerne gå endnu længere i stramningerne. Eksempelvis havde DF gerne set muligheden for at fratage IS-krigere dansk statsborgerskab. Men så langt er det ikke muligt at gå, før Justitsministeriet har undersøgt, hvad der er muligt i forhold til internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Derfor er området blot nævnt med en enkelt og kort passus i aftaleteksten.

»Vi ville gerne være gået endnu længere, end vi er endt med. Men aftalen rummer grundstammen af det, vi står for. Det er andre partier, der har flyttet sig. Ikke os,« siger DFs indfødsretsordfører, Christian Langballe.