»Skolerne må spørge sig selv, om de ser sig selv som små isolerede enklaver«

Med undervisningsminister Ellen Trane Nørby i spidsen sender regeringen kraftige signaler til fri- og privatskolerne om at tage ansvar i flygtningekrisen. »Jeg håber, at den enkelte skolebestyrelse på de frie skoler vil påtage sig opgaven,« siger hun.

Ellen Trane Nørby er klar over, at der er forskel på de enkelte skolers kapacitet, pladsmæssige rammer og mange andre forhold, men opgaven kan løftes, hvis viljen er der. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Mens tusinder af flygtningebørn er på vej ud i kommunerne, hvor skolegang bliver en central del af deres integration i Danmark, så lyder der nu en kraftig opfordring fra regeringen til her enkel af Danmarks 337 friskoler og 146 privatskoler:

Undervisningen er ikke en opgave for folkeskolen at løfte alene. Fri- og privatskolerne må komme ind i kampen, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

»Vi står i den alvorligste flygtningekrise i mange år. Rigtig mange børn og unge har krav på og behov for undervisning. Det er en opgave, der skal løftes i fællesskab. Det betyder, at alle grundskoleformer må være med til at løfte deres del. Derfor glæder det mig, at de frie grundskoler godt kan se, at de skal løfte en del af ansvaret,« siger hun.

Privat- og friskoleforeningerne melder sig klar. Men hvad skal overbevise den enkelte skole om, at de skal gøre det?

»De frie skoler er en del af et samfund, der står med en ekstraordinær opgave. Skolerne må spørge sig selv, om de ser sig selv som små isolerede enklaver - eller om de ser sig som en engageret og aktiv del af vores brede grundskolesystem. Jeg håber, at den enkelte skolebestyrelse på de frie skoler vil påtage sig opgaven.«

Ministeren er klar over, at der er forskel på de enkelte skolers kapacitet, pladsmæssige rammer og mange andre forhold, men opgaven kan løftes, hvis viljen er der, mener Nørbye.

»I forhold til inklusion ser vi jo de frie grundskoler løfte en del af ansvaret. Det gør man, fordi man står ved et socialt ansvar. Derfor håber jeg på de private skolers engagement i håndteringen af flygtningekrisen.«

»Alle må trække en del af læsset«

Og hvis man anser opgaven som folkeskolens alene, tager man fejl, lyder meldingen fra ministeren:

»Jeg ser opgaven som så stor, at det ikke nytter, at man peger over på folkeskolen for at lade den klare det. Alle må trække en del af læsset.«

At kommunerne skal kunne lave undervisning af flygtningebørn uden for folkeskoleloven frygter de private skoler vil medføre et prispres på de frie skoler. Men det afviser ministeren.

»Kommunerne får mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, men det er ikke meningen, at de skal lave discountløsninger. Det er ikke en spareøvelse, og den skal ikke bruges sådan. Det handler om at kunne imødekomme et ønske om fleksibilitet fra kommunerne, så de bedre kan håndtere traumatiserede børn eller børn med stort behov for sprogstøtte.«

Opgaven er vanskelig, og ministeren glæder sig over, at en række frie grundskoler allerede har engageret sig.

»Børnene har brug for en introduktion til det danske samfund, som er så meget anderledes i forhold til det, de har oplevet tidligere. Mange af børnene har ikke gået i skole i adskillige år. For nogles vedkommende aldrig, fordi eksempelvis borgerkrigen i Syrien begyndte, før de blev indskrevet i skole. Opgaven er ikke let, men den skal klares alligevel.«

Set fra ministerkontoret er der hos kommunerne en lyst til at samarbejde med de private skoler.

»Jeg oplever allerede kommuner, der henvender sig for at lave aftaler med de frie skoler. Så jeg vurderer, at der må være en bred interesse hos kommunerne for et stærkt samarbejde om at løfte opgaven,« siger ministeren, der er klar over, at der er skoler, der vil have lettere ved at løfte opgaven end andre.

»Skolerne er forskellige og kan løfte forskellige opgaver. Nogle skoler kan ikke være med, fordi de ikke har tilstrækkeligt med lærerkræfter eller kompetencer på området - det gælder også nogle folkeskoler. Men med den store opgave, vi står med, er det vigtigt at se på, hvem der kan løfte. Og det gælder ikke kun for folkeskolen.«

Netop nu forhandler regeringen med fri- og privatskolerne om en fælles hensigtserklæring, der kan fungere som ramme for opgaveløsningen. En del af erklæringen vil være, at skolerne skal rapportere, hvor mange børn, de tager. De private skoler er ikke glade for den rapporteringsforpligtelse. Skolerne ser hellere, at kommunerne får pligt til at oplyse, hvor mange flygtningebørn, de betaler undervisning for.

»Det ene udelukker ikke det andet,« siger undervisningsministeren, der understreger behovet for at få de frie og private skolers engagement formaliseret.

»Det handler om at sikre, at kommunerne og de private skoler får de bedste muligheder for at samarbejde. For ellers er det folkeskolerne, der kommer til at løfte hele opgaven, og det synes vi ikke er rimeligt. Men jeg er også klar over, at der er frie og private skoler, der løfter opgaven allerede, og dermed løfter de en vigtig samfundsopgave.«

700 elever er »godt sted at starte«

Når hensigtserklæringen er forhandlet på plads, vil det ifølge ministeren »være et rigtigt godt sted at starte,« hvis de private og frie skoler i første omgang optager omkring 700 elever.

»Det er en ekstraordinær situation, og man kan ikke bare pege på alle andre og håbe, at de løser opgaven. Så jeg håber, at privat- og friskolerne forpligter sig på et ikke ubetydeligt antal. Og det synes jeg, at 700 er. Det vil være en rigtig god begyndelse.«

Men forstår du ikke godt, hvis de private skoler værner om de ting, de markedsfører sig på - lav klassekvotient, højt karaktergennemsnit og mange andre ting - af frygt for at sætte det over styr ved at optage flygtninge?

»En række private skoler ligger højt på gennemsnittet. Jeg håber, at også de fagligt stærke skoler tager udfordringen op og løfter integrationsopgaven. Vi har også en række internationalt orienterede grundskoler i privat som offentligt regi, og de har også mulighed for at bidrage.«

Det bliver fremhævet fra flere sider, at mange flygtningebørn er svært traumatiserede og har brug for særlig støtte. Skal de private skoler regne med støtte fra kommunerne til det?

»Ja. Det må man forvente. Det er jo kommunerne, der har ansvaret for integrationen. Og det er ikke sådan, at de uddelegerer det ansvar, fordi de laver en aftale med en fri grundskole om at stå for skoleundervisning.«