Skatteministers nødlovgivning kritiseres hårdt

Danskernes skal ikke straffes for, at Skat ikke har passet sit arbejde. Det helt usædvanlige lovforslag om at forlænge danskernes gæld bryder med borgernes grundlæggende retsikkerhed, mener partier og eksperter.

»Jeg anerkender, at det er meget usædvanligt at lovgive bagud, men det er også en meget usædvanlig situation,« siger skatte­minister Karsten Lauritzen (V). Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Det skal ikke ramme borgernes pengepung og retssikkerhed, at Skats fejlfyldte inddrivelsessystem EFI har brudt loven, og nu skal skrottes. Sådan lyder den massive kritik fra flere sider af, at et flertal i Folketinget vil lovgive med tilbagevirkende kraft om inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige.

Folketinget skal fredag behandle en kontroversiel nødlovgivning, der vil medføre, at udløbsdatoen på danskernes allerede eksisterende gæld vil blive udskudt med tre år. Med andre ord: De danskere, som under normale forhold kunne regne med, at deres gæld blev forældet, kan alligevel ikke regne med det.

Forslaget skal sikre, at Skat får mulighed for at inddrive milliarder af kroner til statskassen, som ellers ville være forældet på grund af omfattende fejl i IT-systemet. Kendere af skattelovgivningen har ikke hørt om fortilfælde.

Selv om regeringen på forhånd havde sikret sig opbakning til forslaget gennem en usædvanlig borgfredsaftale, kritiseres forslaget nu – også fra partier, der er en del af borgfreden – for at bryde med danskernes grundlæggende rettigheder.

»Det er meget problematisk, at man bare vil skyde forældelsesfristen og dermed lovgive med tilbagevirkende kraft, fordi man ikke har gjort sit arbejde ordentligt. Det er utrygt, hvis myndigheder kan ændre loven efter forgodtbefindende,« siger Liberal Alliances skatteordfører, Merete Riisager.

Også de Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, mener, at borgernes rettigheder vejer tungere, end at staten kan kradse penge ind:

»Vi bør genoverveje lovforslaget,« siger han.

I dag forældes de fleste såkaldte fordringer – en anden betegnelse for danskernes gældsposter til det offentlige – som udgangspunkt efter tre år.

Herefter har det offentlige ikke længere krav på pengene, medmindre skyldneren skriftligt har erkendt sin gæld, eller en domstol har fastslået gældens eksistens. Men lovforslaget vil medføre, at al gæld som danskerne har til det offentlige pr. 20. november i år, først vil begynde at forælde 20. november 2018. Reelt kan fordringerne dermed få en forældelse på op til seks år og i visse tilfælde endnu mere.

Henriette Kinnunen, chefjurist hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos, mener, at det er stærkt problematisk, at borgerne skal betale for Skats fejl:

»Fra et økonomisk perspektiv er det forståeligt, at man fra politisk side nu handler, som man gør. Men principielt og retssikkerhedsmæssigt er det slemt, fordi det rammer med tilbagevirkende kraft. Myndighederne vil sætte loven ud af kraft ved at forlænge forældelsen. Men forældelsesregler er et retssikkerhedsværn, så staten ikke kommer efter os borgere efter forgodtbefindende. Dermed er de også fundament for vores tillid til staten,« siger hun.

Kræver en god begrundelse

Berlingske har været i kontakt med Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne, der alle bakker op om lovforslaget. Som DFs skatteordfører, Dennis Flydtkjær, forklarer:

»Det er en ekstraordinær løsning i en undtagelsestilstand. Der er også et rimelighedsperspektiv i forhold til dem, der ikke skylder penge.«

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet siger, at det formentlig ikke er forbudt at forlænge forældelsesfristen for allerede eksisterende gæld med tilbagevirkende kraft:

»Men det er usædvanligt at lade borgerne betale for interne IT-problemer på denne måde. Det kræver en rigtig god begrundelse i juraen, fordi det er en ændring, der belaster borgeren negativt. Man ændrer på nogle helt grundlæggende forældelsesregler. Det er meget indgribende,« siger han.

En usædvanlig situation

Peter Loft har arbejdet i Skatteministeriet i 32 år, heraf knap 19 år som departementschef. Han blev sendt hjem fra ministeriet i forbindelse med sin omstridte rolle i den såkaldte skattesagskommission.

Den erfarne embedsmand vurderer, at der er tale om et helt enestående indgreb fra Skatteministeriet, fordi det er yderst sjældent, at myndigheders fejl ender med at svække borgernes rettigheder.

»Jeg kan ikke huske ét eneste fortilfælde på, at man på grund af problemer hos en myndighed har sat generelle regler, der skal beskytte borgerne, ud af kraft for en periode,« siger Peter Loft.

Han forsøger med en sammenligning med offentlighedsloven at tydeliggøre, hvor kontroversielt lovforslaget er. Offentlighedsloven skal sikre åbenhed hos myndighederne og giver adgang til udvalgte dokumenter.

»Forestil dig, at ministeren besluttede, at arbejdspuklen med aktindsigter i ministeriet var så stor, at ministeren suspenderede offentlighedsloven i en treårig periode, så ingen kunne få aktindsigt. Kan du forestille dig sådan en situation?« spørger Peter Loft.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har i årevis argumenteret for danskernes retsikkerhed, og som skatteminister har han blandt andet afskaffet muligheden for, at Skat kan gå på kontrolbesøg efter sort arbejde i danskernes haver.

Da ministeren præsenterede sin kriseplan for Skat, spurgte Berlingske ham direkte, om den bebudede lovgivning ville have tilbagevirkende kraft. Han svarede: »Der vil selvfølgelig være retssikkerhed for den enkelte.«

I dag siger ministeren:

»Jeg har brugt en del tid på at tænke over den problemstilling. Jeg er nået frem til, at når man har gæld til en offentlig myndighed, så ved man det godt, og så vil det være mærkeligt, at man på grund af et IT-system, der ikke fungerer, slipper for at betale sin gæld. Det kan være gæld som følge af kriminalitet, som andre skatteydere i så fald ville komme til at betale. Jeg anerkender, at det er meget usædvanligt at lovgive bagud, men det er også en meget usædvanlig situation.«