Departementschefen i Skatteministeriet, Jens Brøchner, har afbrudt et samarbejde med et udenlandsk byggefirma, der har renoveret skattechefens sommerhus i Rørvig.

Det sker, efter at Ekstra Bladet har kunnet afsløre en lang række mistænkelige forhold ved byggeriet, som har fået 3F til at anmelde arbejdet med topchefens sommerhus til Arbejdstilsynet.