Skatteministeren: »Danmark skal være et mekka for deleøkonomi«

Danmark skal være centrum for deleøkonomiske virksomheder, slår skatteminister Karsten Lauritzen fast. Omfavnelsen får en positiv modtagelse fra flere partier.

Regeringen vil hæve alle bundfradrag for udlejning af private boliger på eksempelvis boligudlejningstjenesten Airbnb med 10.000 kroner, mens bundfradraget for udlejning af sommerhuse foreslås at blive forhøjet med 5.000 kroner. Det betyder, at eksempelvis minimumsbundfradraget bliver hævet fra 24.000 kroner til 34.000 kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Airbnb, GoMore og Boatflex.

Det er blot et lille udsnit af de deleøkonomiske virksomheder, der i løbet af få år er stormet frem på det danske og internationale marked.

Virksomhederne – eller tjenesterne – har frembragt voldsomme rystelser i fundamentet i allerede etablerede brancher og har skabt et helt nyt marked for stort set alle ting, der kan deles med andre.

Mens de etablerede brancher kritiserer deleøkonomiske virksomheder for at drive unfair konkurrence, mener skatteminister Karsten Lauritzen (V), at Danmark skal omfavne og udvikle deleøkonomien.

Deleøkonomiske platforme som Airbnb og GoMore kan nemlig bidrage med stigende vækst i samfundet, siger han.

»Vi har opgivet at trække nogle gamle rigide skatteregler ned over de deleøkonomiske forretningskoncepter. Vi er overbevist om, at hvis vi gjorde det, så ville vi slå dem ihjel, og det ønsker vi ikke. Danmark skal være et mekka for deleøkonomi, og det kan der være masser af arbejdspladser og vækst i. Men det kræver, at vi hjælper den branche og måde at tænke deleøkonomi på lidt på vej,« siger han.

 

Regeringen – med Skatteministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet – i spidsen vil i løbet af efteråret præsentere en samlet strategi for deleøkonomien. Allerede nu har regeringen i sin 2025-plan foreslået at hæve alle bundfradrag for udlejning af private boliger på eksempelvis boligudlejningstjenesten Airbnb med 10.000 kroner, mens bundfradraget for udlejning af sommerhuse foreslås at blive forhøjet med 5.000 kroner. Det betyder, at eksempelvis minimumsbundfradraget bliver hævet fra 24.000 kroner til 34.000 kroner.

Regeringen vil afsætte 45 millioner kroner årligt fra 2018 i 2025-planen til initiativet.

For at udlejerne kan få del i de øgede bundfradrag, skal deletjenesterne indgå en frivillig aftale med skattevæsenet om en automatisk indberetningspligt for udlejerne. En idé, som staten tidligere har haft stor succes med på udlejningsmarkedet for sommerhuse.

»Bundfradraget er under forudsætning af, at der sker indberetning. Så hvis eksempelvis Airbnb ikke vil lave en frivillig indberetningsaftale med det danske skattevæsen, så er der ikke bundfradrag til Airbnbs udlejere,« siger Karsten Lauritzen.

Men underminerer det ikke allerede den etablerede hotelbranche, hvis man øger alle bundfradrag på privat udlejning med 10.000 kroner?

»Det er der en risiko for, og der er også en risiko for ulig konkurrence. Men i virkeligheden tror jeg, at de kan supplere hinanden og skabe et større marked. Hvis man kan bo billigere i København som turist, så vil der komme mange flere turister. Det vil måske på den korte bane udfordre hotel og udlejningsbranchen. Men det vil samtidig gavne restauranter, barer og butikker,« siger Karsen Lauritzen:

»Det er min opgave som skatteminister ikke kun at kigge på, hvad en snæver branches interesse er, men hvad der er i samfundets interesse.«

»Reelt tale om skattefritagelse«

Hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation, Horesta, mener, at deleøkonomien kan være med til at udvikle erhvervslivet. Den kalder det dog »betænkeligt«, at regeringen lægger op til at øge alle bundfradrag med 10.000 kroner for privat udlejning.

»Regeringen øger den forskel, der i dag er på den private og den professionelle udlejning. Med det bundfradrag, regeringen lægger op til, er der reelt tale om en skattefritagelse af hele den private udlejning. Vi byder konkurrencen velkommen; den skal bare ske på lige vilkår,« siger politisk direktør i Horesta, Kirsten Munch Andersen.

Men ifølge skatteministeren er det hele et spørgsmål om at udnytte ressourcerne bedre til gavn for både forbrugerne og staten.

»Vi vil gerne sikre, at deleøkonomien kan vækste, og at Danmark kan blive centrum for deleøkonomiske virksomheder. At Danmark kan være et eksperimentarium, om man vil. Danmark er et gennemreguleret land. Hvis vi tænker os om politisk og giver plads til, at deleøkonomien kan vokse, så tror jeg, at det kan blive en kæmpe vækstmotor i det danske samfund,« siger Karsten Lauritzen.

Den deleøkonomiske strategi er en del af 2025-forhandlingerne, som sparkes i gang i løbet af efteråret. Ud over det øgede bundfradrag på boligudlejning vil regeringen undersøge muligheden for at indføre et generelt fradrag for deleøkonomiske aktiviteter. Til det vil den afsætte 100 millioner kroner årligt fra 2018.

Positiv reaktion fra Christiansborg

Ministerens udmelding på deleøkonomien får positive ord med på vejen fra flere partier på Christiansborg.

»Vi mener, at Danmark skal omfavne deleøkonomien. Men vi skal også stille nogle krav og nogle standarder. Hvis det er det, jeg hører Karsten Lauritzen sige, så synes jeg, det er meget positivt,« siger Radikale Venstres erhvervsordfører, Ida Auken.

Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, tager også godt imod Karsten Lauritzens udmelding.

»Det er rigtigt positivt, at man begynder at kigge på, hvordan man vil indrette lovgivningen sådan, at flere mennesker vil kaste sig ud i deleøkonomien. Hvis vi skal høste frugterne af det som samfund, skal flere mennesker integreres i økonomien,« siger han, mens Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, mener, at deleøkonomien kan være med til at gavne miljøet og give en mere fair fordeling af ressourcerne.

»Det betyder, at vi kan få et merforbrug uden at bruge flere ressourcer. Det er ud fra et miljø- og fordelingsmæssigt perspektiv rigtigt godt,« siger han, men tager dog skarp afstand fra den verdensomspændende kørselstjeneste Uber, som han betragter som pirattaxikørsel.

Alternativet er »meget positiv« over for Lauritzens udmelding. SF er også overordnet positiv, så længe de deleøkonomiske tjenester overholder samfundets spilleregler. Social-demokraterne er mere forbeholdne og vil afvente regeringens endelige udspil.

Dansk Folkeparti er som det eneste parti, Berlingske har talt med, kritisk over for regeringens omfavnelse af deleøkonomien.

»Jeg synes ikke, vi skal lege russisk roulette med den velfærdsmodel, som vi faktisk er glade for i Danmark. Vi skal tage imod deleøkonomien, men vi skal gøre det med respekt for vores velfærdsmodel. Det gør man ikke, når man siger, at Danmark skal blive til et mekka for investorer,« siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.