Skattelettelser volder V problemer

Råderum. Finansminister Claus Hjort Frederiksen vil »slide og slæbe« for skattelettelser, men slår dog fast, at der lige nu ikke er råderum for skattelettelser frem mod 2020. Cepos kritiserer ministeriets flygtningetal.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Regeringen balancerer videre imellem støttepartiers krav om skattelettelser og det reelle råderum, der skal gøre det muligt.

Og set med finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) optik er det ikke muligt, hvis man ser på råderummet i økonomien på ti mia. kr. frem til 2020, for flygtningeudgifter lægger beslag på 6,4 mia. kr.

»Det siger sig selv, at hvis man både skal tilgodese det offentlige forbrug og skattereform inden for de resterende tre milliarder, så er det et problem i sig selv,« siger Claus Hjort Frederiksen til Ritzau.

Selv om udsigten til skattelettelser inden 2020 ifølge finansministeren ser sort ud, vil Hjort dog »slide og slæbe« ved efterårets forhandlinger om netop skattelettelser.

»Det er min klare ambition, at vi til efteråret skal forhandle om skattelettelser. Det er klart, at et mindsket råderum betyder, at der er færre penge til både velfærd og skattelettelser, men så må man jo se, om der er mulighed for at øge råderummet,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Hos Liberal Alliance er finansordfører Ole Birk Olesen optimist:

»Vi ser flere muligheder for at lette skatten for arbejdende danskere. Der er mange reformer, der kan igangsættes for at finde pengene. Der er også sat en effektiviseringsproces i gang i den offentlige sektor med omprioriteringsbidraget. Vi mener ikke, at råderummet spises op. Vi mener, at der kan findes finansiering.«

Socialdemokraterne møder gerne op til forhandlingerne til efteråret, siger finansordfører Benny Engelbrecht.

»Men vi ser ikke mulighed for at bruge penge, der ikke findes. Så for os bliver det ikke et langt møde,« siger han.

I øvrigt fastholder S kritikken af beregninger på, som regeringen præsenterede i forgårs. Et stykke inde i Danmarks Konvergensprogram 2016 fremgår det, at omkostningen til flygtninge var »omtrent neutral for den offentlige saldo«, selv om det i en analyse i sidste uge lød fra Finansministeriet, at flygtningestrømmen vil koste 6,4 mia. kr.

»Det er i modstrid med tidligere meldinger«

S mistænker regeringen for at gøde jorden for skattelettelser med »forskønnede tal« og vil kræve ministeren i samråd. Fremstillingen kritiseres også skarpt af den liberale tænketank Cepos:

»Man må være påpasselig med signaler om, at ekstra flygtninge ikke koster på de offentlige finanser, men derimod bidrager positivt til den finanspolitiske holdbarhed. Det er desværre ikke tilfældet. Jeg synes, at det er misvisende. Finansministeriet har tidligere meddelt, at den ekstra flygtningetilstrømning koster 6,4 mia. kr. frem mod 2020, blandt andet fordi beskæftigelsesgraden hos flygtningene er meget lav. Man kan gøre meget for at afbøde de økonomiske konsekvenser af den øgede tilstrømning, men disse initiativer har vi endnu til gode at se,« siger Mads Lundbye Hansen, cheføkonom i Cepos.

»1.000 af 1.000 personer, der læser boksen i konvergensprogrammet, vil konkludere, at omkostningerne til flygtninge er neutraliseret. Men det er misvisende. I virkeligheden burde der stå, at flygtningene koster 0,3 pct. af BNP frem mod 2020, samt at den langsigtede holdbarhed svækkes med ca. 0,15 pct. af BNP. Der er ikke lagt beregninger frem, der kan godtgøre en neutralisering, og dermed står fremstillingen i modstrid med tidligere meldinger,« siger Mads Lundbye Hansen.

Finansministeriet afviser kritikken.

»Der er ikke ændret i beregningerne af udgifterne til flygtninge, siden vi offentliggjorde analysen af flygtningeudgifterne i sidste uge. Den ekstra tilstrømning af flygtninge er neutral for råderummets størrelse, fordi skatteindtægterne fra de flygtninge, der antages at komme i arbejde, omtrent opvejer de forventede udgifter til integrationsydelse mv. til dem, der ikke ventes at være i arbejde. Dette ændrer ikke ved, at alle flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark har ret til offentlig service som f.eks. lægebesøg, adgang til biblioteker og politi. Det er disse mekanisk beregnede udgifter, der udgør et udgiftspres på 6,4 mia. kr. i 2020, som skal afholdes inden for råderummet,« oplyser Finansministeriet.