Afhøringen af skattechef Steffen Normann Hansen var faktisk slut.  I flere timer havde den 1,98 m høje tidligere produktionsdirektør svaret på spørgsmål fra kommissionens udspørger. Og vanen tro fik vidnernes advokater, de såkaldte bisiddere, ordet til sidst. Enkelte stillede kortfattede spørgsmål, og så tog advokat Nicolai Westergaard, bisidder for flere vidner fra daværende Skat København, over. Westergaard havde tilsyneladende studeret bisiddernes flere tusinde sider tunge materialesamling nøje og fundet et interessant dokument: En konsulent i Skat København havde under Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag i 2010 via sin chef fået besked på, at Normann Hansen fra Skatteministeriet havde givet instruks om, at et svar til Folketingets Ombudsmand fra Skat København og Skatteministeriet skulle forbi ministeriet. Man ville have ændret i den såkaldte aktliste – en skitse over skattesagens akter – inden den blev sendt til Ombudsmanden. En klage over et afslag på aktindsigt fra Jyllands-Posten i 2010 havde fået Ombudsmanden til at dykke ned i skattesagen. Og Westergaard ville nu godt to år senere have Normann Hansen til at forholde sig til, hvad det betød, at aktlisten skulle ændres.

»Jeg kan simpelthen ikke huske det,« sagde Normann Hansen, da han vidnede foran kommissionen.

Men Westergaard holdt fast. Han bladrede videre i dokumentsamlingen, helt frem til side 466, og kunne også påvise, at der var en mindre forskel mellem materialet til Ombudsmanden fra Skat København og materialet fra Skatteministeriets departement. Hvorfor var der f.eks. sat en streg ude i siden i ministeriets materiale, spurgte han Normann Hansen.

»Det må jeg erkende, det kan jeg ikke svare på,« sagde Steffen Normann Hansen.

Dengang i begyndelsen af marts gik den.

Det var slutningen på anden afhøring af Steffen Normann Hansen, han var træt, kommissionen var træt, tilhørerne var trætte, og måske var det de færreste, der forstod, præcist hvad Nicolai Westergaard egentlig refererede til.

Allerede i 2011 var det ganske vist blevet afdækket, at skattecheferne Peter Loft fra Skatteministeriet og Erling Andersen fra Skat København havde givet misvisende svar til Ombudsmanden. Men ændret i aktlisten? Kan man overhovedet det?

Siden er vi blevet en del klogere på dette hjørne af skattesagen.

Skattesagens aflægger om Ombudsmanden kan faktisk ende med at få stor betydning, når kommissionen afgiver beretning til næste år. For her kan det dokumenteres, at det var vigtigt for embedsmændene at nedtone, hvor tæt Skatteministeriet havde fulgt Thornings skattesag.

Og i dag, når Steffen Normann Hansen for tredje gang sætter sig i vidneskranken, går den formentlig ikke længere. Så vil kommissionens udspørger formentlig ikke tage sig til takke med, at Normann Hansens ikke huske, hvad der skete, da skattecheferne skulle svare Ombudsmanden.

For siden marts er følgende kommet frem. Folketingets Ombudsmand var under behandlingen af Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag i 2010 blevet nysgerrig efter, om daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) var gået for tæt på Thornings sag – det, hele skattesagskommissionen dybest set handler om. Ombudsmanden bad Skat København og Skatteministeriet give en redegørelse om forløbet. Efter de seneste høringer i kommissionen ved vi, at der blev sminket en del på ordene i redegørelserne, så det blev nedtonet, hvor tæt ministeriet havde været på sagen.  Man fjernede f.eks. en linje om, at der var blevet orienteret om sagen med udgangspunkt i »faktuelle oplysninger og akter.« I stedet blev der indsat en linje om, at sagens »materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse« - hvad en stribe andre oplysninger og vidneudsagn i kommissionen direkte bestrider.

Desuden blev Peter Lofts navn i fire tilfælde fjernet fra listen over sagens akter til Ombudsmanden, men dog erstattet af »departementschef«.

Og mest prekært: Skatteministeriets top med Steffen Normann Hansen og Peter Loft i spidsen overvejede muligheden for helt at fjerne akter fra sagen. Vi ved f.eks., at Steffen Normann Hansen har skrevet i en e-mail, at han har »rodet lidt i muligheden for at slette akter.«

Det er disse forhold, skattesagskommissionen vil forsøge at grave i under dagens genafhøring af Steffen Normann Hansen.

Da kommissionen afhørte Normann Hansen i januar og marts, var det slet ikke hensigten, at der skulle føres mundtlige vidner om Ombudsmands-delen. Men siden er det blevet mere og mere tydeligt, at embedsmændene forsøgte at nedtone ministeriets involvering i Thornings sag, hvad der naturligvis har udløst spørgsmålet: Hvis det er sandt, at man på ingen måde forsøgte at blande sig uretmæssigt i Thornings skatteafgørelse – som den tidligere ledelse i ministeriet hævder – hvorfor var det så nødvendigt at nedtone involveringen over for Ombudsmanden?

Steffen Normann Hansen er en af skattesagens mest centrale personer. Under behandlingen af Thorning og Kinnocks skattesag i 2010 havde han titel af produktionsdirektør, agerede departementschef Peter Lofts højre hånd og deltog således i hovedparten af alle væsentlige møder.

Under Skats nye konstruktion fra årsskiftet indtrådte Steffen Normann Hansen i den nye direktion i Skat med ansvar for kundeservice. Men for nylig meddelte Skat, at Normann Hansen har valgt at forlade sit job med øjeblikkelig virkning, fordi han havde planer om at lade sig pensionere næste år, og man over en årrække skal implementere et nyt system for Skats meget udskældte ejendomsvurderinger. Normann Hansen fratræder formelt ved årets udgang, men har haft sidste arbejdsdag. Han sagde søndag til Berlingske, at fratrædelsen intet har med skattesagen at gøre.

I dag vidner også den tidligere sekretær for Peter Loft, Helle Bergenfelt. Den tidligere spindoktor Peter Arnfeldt skulle have vidnet, men har meddelt kommissionen, at han ikke har mere at bidrage med – hvilket er Arnfeldts stille protest over, at han stadig er sigtet for læk i skattesagen – og kommissionen har accepteret hans fravær.

Kommissionens afhøringer har været sat i stå i mere end to måneder. Først kom kommissionens udspørger til skade, dernæst fulgt et længere forløb om et meget omtalt anonymt brev til kommissionen, som også udsatte afhøringerne. Kommissionen regner fortsat med at afgive beretning i 2014.