»Skat er den pris, man betaler for civilisationen«

Danskernes skattevilje afhænger af oplevelsen af fairness i skattesystemet og ikke skattetrykket i sig selv. Hvis man kerer sig om velfærdssamfundet, må man passe på skattesystemet, advarer professor.

»Der, hvor velfærdssamfundet kan komme i problemer, er, hvis skatteyderne oplever, at andre i samme situation betaler mindre i skat, eksempelvis fordi svag kontrol gør det let at unddrage,« siger Michael Baggesen Klitgaard, professor i statskundskab, SDU. Foto: Asbjørn Sand Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et højt skattetryk er ikke i sig selv det, der får danskerne til at gøre oprør mod at betale det, de skal i skat. Derimod kan de seneste års mange skandaler i Skat og etatens zigzag-kurs over for borgerne være gift for danskernes tillid til systemet og give skatteviljen et banesår. Lempelser i kontrollen over for private såvel som for virksomheder løser ikke nødvendigvis problemet.

Det siger Michael Baggesen Klitgaard, professor ved Syddansk Universitet, der i flere omgange har forsket i netop Skat og organiseringen af etaten.

»Så længe alle oplever, at alle betaler en fair andel, at sagsbehandlingen er troværdig, og at kontrollen fungerer, så er det ikke skatteniveauet, der i sig selv får folk til at stå af. De mange skandaler kan derimod udgøre en risiko. De kan indgyde en mistillid til systemet, som hæmmer folks skattevilje,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Blandt andet har han forsket i afkommunaliseringen af Skat i forbindelse med strukturreformen, hvor skatteforvaltningen blev samlet i staten.

Han har også forsket i politiske strategier for nedskæringer i velfærdsstaten, herunder hvordan underminering af statens indtægter kan bruges som langsigtet strategi, der giver politikerne mindre bøvl med vælgerne sammenlignet med her-og-nu-nedskæringer i velfærden.

Diskussionen om skat bør altså ikke isoleres som en økonomisk diskussion om skatte-trykket på den sidst tjente krone. Politisk er den både videre og vildere. Skattetrykket påvirker selvfølgelig danskernes skattevilje, vurderer professoren, der også noterer sig, at 99,7 procent af danskerne ifølge skatte-ministeren betaler deres skat. Så ifølge professoren er der ikke noget, der tyder på, at Danmark er på vej mod et skatteoprør alene på grund af skattetrykket.

»Der, hvor velfærdssamfundet kan komme i problemer, er, hvis skatteyderne oplever, at andre i samme situation betaler mindre i skat, eksempelvis fordi svag kontrol gør det let at unddrage. I Grækenland er det ikke skattens størrelse, der er problemet. Det er mistillid mellem borgerne og mellem borgerne og myndighederne, der har ødelagt et helt samfund. Folk går ud fra, at ingen andre betaler, og hvorfor skulle de så? Den situation er vi langt fra i Danmark, men når eksempelvis den ene skandale i Skat opdages efter den anden, så er der grund til at passe på,« siger han.

En omvej til lavere vækst i det offentlige

Men skandalerne er kun én af advarselslamperne. Danskernes skattevilje ligger også i tilliden til, at man får et velfærdssamfund for pengene. De fleste danskere vil jo gerne slippe billigere i skat, men de værner også nidkært om de velfærdsydelser, skatten finansierer, påpeger professoren.

»Det ved politikerne. I de seneste år er diskussionen om skattelempelser blevet mere udbredt. Men alle ved, at det koster på velfærden, og ingen ønsker at skære ned,« siger han.

Så skattelettelser er vanskelige at gennemføre, fordi der altid står en borger i den anden ende, det går ud over. Men så kan man som politikerne arbejde med andre former for lempelser.

»Man kan arbejde med niveauet af kontrol. Når skatteministeren eksempelvis siger, at kontrollen med almindelige borgere skal lempes, eller når Skat ikke længere skal have adgang til en privat grund. Så øges jo muligheden for sort arbejde. Den lempelse kan rimeligt nok begrundes med et politisk ønske om, at der er grænser for, hvor langt myndigheder kan trænge ind på privat ejendom. Men det er også et indirekte signal om, at man accepterer, at mængden af sort arbejde øges en lille smule. Risikoen for at blive opdaget falder jo. Men jo mere sort arbejde der foregår, desto mere udfordres borgernes tillid til, at alle bidrager til fællesskabet. Når kontrollen med borgere og virksomheder svækkes, vil det i sidste ende også føre til lavere indtægter for statskassen, som så vil lægge bånd på væksten i de offentlige udgifter,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Professoren understreger igen, at vi er langt fra græske tilstande men påpeger også, at man kan trække ingredienser til en krise for statens indtægter ud af de mange skandaler i Skat, signalerne om lempet kontrol og borgernes oplevelse af velfærdsforringelser.

»Danskernes skattevilje kollapser ikke fra den ene dag til den anden,« siger Michael Baggesen Klitgaard. Men slækkelse af skatte-kontrollen er et udtryk for bevidst politisk prioritering . Det samme gælder eksempelvis hårdheden med skatteopkrævningen eller Skats bemanding.

Folk skal føle, at de får noget for pengene

Michael Baggesen Klitgaard citerer den tidligere amerikanske højesteretsdommer Oliver Wendell Holmes Jr., som konstaterede, at »skat er den pris, man betaler for civilisationen«.

»Ordene gælder stadig. Hvis man gerne vil forstå Skat, må man se på de politiske strategier og se på, hvordan man institutionelt har indrettet systemet til at løse bestemte opgaver – eller til lige præcis ikke at kunne løse andre opgaver. Der er faktisk noget på spil. Hvis man kerer sig om velfærdssamfundet, skal man passe på de mekanismer, der sikrer statens indtægter. Folk skal opfatte dem som fair og føle, at de får noget for pengene. De mekanismer er fundamentet for folks skattevilje – uanset om skattetrykket er 40, 50 eller 60 pct.,« siger Michael Baggesen Klitgaard.