Skarp kritik af aftale om statsborgerskab: »Ude af proportioner«

Med en ny politisk aftale kan personer med både betingede og ubetingede fængselsstraffe ikke længere få dansk statsborgerskab. Aftalen møder kritik fra flere kanter – og der sås tvivl om effekten.

»Folk, der har fået fængselsstraf, skal ikke have dansk statsborgerskab,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om ny aftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flankeret af udelukkende blå partier præsenterede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) onsdag eftermiddag en ny aftale, som med ministerens egne ord trækker »en streg i sandet« i forhold til kriminelles muligheder for at få dansk statsborgerskab.

Med aftalen er det ikke længere muligt at opnå dansk statsborgerskab, hvis man har en betinget eller ubetinget fængselsdom med sig i bagagen. Derudover stilles der med aftalen øgede krav til ansøgerens beskæftigelse.

Aftalen møder nu kritik fra flere sider.

Ifølge Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder, bliver der »skruet på stort set alle knapper, der kan skrues på«. Særligt hæfter hun sig ved, at både en betinget og ubetinget fængselsstraf fremover helt kan udelukke personer født og opvokset i Danmark fra at opnå dansk statsborgerskab.

Med de eksisterende regler kan en person idømt ubetinget fængselsstraf på under et år få forelagt sin ansøgning om statsborgerskab for Folketingets Indfødsretsudvalg efter en karensperiode. Men fremover kan personer, der har fået en betinget eller ubetinget dom, altså ikke få statsborgerskab. Det er »ude af proportioner«, mener Eva Ersbøll.

»Hvis man begår en dumhed, når man er ung, kan man se frem til, at man aldrig kan få indfødsret, selv om man er kommet ind på en god vej med både uddannelse og job. Og det kommer også til at de ramme unge, der er født og opvokset her i landet,« siger Eva Ersbøll.

Dog er der mulighed for en dispensation, som skal godkendes i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Også Kristian Mølgaard, advokat og formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, er kritisk.

»Jeg tænker, det kommer til at påvirke mennesker, der dømmes også for relativt beskedne forhold. Det er min frygt, at det derved kommer til at være disproportionalt i forhold til nogle, som har begået meget små lovovertrædelser, og væsentligt senere i deres tilværelse kan blive ramt af det i forhold til ikke at kunne få statsborgerskab,« siger han til Ritzau.

Tvivler på effekt

Et andet væsentligt punkt i den politiske aftale er det såkaldte beskæftigelseskrav.

Det nye krav betyder, at man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse eller været selvstændig i mindst tre og et halvt år i løbet af de seneste fire år for at kunne opnå statsborgerskab.

Men det er dog uvist, om stramningen vil have en markant effekt, vurderer Eva Ersbøll.

Allerede i de eksisterende regler er der således krav om tre et halvt års beskæftigelse for at få permanent ophold – som er en forudsætning for at få indfødsret. Derudover er der også allerede krav om, at ansøgere om statsborgerskab skal kunne forsørge sig selv. Nærmere bestemt må ansøgere i en afgrænset årrække ikke have modtaget eksempelvis kontanthjælp eller integrationsydelse.

»Kravene er samlet set i forvejen så stramme, at jeg ikke umiddelbart tror, den nye aftale vil føre til, at markant færre opnår statsborgerskab. Men de nye krav vil derimod kunne ramme bestemte grupper urimeligt hårdt,« siger Eva Ersbøll.

Også Rasmus Brygger, stifter af tænketanken Danmarks Videnscenter for Integration, sår tvivl om markante effekter af aftalen.

»Det er en fortsættelse af de stramninger, vi har set tidligere. Det er ikke noget, jeg vil karakterisere som en stor ændring,« siger Rasmus Brygger.

Han pointerer, at det allerede med de eksisterende regler er muligt at begrænse adgangen til statsborgerskab for personer uden for arbejdsmarkedet.

»Med den nye aftale bliver den mulighed nu en anelse større,« siger han.

DF hoppede fra

I aftalen indgår desuden en række yderligere stramninger, der adskiller sig fra de tidligere regler for statsborgerskab. Eksempelvis skal personer, der har fået en bøde på mere end 3.000 kroner for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller socialt bedrageri, udstå en karensperiode på seks år, inden de kan søge om statsborgerskab. Dertil skal fem spørgsmål om danske værdier føjes til indfødsretsprøven.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Hos Venstre vækker aftalen glæde.

»Dem, vi byder velkommen i den danske familie, skal have taget Danmark til sig og holde sig på den rigtige side af loven. Derfor er vi i Venstre glade for, at der nu kommer større fokus på danske værdier, og at der bliver strammet op over for udlændinge, der har begået kriminalitet. Det har været vigtige krav fra vores side,« udtalte indfødsretsordfører Morten Dahlin (V) tirsdag.

Blandt regeringens støttepartier mødes aftalen derimod med skarp kritik.

På Twitter kalder Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, aftalen »vanvittig«.

»Det har som direkte konsekvens, at den gruppe af borgere, som er i Danmark med permanent og lovligt ophold, nu får endnu sværere ved at opnå helt basale borgerrettigheder, som det at kunne få et pas og det at kunne stemme ved et dansk folketingsvalg,« siger Peder Hvelplund til Ritzau

Også Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står uden for aftalen – af helt andre grunde.

Dansk Folkeparti ønskede et samlet loft over, hvor mange der kan få statsborgerskab årligt, og partiet ønskede ikke at give statsborgerskab til personer fra muslimske lande. Men det kunne partiet ikke få trumfet igennem og står derfor uden for aftalen.