Skal sexarbejde være ulovligt?

Nej, lyder den opsigtsvækkende anbefaling fra Amnesty International, mens Socialdemokraterne herhjemme fortsat har som officiel linje at arbejde for et forbud mod købesex. Men ifølge Amnesty gør kriminalisering en udsat gruppe mere udsat.

Amnesty International har vedtaget en resolution, der skal forbedre vilkårene for sexarbejdere globalt, og en af anbefalingerne er at afkriminalisere sexarbejde. Herhjemme er køb og salg af sex ikke forbudt, men det har længe været et ønske fra flere politiske partier og organisationer. Her ses en prostituteret vente på kunder i Nice, november 2013. Arkivfoto: REUTERS/Eric Gaillard Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC GAILLARD

Fronterne har længe været trukket hårdt op i debatten om, hvorvidt sexkøb skal forbydes eller ej. Og diskussionen blusser nu op igen, efter en, med organisationens egne ord, historisk udmelding fra Amnesty International.

På sin internationale generalforsamling tirsdag vedtog Amnesty en resolution, der har til formål at sikre bedre beskyttelse af sexarbejdere - og en af de mere opsigtsvækkende anbefalinger for at nå det mål er at arbejde for en afkriminalisering af området.

»Vi kan tydeligt se, at kriminalisering øger den vold og de overgreb, som sexarbejdere bliver udsat for rundt omkring i verden. Kriminaliseringen betyder, at sexarbejderne ikke går til politiet, og det betyder også, at de, der anmelder overgreb, ikke altid bliver behandlet med værdighed, og at de ikke altid får den hjælp, de bør få i justitssystemet. De risikerer i stedet at blive anholdt, smidt i fængsel eller blive smidt ud af landet,« siger Amnestys danske vicegeneralsekretær Trine Christensen.

Amnesty vil analysere rufferiparagraf

Herhjemme er salg og køb af sex ikke kriminelt. Det er til gengæld menneskehandel og rufferi, altså det at tjene penge på andres sexsalg - og den danske lovgivning bør nu analyseres, lyder det fra Amnesty.

»Vi siger ikke, at al lovgivning skal rulles tilbage, for der skal være lovgivning, men den skal være meget specifik og handle om udbytning og tvang. Og man skal være på vagt over for utilsigtede bivirkninger af eksempelvis rufferiparagraffer. Jeg kan forestille mig, at vi kunne bede myndighederne herhjemme om at undersøge, om der er behov for at præcisere den danske rufferiparagraf. Det vil vi se på,« siger hun.

Står det til flere politikere og organisationer bør de danske lovgivere dog gå endnu længere end i dag og forbyde sexkøb, præcis som vores nabolande Sverige og Norge har gjort det.

Tilbage i 2009 besluttede den socialdemokratiske kongres eksempelvis at arbejde for at forbud mod købesex, og også SF og Enhedslisten har igennem flere år argumenteret for at kriminalisere området.

I SRSF-regeringens regeringsgrundlag fra 2011 blev spørgsmålet imidlertid sparket til hjørne med et ønske om en grundig undersøgelse af området. Resultatet kom, da Straffelovrådet afgav en betænkning og frarådede at indføre et forbud i Danmark. Regeringen besluttede at følge anbefalingen, men det fik ikke Socialdemokraterne til at ændre på partiets officielle holdning.

S: Vores linje er den samme

Og den er fortsat den samme - sexkøb skal forbydes - lyder det fra partiets fungerende ligestillingsordfører Yildiz Akdogan.

»Det er den linje, vi har, med mindre vi vedtager noget andet på kongressen. Men det er vigtigt at understrege, at når vi taler om kriminalisering af købesex, så skal vi lære af både de gode og dårlige erfaringer fra de lande, der har indført forbud, eksempelvis Sverige. Og det skal selvfølgelig kombineres med mange andre tiltag, der eksempelvis kan være med til at sikre en holdningsændring i samfundet,« siger ordføreren.

Med sine erfaringer som aktiv i LIVa, foreningen mod skadevirkninger af prostitution, undrer Yildiz Akdogan sig over Amnestys anbefaling:

»Det er interessant, at Amnesty bevæger sig ud af den sti, for der er ingen tvivl om, at prostitution sætter skadelige spor på krop og sjæl. Jeg mener faktisk, at Amnesty her svigter de prostituerede, for vi ved jo, at rigtig mange kvinder og mænd, som er i det her, bliver presset ud i det, og de bliver udnyttet af skruppelløse bagmænd. Så det her er ikke den rigtige retning at gå, hvis man vil hjælpe de mennesker,« siger hun.

Ifølge vicegeneralsekretær Trine Christensen skelner Amnesty kraftigt mellem frivilligt sexarbejde på den ene side og trafficking eller sexsalg under tvang og udnyttelse på den anden - og det sidste skal der sættes kraftigt ind over for. Men det er forkert at tro, at et forbud mod købesex, som adskillige politiske partier og organisationer ellers argumenterer for, mere generelt vil kunne forbedre forholdene for sexarbejdere, fastslår hun.

Udsatte skubbes længere »ud i skyggen«

»Den fælles dagsorden er jo, at alle ønsker bedst muligt at sikre sexarbejderes sikkerhed og vilkår, og vi har fuld forståelse for, at man ønsker at begrænse den form for sexarbejde, der sker, fordi mennesker føler, at de ikke har andre valg. Men vi må advare imod at kriminalisere sexkøb som metode, for selvom du får en reduktion af sexarbejdere, så er vi bekymrede for dem, der er tilbage. Kriminaliseringen gør en udsat gruppe mere udsat, også i lande som i de nordiske lande,« siger hun og henviser bl.a. til en undersøgelse fra Oslo, hvor sexarbejdere gav udtryk for, at de ikke ville gå til politiet »med mindre de var lige ved at dø«.

Men kan man med lovgivning og et forbud ikke være med til at sende et ret tydeligt signal om, hvad der er acceptabelt og normativt i samfundet?

»Jeg kan godt forstå argumentet, men vores klare holdning er, at man skal passe meget på med symbollovgivning. Og man må bruge andre metoder og håndtag end kriminalisering, fordi det ender med at underminere sikkerheden og adgangen til sundhed for de mennesker, man netop ønsker at hjælpe. Disse mennesker bliver skubbet endnu længere ud i skyggen,« siger Trine Christensen.