Gennem de seneste to år er det kun tre ministerier, der ikke har fået en ny kommunikations- eller pressechef, mens de resterende 19 ministerier under statsminister Mette Frederiksen (S) regeringstid har stået for i alt 27 ansættelser.
Det viser en oversigt fra Skatteministeriet, som Altinget beskriver mandag.
Morten Dahlin fra Venstre udtaler i den forbindelse, at tallene bidrager til billedet af, at den socialdemokratiske regering »er gået forrest i at opruste på kommunikation og spin og lave partiansættelser i ministerierne«.
Mandagens historie er da også langtfra første gang, at Socialdemokratiets ansættelser af nye pressechefer kommer på dagsordenen.
Berlingske kunne allerede i oktober 2019 beskrive, at der fire måneder inde i regeringsperioden var tale om seks nyansættelser, hvor de nyansatte havde mere eller mindre tætte bånd til Socialdemokratiet eller forbindelser til en daværende minister.
Løbende kritik af nyansættelser
Ansættelserne af »de røde pressechefer« har i løbet af regeringsperioden mødt skarp kritik fra flere politikere på Christiansborg.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, sagde i efteråret 2019, at han var »meget bekymret på demokratiets vegne med den her amerikanisering, hvor man skifter hele embedsapparatet«:
»Der er jo en helt markant slagside i det, og det ser ud til, at man meget struktureret har udskiftet en række pressechefer med røde pressechefer. Det tror jeg ikke, danskerne kan lide,« sagde Skaarup ved den lejlighed.
Et eksempel er, at Jyllands-Posten i november 2019 kunne beskrive, at Statsministeriet, da det skulle ansætte en sekretær for Mette Frederiksens nye politiske sekretariat, valgte en kandidat, der kom direkte fra et job som gruppesekretær for Socialdemokratiets folketingsgruppe på Christiansborg. Der var i alt 74 ansøgere til jobbet.
Især Venstres kritik nåede op på den store demokratiske klinge med udsagn om, at det var et »skråplan inden for dansk forvaltningstradition«, »kammerateri og socialdemokratisering af embedsværket« samt »skatteyderfinansieret propaganda«.
Samtlige berørte ministerier afviste dengang over for Berlingske, at der var tale om politiske ansættelser, og at de seks nyansattes politiske fortid skulle have spillet en rolle i ansættelsesprocessen.
»Svær stilling hvis man ikke er professionel socialdemokrat«
Debatten blussede for alvor op på ny, da Finansministeriets kommunikationschef, Sigga Nolsøe, valgte at fratræde sin stilling i februar 2020.
Her hældte hendes opsigtsvækkende kommentar om, at »det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat« yderligere benzin på bålet i forhold til kritikken af den socialdemokratiske regerings håndtering af pressechefer i ministerierne.
Sigga Nolsøes fratrædelse og ikke mindst afskedssalut resulterede i, at finansminister Nicolai Wammen (S) blev kaldt i samråd af Liberal Alliance, mens flere eksperter kaldte Nolsøes bemærkning »højst usædvanlig« og »ganske enestående«.
En af dem var Jørgen Grønnegaard Christensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han udtalte til Berlingske, at han fandt, at Sigga Nolsøes fratrædelse var et bevis på, at Socialdemokratiet var i gang med at ændre embedsværket betydeligt.
Jørgen Grønnegaard Christensen forklarede dengang, at der i dansk politik altid har været en klar sondring mellem personerne, der er ansat til at varetage ministeriernes pressetjeneste, og ministerens særlige rådgiver, men at denne sondring lige så stille er ved at blive udvasket af den nuværende regering.
S-ordfører: »Uklog og urimelig«
Morten Dahlins udtalelse til Altinget mandag er faldet socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, for brystet. Over for Altinget kalder Jesper Petersen kritikken »uklog og urimelig«
»Jeg har godt set, at der er nogle, der bruger de her nye ansættelser til at komme med politiske anklager. Jeg vil klart afvise den spekulation og de anklager, der bliver lagt frem. Det er de dygtige, der bliver ansat. Punktum,« siger Jesper Petersen til Altinget.
Det fremgår af oversigten fra Skatteministeriet, at de 27 nyansættelser i de i alt 19 ministerier primært er kommet i kølvandet på en fratrædelse af en tidligere ansat.
Det gælder eksempelvis de to nyansættelser, der ses i Forsvarsministeriet, men der er også eksempler på nyoprettede stillinger eller omrokeringer.
Dette gør sig eksempelvis gældende i Miljøministeriet med begrundelsen om, at ministeriet ved regeringsdannelsen skulle servicere to ministre.
Det er kun Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Kirkeministeriet, der ikke har ansat nye presse- og kommunikationschefer, siden Socialdemokratiet overtog nøglerne til Statsministeriet.
[nid: 65673393]