SF vil have topskatteydere til at bidrage mere til velfærd

Kapitalindkomst skal beskattes mere, der skal indføres flyskat og spares på konsulenter i staten, mener SF.

Topskatteydere med indkomst fra aktier og anden kapitalindkomst skal bidrage mere til velfærd og børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Topskatteydere med indkomst fra aktier og anden kapitalindkomst skal bidrage mere til velfærd og børn.

Det siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i forbindelse med torsdagens finanslovsforhandlinger. Her er temaet finansiering.

»Det er ikke overraskende, at vi synes, at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.«

»Det gælder blandt andre de mennesker, der tjener penge på renteindtægter og aktieindkomster, hvor vi siger, at hvorfor har vi ikke også topskat der. Det har vi på almindeligt arbejde«, siger Olsen Dyhr.

»Men vi er opmærksomme på, at vi er fire partier, der skal lande det her sammen, og at alle skal kunne se sig selv i hinandens forslag,« tilføjer SF-formanden.

Det er ventet, at S-regeringen lander sin første finanslov med støttepartierne, som foruden SF tæller Enhedslisten og De Radikale.

Ifølge SF vil det give 770 millioner om året til velfærd og børn, hvis topskatteydere betaler samme skat af indkomsten fra aktier og anden kapitalindkomst som af arbejdslønnen.

En flyafgift på mellem 60 og 400 kroner vil ifølge SF give 1,2 milliarder kroner i 2022 i statskassen.

Og så skal der spares mere på konsulenter i staten. Der skal spares en halv milliard kroner, siger Olsen Dyhr. Socialdemokratiet har selv nævnt tre milliarder kroner i den forbindelse.

SF er desuden åben over for at skrotte boligjobordningen, altså håndværkerfradraget, samt at indføre en særskat på bankerne.

I finanslovsforslaget har S-regeringen afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.

Det er for lidt, mener støttepartierne.

»Vi kæmper for, at der kommer flere penge, for vi vil gerne prioritere vores børn. Men der er også ting, der skal ske på uddannelsesområdet. Der skal ske ting på sundhedsområdet og i forhold til psykiatrien,« siger Olsen Dyhr.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt parterne efterhånden nærmer sig hinanden, svarer hun:

»Vi er i hvert fald ikke i mål.«

/ritzau/