SF vil have gensidig forsørgerpligt fjernet

Det skal være slut med den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpspar, hvis det står til SF. Årsagen er forsørgerpligtens sociale konsekvenser, men også de økonomiske bivirkninger spiller ind.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpspar har store sociale konsekvenser, og derfor skal den fjernes. Det mener SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen (SF).

»Den vigtigste grund til, at den gensidige forsørgerpligt bør ophæves, er, at den har skabt alt for vanskelige forhold for de familier og par, der bliver ramt af den. Den har skabt nogle ulykkelige ting,« siger han.

Samtidig er det en positiv bivirkning ved at fjerne forsørgerpligten, at det så bedre kan betale sig at få sig et arbejde frem for at få penge fra det offentlige. I dag er det sådan, at man kun har 1.500 kroner mere til rådighed, hvis den ene part i et kontanthjælpspar får et arbejde til 25.000 kroner om måneden. Før den gensidige forsørgerpligt blev indført, kunne man tjene 4.000 kroner ekstra om måneden ved at arbejde frem for at få kontanthjælp.

»Med vores forslag om at fjerne forsørgerpligten, vil man være tilbage i den situation, der var, før forsørgerpligten blev indført. Så er man tilbage ved at få en gevinst på 4.000 kroner ved at finde sig et arbejde,« siger Eigil Andersen.

Konservative har ellers forslået, at man beholder den gensidige forsørgerpligt, men i stedet sætter kontanthjælpen for samlevende par ned med 20 procent. Men det er ikke et forslag, der falder i god jord i SF.

»Det er en forfærdelig vej at gå. Det vil efter vores mening føre folk ud i sort arbejde og kriminalitet, fordi man ikke kan leve af det beløb, der så er tilbage. For at overleve simpelthen,« siger arbejdsmarkedsordføreren.

Samtidig peger Eigil Andersen på, at langt størstedelen af dem, der er på kontanthjælp, i virkeligheden helst vil arbejde - også selvom fordelene ved det er små.

»Der er mange mennesker, der arbejder på trods af en lille forskel på lønnen og overførselsindkomsten. Så det er altså ikke rigtigt, at der står dollartegn i øjnene på folk. Folk ønsker noget at stå op til, de ønsker at have en funktion i samfundet. Det er der flere undersøgelser, der viser,« siger han.