Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Børn må alligevel ikke afvises ved grænsen.
Sådan lyder meldingen torsdag aften fra SF's gruppeformand, Jacob Mark, der trækker i land i forhold til partiets tidligere meldinger om regeringens såkaldte nødbremse.
- Vi har ikke fået et klart svar fra ministeren, og vi er ikke sikre på, at man kan opfylde barnets tarv, som forslaget lyder nu.
- Derfor stiller vi et klokkeklart ændringsforslag, der hedder, at børn skal undtages fra nødbremsen, siger Jacob Mark.
Tidligere torsdag fortalte gruppeformanden til Berlingske, at partiet var klar til at bakke op om en aftale, hvor børn, der er på flugt alene, kan afvises ved grænsen.
Han understregede dog også, at det klart skulle fremgå af forslaget, at barnets tarv altid vejer tungest. Det føler Jacob Mark dog ikke, at det gør i regeringens forslag.
Derfor foreslår partiet torsdag aften en ændring af forslaget.
- Det er kommet bag på mig, at man godt kan afvise helt små børn og ikke kan sikre deres velvære. Derfor er vi simpelthen nødt til at stille det her ændringsforslag, siger Jacob Mark.
Lovforslaget blev torsdag førstebehandlet i Folketinget.
/ritzau/