SF sabler Ellemann-ultimatum ned: »Revolverpolitik af værste skuffe«

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har givet partierne bag Det Nationale Kompromis syv dage til at acceptere en afskaffelse af store bededag, hvis de vil være med i det kommende forsvarsforlig. Men SF vil ikke acceptere at få sat »kniven for struben«, siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.

SF opfordrer regeringen til at droppe koblingen mellem store bededag og forsvarsforliget, siger partiets forsvarsordfører, Anna Valentina Berthelsen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Regeringen, anført af Jakob Ellemann-Jensen (V), har lagt pres på partierne bag Det Nationale Kompromis om sikkerhedspolitik.

Stem for afskaffelsen af store bededag eller stå udenfor det kommende forsvarsforlig, lyder kravet til De Konservative, Radikale Venstre og SF.