SF og Ø: Niveaudeling vil aldrig gøre eleverne bedre

Politikerne skal ikke vælge den nemme løsning, men den som både løfter elevernes faglige kundskaber og udjævner social ulighed. Derfor er undervisningsdifferentiering vejen frem - ikke niveaudeling, mener SF og Ø.

Foto: Dennis Lehmann

Niveaudeling. Minimumskrav til stavning og regning. Endnu mere samarbejde med lokale erhvervsdrivende end hvad folkeskolereformen lægger op til.

De borgerlige partier og erhvervslivet var hurtigt ude med krav til, hvad grundskolen skal gøre for dens dygtigste elevgruppe, efter undervisningsminister Christine Antorini (S) tirsdag offentliggjorde den nye PISA-rapport, som blandt andet viser, at Danmark har væsentlig færre dygtige elever.

Nu melder Christiansborgs røde fløj sig også ind i debatten om grundskolens elitebørn, og den har en hel anden holdning til, hvordan man bedst løfter niveauet for de stærke elever.

»Vi er nødt til at tilbyde børnene mere undervisningsdifferentiering. Ikke niveaudeling, men undervisningsdifferentiering på den måde, at alle elever i en klasse bliver udfordret maksimalt,« siger undervisningsordfører Pernille Vigsø Bagge (SF).

Og hun bakkes op af støttepartiet Enhedslisten, som heller ikke kan gå ind for de borgerliges ønske om niveaudeling. Her mener partiets undervisningsordfører, at talenthold og niveauopdelte klasser direkte er den forkerte vej at gå.

»Forskning viser, at elever som kommer fra hjem med store bogreoler og mange penge, får de højeste karakterer, mens de elever, som får de laveste karakterer, kommer fra mindre bemidlede hjem. Hvis vi laver niveaudeling, vil vi for alvor se et A- og B-hold i skolen, og det er en uheldig udvikling, som vi skal undgå,« siger Rosa Lund (Ø).

Og frygten deles af SF, som også mener, at niveaudeling hurtigt kan ligne A- og B-hold. Derfor skal politikerne passe på med at vælge det, som Pernille Vigsø Bagge anser som den »nemme løsning«.

»Det er nemt at lave et A-, B-, og C-hold i skolen, men vi ved fra valid forskning, at det ikke gør de dygtigere elever væsentlig dygtigere, og det heller ikke gør de svage elever dygtigere. Det er til gengæld med til at polarisere eleverne. For hvordan flytter man fra C-holdet til B-holdet og videre op på A-holdet? Det kommer aldrig til at ske,« siger hun.

Begge partier peger derfor på ordentlig undervisningsdifferentiering i klassen som løsningen. Det bliver givetvis mere besværligt, men ifølge begge undervisningsordførere er det også den løsning, som virker bedst på alle elevgrupper.

»Vi skal fastholde klassen som et fællesskab og stedet, hvor eleverne modtager undervisning. Vi ved, at de stærke elever bliver dygtigere af at være i klasse med nogen, som ikke er ligeså fagligt stærke som de selv er, og de svage elever får noget at stræbe efter, når de sidder sammen med dygtige elever,« siger Rosa Lund.

Størstedelen af folkeskolereformens budget går til efter- og videreuddannelse af lærerne, som derigennem skulle blive ordentlig rustet til at udføre blandt andet undervisningsdifferentieringen i klassen ordentligt.