Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dansk Folkeparti og SF er gået sammen om et forslag om at stramme reglerne for udenlandske vognmandsfirmaer, der kører i Danmark.
Partierne vil blandt andet stramme kravene til at køre cabotagekørsel i Danmark, indføre permanente nummerpladeskannere ved grænserne og indføre registrering af alle udenlandske firmaer, som kører med gods i Danmark.
Det oplyser partierne i en pressemeddelelse.
Formålet er "at forsvare danske job og ordnede forhold i transportbranchen", lyder det.
- Der er brug for politisk handling nu, hvis den danske vognmandsbranche skal overleve. Med dette forslag tager vi et stort skridt i kampen mod social dumping og unfair udenlandsk konkurrence, siger Dansk Folkepartis Claus Kvist Hansen.
SF's Karsten Hønge siger:
- Gode, seriøse danske vognmænd og chauffører er pressede og i nogle tilfælde truet på eksistensen, når de skal konkurrere mod firmaer som underbetaler deres ansatte og lader dem bo og arbejde under primitive forhold.
/ritzau/