SF: Kandidat-pant handler om globalisering

Det er for at forsvare det åbne velfærdssamfund mod globaliseringen, at S-SF vil tvinge højtuddannede til at betale deres skolepenge tilbage, hvis de arbejder for længe i udlandet, siger SFs uddannelsesordfører Nanna Westerby.

Det er med inspiration fra VK-regeringens egne kommissioner og fra de økonomiske vismænd, at SF og Socialdemokraterne har udarbejdet deres forslag om at indføre en såkaldt kandidatpant på de videregående uddannelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er med inspiration fra VK-regeringens egne kommissioner og fra de økonomiske vismænd, at SF og Socialdemokraterne har udarbejdet deres forslag om at indføre en såkaldt kandidatpant på de videregående uddannelser. Det fastslår SFs uddannelsesordfører Nanna Westerby.

Panten betyder, at man skal betale op mod 170.000 kroner tilbage, hvis man har en kandidatgrad og rejser til udlandet og arbejder i en årrække. Venstres Søren Pind kalder det "en skat på mobilitet" ligesom betalingsringen. Det var netop en skat på mobilitet, da Rumæniens despot Nicolae Ceausescu forsøgte at indføre en tilsvarende skat i 70'erne men måtte opgive efter hårdt pres fra amerikanerne.

Inspiration hos regeringen

Nanna Westerby synes, at "det er lidt plat" at trække det kommunistiske regime frem i den sammenhæng, og hun understreger, at formålet hverken er at undgå hjerneflugt eller at beskatte mobilitet.

- Det her er jo noget, vi har fundet inspiration til hos regeringens egne kommissioner. Hovedformålet er at sikre, at ret og pligt følges ad. Det er en del af fundamentet i velfærdssamfundet, siger Nanna Westerby.

- Systemet er jo sådan i velfærdssamfundet, at vi betaler folks uddannelse. Til gengæld skal man betale tilbage over skatten, når man kommer i arbejde, og kandidatpanten handler om at sikre, at man også betaler, hvis man rejser ud og bliver væk i mange år, siger Nanna Westerby, der fortæller, at forslaget handler om at indrette velfærdssamfundet, så det kan modstå presset fra globaliseringen.

Forslaget er blevet modtaget vidt forskelligt. Kritikere - herunder de Radikale, der skal lægge stemmer til, hvis forslaget skal blive til virkelighed - mener blandt andet, at det er at gå den helt forkerte vej, at straffe dem, som tager til udlandet for at arbejde i en tid, hvor virksomhederne i stigende grad tænker internationalt og har brug for internationale medarbejdere.

Man kunne få den tanke, at det her nærmest ligner globaliseringsforskrækkelse?

- Det er nærmest det modsatte af globaliseringsforskrækkelse. Det handler bare om at sikre, at vi kan opretholde vores velfærd.

Men mener du, at det er fremtiden i en globaliseret verden at straffe dem, der rejser ud?

- Det handler ikke om straf. Det handler om også at få dem til at bidrage, som får de bedste og dyreste uddannelser. Det er dem, der kommer til at tjene mest, og hvis de vil gøre det i udlandet, hvor de ikke betaler dansk skat, så er det rimeligt, at de skal betale noget tilbage.

Kan du nævne andre steder, hvor SF har en lignende politik?

- Nej.

Det ligner brugerbetaling!

- Det er ikke brugerbetaling. Det er det modsatte. Det her betyder, at vi kan undgå brugerbetaling, hvis dem, der ikke bidrager på anden måde, betaler noget tilbage. Det er princippet om, at ret og pligt skal følges ad.

Nå. Enhedslisten og de Radikale er jo lodret imod! Hvor stor er sandsynligheden for, at det her bliver til noget?

- Det her er vores forslag til, hvordan man kan få tingene til at hænge sammen. Det er det, vi går til valg på. Resten må vi finde ud af senere, siger Nanna Westerby.