SF-formand taler nu om forhandlingskrav - men ikke ultimative

På første forhandlingsdag for at danne en ny regering lyder det til, at SF er blødt en smule op på dets krav.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Før valget har SF's leder, Pia Olsen Dyhr, fastslået, at SF ikke stemmer for en ny regerings første finanslov, »medmindre vi lykkes med minimumsnormeringer og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet. Bum.«

Den melding står fast, efter SF-formand Pia Olsen Dyhr fredag mødte op til det første møde med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

De to krav om minimumsnormeringer og afskaffelse af kontanthjælpsloftet er ultimative. Men det er vigtigt at notere, at de er ultimative i forhold til den første finanslov. Ikke til selve dannelsen af en ny regering.

Her møder SF op med de samme krav som en del af i alt 15 krav til en ny regering. Men når det gælder dannelsen af en ny regering vil Pia Olsen Dyhr ikke betegne dem som »ultimative.«

»Det hedder forhandlingskrav, og det er selvfølgelig nogle, vi er villige til at forhandle om. Vi har sagt, at vi har fokus på børnefattigdom, minimumsnormeringer og klima« siger Pia Olsen Dyhr.

Det er vigtigt at lægge mærke til Pia Olsen Dyhrs betoning af, hvornår kravene er ultimative - og hvornår de ikke er.

Ved at undlade at stille ultimative krav i forhandlingerne om dannelsen af en S-ledet regering, vil SF sikre, at regeringen rent faktisk bliver dannet.

Når den røde regering så er dannet, vil SF til gengæld kun lægge mandater til den første finanslov, hvis man bliver belønnet med minimumsnormeringer og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet.

Selvom det lyder som godt nyt for Mette Frederiksen, så kan ultimative krav fra støttepartier til en finanslov dog være politisk livsfarlige for en ny regering.

Hvis regeringen ikke kan få flertal for sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg til Folketinget. Den situation kan opstå, da SF's 14 mandater eksempelvis ikke kan erstattes af Alternativets 5 plus 4 nordatlantiske mandater.

Hvis SF ikke vil stemme for finansloven, må Mette Frederiksen dermed gå på tiggerknæ til partierne i blå blok. Her vil der næppe være stor lyst til at lægge mandater til en ny rød regerings første finanslov.

Det ville i øvrigt også skabe en dyb konflikt med det sidste parti i rød blok, Enhedslisten, som ønsker en helt anden økonomisk politik end de borgerlige partier.

Lige nu er SF dog klar til at forhandle om de 15 krav til en ny regering. SF går styrket ind i forhandlingerne, da partiet ved valget for to dage siden fik et rygstød af vælgerne og fik fordoblet mandattallet, så de nu har 14 mandater.

Partiet har talt om at træde ind i regering, men det er ikke et krav til forhandlingerne.

»Vi er villige til at række hånden ud og sige, at vi godt kan træde ind i en regering, men det kræver politiske indrømmelser, og de er helt afgørende for den videre diskussion.«

»Vi har i SF prøvet at sidde i regering. Vi skal ikke sidde i regering for enhver pris,« siger hun.

Hun hentyder til, da SF trådte ud af SRSF-regeringen i januar 2014 og oplevede noget nær et kollaps, hvor flere fremtrædende medlemmer forlod partiet.

En løsning kunne måske være, at Mette Frederiksen tager SF med i regeringen mod at partiet dropper de ultimative krav til finansloven.

/ritzau/