SF: Foghs krigserkendelse kommer sent

SFs udenrigsordfører Holger K. Nielsen mener, det er en sen erkendelse, den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er kommet til, når Fogh indrømmer, at flere lande de seneste år er blevet svigtet efter krige.

Bedre sent end aldrig, lyder det fra SF, efter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er kommet til en ny erkendelse.

Anders Fogh Rasmussen indrømmer, at det internationale samfund har været for dårligt til at følge op med en velgennemtænkt politisk strategi efter de krige, der har fundet sted de seneste 15 år. Krige som Danmark i flere tilfælde har deltaget aktivt i med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.

»Det var vi nogen, der allerede sagde i 2003, da Danmark gik med i Irak-krigen,« lyder kommentaren fra SFs udenrigsordfører Holger K. Nielsen (SF).

»Det er en noget sen erkendelse, han er kommet med. Vi sagde allerede dengang, at det ikke bare kunne løses med en militær indsats. Det har vist sig med gru sidenhen. Islamisk Stat i dag er jo et direkte produkt af Irak-krigen dengang,« tilføjer han.

Ordføreren håber, at beslutningstagere i fremtiden vil have i baghovedet, at konflikter, som dem i Afghanistan, Irak og Libyen, ikke blot kan løses militært.

Hvad angår Danmarks nuværende militære indsats mod Islamisk Stat i Irak, mener Holger K. Nielsen, at der er en væsentlig forskel.

»I dag besætter vi ikke hverken Irak eller Syrien, og i dag hjælper vi de lokale kræfter med at få styr på deres land. Vi kan ikke fra vestlig side gå ind og overtage et land, men vi kan hjælpe - det kan vi gøre militært ved den luftoperation, der er i gang i Irak i øjeblikket, men også ved at hjælpe humanitært og politisk så godt vi kan,« siger han.

Spørgsmål: Men Anders Fogh Rasmussen nævner også indsatsen i Libyen. Det var ikke et land, vi besatte.

»Man fejlvurderede situationen i Libyen. En af grundene til, at vi ikke går ind i Syrien er, at der ikke er nogle kræfter på landjorden, vi kan regne med. I Irak er der de kurdiske styrker, som vi arbejder sammen med, og så er der en stor indsats for at få den irakiske hær til at fungere. Men hvis det ikke lykkes med den irakiske hær - hvis shiamuslimer fortsat undertrykker sunnimuslimer, så kan vi ikke fortsætte den operation. Det hele forudsætter, at der er pålidelige styrker på land og politisk vilje til at få orden på Irak,« siger Holger K. Nielsen.

Spørgsmål: Hvis man har to lande præget af krig - det ene med nogen, vi holder med, som vil kunne videreføre landet. Det andet præget af små grupperinger og virvar, skal man så kun støtte det ene land?

»Jamen, hvis man går ind militært, er man nødt til at have en forestilling om, at det kan lykkes. Og der er kun perspektiv i det, hvis der er styrker på land og en politisk vilje til at få landet til at fungere,« siger Holger K. Nielsen.