SF er udelukket fra afgørende forlig. Alligevel fortryder Jacob Mark intet

Folkeskolen er et af SFs vigtigste politiske områder, men partiet er nu endt med at placere sig uden for den afgørende forligskreds om netop skolerne. »Vi tog et sats,« siger undervisningsordfører Jacob Mark.

De Konservative og Dansk Folkeparti blokerer for, at SF kan genindtræde i folkeskoleforliget, efter partiet i august sidste år – få måneder inden valgudskrivelsen – valgte at opsige det. Jacob Mark fortryder dog ikke, at hans parti nu står uden for forligskredsen, selvom folkeskolen er et af SFs vigtigste politiske områder. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Mark ved udmærket godt, at det var »et sats« med en indbygget risiko for, at det kunne gå galt.

Det endte da også med, at det på ingen måde gik, som han håbede.