SF: Antallet af voksne i daginstitutioner er ikke ultimativt

Et præcist antal voksne i vuggestuer og børnehaver var et krav fra SF i valgkampen. Nu lyder der nye toner.

Pia Olsen Dyhr på den røde løber i DR-Byen forud for "Demokratiets Aften" Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det var ikke til at tage fejl af. SF stod under valgkampen hårdt på at indføre minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne.

Det slog SF's formand, Pia Olsen Dyhr, fast kort inde i valgkampen, hvor hun gik til valg på og krævede af Mette Frederiksen en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

»Hvis Mette Frederiksen ikke leverer det i et regeringsgrundlag, så kommer vi til at stille det som et ændringsforslag til finansloven.«

»Og hvis vi ikke får det igennem på finansloven, så støtter vi ikke finansloven, sagde Pia Olsen Dyhr til Politiken i starten af valgkampen.«

Nu lyder der nye toner. Det skriver Politiken.

For i det såkaldte forståelsespapir, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten natten til onsdag blev enige om, fremgår det, at de fire partier vil indføre lovbundne minimumsnormeringer frem mod 2025.

Men der står ikke noget om, hvor mange børn per voksen der vil gælde med de bebudede minimumsnormeringer.

Partiets gruppeformand, Jacob Mark, siger til Politiken, at man ikke længere vil sætte et tal på.

»Jamen der er ingen, der siger, at det ikke skal være tre og seks. Det er stadig SF's udgangspunkt,« siger han til Politiken og understreger:

»Men det er ikke ultimativt.«

For pædagogernes fagforening, Bupl, er det ifølge formand Elisa Rimpler afgørende, at der skal være økonomiske ressourcer til modellen med en voksen til tre og seks børn.

Hun vil ifølge Politiken ikke forholde sig direkte til, om udtalelserne fra SF i og efter valgkampen ikke stemmer overens.

Men hun kan godt forstå, hvis nogle af hendes egne medlemmer bliver overraskede, når Jacob Mark siger, at den præcise normering ikke er afgørende.

»Det er klart, at vi vil blive bekymrede, hvis man går på retræte på den forståelse, vi har haft af, hvad et minimum er.«

»Går vi meget længere ned, vil det betyde, at bunden vil blive så lav, at det i virkeligheden ikke vil gøre en forskel,« siger Elisa Rimpler til Politiken.

/ritzau/