Sexovergreb, vold og selvmord: På lørdag rejser fem danske politikere til omstridt asyllejr

Baggrund En gruppe folketingspolitikere tager i weekenden på studietur til Australiens stærkt omdiskuterede asyllejr i ø-staten Nauru i Stillehavet. Adskillige rapporter har ellers vist massive overgreb på børn og kvinder og generelt kummerlige forhold. Politiko.dk giver dig baggrunden for rejsen - og de mange problemer.

Martin Henriksen (DF) tager sammen med fire kolleger fra Folketinget til den omdiskuterede flygtningelejr på Nauru for at søge inspiration til flygtningepolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Asyllejren Nauru, juli 2014 – 29. april 2016.

En pige syer læberne sammen på sig selv, mens en vagt ser på hende og begynder at grine.

En ung kvindelig asylansøger spørger en mandlig vagt om lov til at tage et brusebad på fire minutter i stedet for de normale to. Hun får lov på betingelse af seksuelle ydelser.

En ung pige peger på sin vagina og siger, at en mandlig asylansøger har »skåret hende forneden«.

Den 23-årige iraner Omid Masoumali sætter ild til sig selv og dør efter tre udmagrende år i asyllejren.

»Så kede af det er vi. Denne handling vil vise, hvor udmattede vi er. Jeg kan ikke klare det længere,« siger han lige inden.

Tre dage efter sætter en 21-årig somalisk kvinde også ild til sig selv, men overlever.

Politikere søger inspiration i kontroversiel lejr

Ovenstående er et lille udpluk af begivenheder, der har fundet sted i Australiens kontroversielle asyllejr i Stillehavsøstaten Nauru over de seneste to år.

Det kunne den britiske avis The Guardian dokumentere i sidste uge via lækkede dokumenter fra interneringscenteret eget indrapporteringssystem – vidnesbyrd, der bekræftes overfor avisen i interviews med tidligere medarbejdere i lejren.

Dokumenterne giver et detaljeret indblik i hundredvis af selvskadeforsøg, overgreb - flere af dem af seksuel katarakter - og i de generelt miserable levevilkår bag hegn og bevæbnede vagter i lejren på Nauru.

I de mere end 2.000 rapporter om overgreb og hændelser er der syv indberetninger om seksuelle overgreb på børn, 59 rapporter om overfald på børn, 30 tilfælde af selvpåført skade, der involverer børn og 159 af trusler om selvskadende adfærd fra børn.

Se Guardians gribende video om forholdene på Nauru herunder

Rapporten kommer oven i adskillige års beretninger fra beboere, tidligere ansatte og bl.a. FN og Amnesty International om kummerlige og inhumane forhold i asyllejren. Beretninger om børn og voksne, der har mistet lysten til livet og forsøger at begå selvmord i lejren, som Australien betaler svimlende summer for at kunne placere landets bådflygtninge i.

Det er selvsamme lejr, som danske politikere gennem længere tid har rettet sine øjne imod, og samme ø som Radio24syv i dag kunne fortælle, at en gruppe danske folketingspolitikere på lørdag rejser på studietur til. Det vender vi tilbage til.

Dyr model begyndte i 2012

Siden 2012 har Australien som en del af ’Operation Suveræne Grænser’ sat militærbåde til at samle flygtninge op fra både i havene rundt om landet og har – i stedet for at sejle dem til Australien - derefter sendt dem til asyllejren i Nauru og en tilsvarende lejr på øen Manus, der hører under nabolandet Papua Ny Guinea .

Det er Australien, der driver og finansierer lejrene og betaler staterne for at kunne have lejrene på deres jord. I 2016 sad der  1.313 asylansøgere interneret i de to lejre, deraf 442 på Nauru.

Nogle asylansøgere sendes tilbage til deres hjemland, men 77 procent af asylansøgere på Nauru har fået anerkendt deres asylansøgning. I april kendte højesteret i Papua Ny Guinea, at flygtningelejren på Manus er ulovlig og skal lukkes.

En ting er dog sikkert, understreger den australske regering: Beboerne på både Manus og Nauru kommer aldrig til at få opholdstilladelse i Australien.

Artiklen fortsætter under billedet

Nauru ligger i Stillehavet ud fra Australien. Arealet er på 21 km² og gør Nauru til verdens mindste republik. Der bor knap 10.000 mennesker i staten. Fold sammen
Læs mere

Samtidig med, at ordningen er kontroversiel, er det også en bekostelig affære for Australien.

For to dage siden kunne den australske avis The Sydney Morning Herald fortælle, at det har kostet op mod to mia. australske dollars(ca 10 mia. kroner) alene at opbyge og drive lejren på Manus siden slutningen af 2012.

Tidligere har det været fremme, at de australske myndigheder fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014 brugte cirka 1,2 milliarder australske dollars(cirka 6 milliarder kroner) på at drive de to lejre – svarende til 2,7 mio. kroner per asylansøger.

Til gengæld har politikken ifølge de australske myndigheder ført til et dramatisk fald i antallet af flygtninge, der er kommet til Australien via havet. Mens der i 2012 og 2013 ankom mere end 18.000 flygtninge og indvandrere med båd til Australien, forsøgte kun et enkelt skib i 2014 at nå frem til den australske kyst.

DF og regeringen finder australsk model interessant

Muligheden for at sende asylansøgere til andre lande har været genstand for stigende opmærksomhed i dansk politik gennem de seneste par år, hvor en stigende flygtningestrøm har sat det danske asylsystem underpres.

Dansk Folkeparti foreslog i oktober 2014 at flygtninge, som opnår asylstatus i Danmark, straks skulle sendes til nærområder i dansk drevne flygtningelejre og pegede specifikt på Kenya som en mulighed til at placere flygtninge fra eksempelvis Somalia.

Samme efterår rettede partiet for første gang sine øjne mod den konkrete australske model, og i foråret 2015 fremhævede partiet det som en model, Danmark burde kopiere.

»Vi synes, at den australske model virker meget fornuftig,« sagde Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og opfordrede samtidig i Politiken til at sende politikere og embedsmænd til Australien for at finde inspiration.

»Så tror jeg gerne, de vil snakke med os om hvordan man kan gøre det,« sagde han.

Også udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har rettet søgelyset mod den australske model, som hun har kaldt »interessant« og sagt, at »selvfølgelig skal det undersøges nøje, hvordan Australien har gjort«.

Så sent som i januar flirtede også Socialdemokraterne med idéen om at samle flygtninge i lejre tæt på deres nærområde og sagde, at» den mest ideelle løsning« vil være, at EU behandler asylansøgere ved den samlede ydre grænse og sender dem i modtagelejre i nærområderne.

V: Model kan ikke overføres, men vi kan lære af den

På lørdag kommer så den foreløbige kulmination på den hjemlige debat om en dansk udgave af den australske model, når dele af Fol­ke­tin­gets Udlændinge- og Inte­gra­tions­ud­valg med Mar­tin Hen­rik­sen (DF), Marcus Knuth (V), Dan Jør­gen­sen (S), Jacob Mark (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), tager til lejren i Nauru for at blive klogere på den australske flygtningepolitik.

Det er Dansk Folkeparti, der har foreslået turen, men Martin Henriksen har i dag ikke ønsket at kommentere hverken studieturen, eller om The Guardians afsløringer ændrer partiets syn på den australske model.

Venstre udlændingeordfører, Marcus Knuth, siger, at den australske model aldrig vil kunne overføres direkte til Danmark, fordi Australien er en ø, og Danmark derfor ikke på samme måde kan »vende skibene i vandet«, som Australien gør.

»Og jeg ser det heller ikke som en mulighed at sende flygtninge til et u-land, men det er jo interessant, hvad vi kan lære politisk af et moderne vestligt land, som kører med en nultolerance i forhold til illegale indvandrere.«

Hvad er det, der er interessant?

»At de gerne vil tage flygtninge, men at det skal være igennem FN-systemet, hvor de er screenet for ekstremisme, at det er hele familier, og at de så siger nej til de her store grupper, der krydser grænsen illegalt, uden man ved, hvem de er. Det er det, vi ser i Danmark, hvor der er et kæmpe flertal af enlige unge mænd, hvor nogen af dem måske har forbindelse til ekstremisme. Jeg så helst i en perfekt verden, at vi tog kvoteflygtninge(en anerkendt flygtning uden for landets grænse, Red.) og ikke dem, der kom illegalt.«

Hvad betyder historierne i Guardian og andre rapporter om forholdene i forhold til, at den australske model er interessant?

Det er jo et massivt kritikpunkt, der er kommet de seneste par uger, som vi også bliver nødt til at se på, når vi kommer derned. Men vi vil gerne lære fra de store vestlige landes flygtningepolitik,« siger Marcus Knuth.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg svarer i et skriftligt svar, hun altid er åben for at se på, hvordan forskellige lande håndterer deres flygtninge.

»Det er vigtigt at følge med i, fordi vi er mange lande, der har skullet håndtere store flygtninge- og migrationsstrømme inden for kort tid. Derfor mener jeg faktisk, at det giver god mening at rejse ud i verden og se det med egne øjne, og det er også derfor, at udvalget har planlagt denne tur. Jeg følger selvsagt med i, hvad der skrives i medierne, og så meget desto mere ville jeg gerne have været med på turen til Australien og Nauru, så jeg selv kunne se på forholdene, men det får jeg desværre ikke mulighed for i denne omgang,« skriver hun.

Australien holder fast

Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, lægger vægt på, at Nauru og Papua Ny Guinea er meget fattige stater, der er afhængige af støtten fra Australien.

»I Enhedslisten er vi selvsagt dybt uenige i denne model. Hvorimod Dansk Folkeparti jo ofte har henvist til den australske model som et eksempel til efterfølgelse. For mig er formålet med turen at stille kritiske spørgsmål til modellen. Og jeg har derfor bedt om, at også menneskerettighedsorganisationer og kritikere af modellen kommer på programmet,« siger hun i et skriftligt svar.

En anden deltager på turen, SFs medlem af udlændinge- og integrationsudvalget, Jacob Mark, fortæller til Radio24syv, at han tager med, fordi det er »vigtigt for os, der ikke synes det er den rigtige vej at gå, at se det med egne øjne«.

Det har ikke været muligt at få fat i Dan Jørgensen (S).

Flere organisationer har i dag været ude med voldsom kritik af turen.

Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, undrer sig over, hvorfor udvalget »vælger at tage et sted hen, som er dokumenteret umenneskeligt, hvor mennesker begår selvmord, og børn oplever overfald og overgreb«.

»Det er dokumenteret, at både overgreb på børn, selvmordsrater og ødelæggelser af mennesker er så dramatiske, at regeringen har besluttet sig for at lukke det,« siger Anders Ladekarl.

I Australien får kritikken, der igen er blusset op efter Guardians historier, dog ikke regeringen til at ryste på hånden.

Den australske udlændingestyrelse, Department of Immigration and Border Protection, sagde til Guardian som reaktion på det lækkede materiale:

»Den australske regering støtter fortsat Naurus regering i dens indsats for at sørge for sundhed, velfærd og sikkerhed for alle udstationerede og alle flygtninge i Nauru.«