"Seniorførtidspension" skal erstatte efterlønnen

Her er hovedpunkterne i regeringens tilbagetrækningsreform.

Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En helt ny opfindelse, kaldet "seniorførtidspension" skal som en erstatning for efterlønnen sikre, at nedslidte mennesker kan få pension, før de når folkepensionsalderen. Det er et af udspillene i den reform, som regeringen præsenterer tirsdag, erfarer bt.dk.

Den nye konservative leder, Lars Barfoed, og statsminister Lars Løkke Rasmussens præsenterer tirsdag formiddag klokken 11.00 regeringens udspil til en 'tilbagetrækningsreform' som skal afskaffe efterlønnen. Men allerede nu kan B.T. afsløre hovedpunkterne i reformen:

  • Indførelse af en særlig "seniorførtidspension", så mennesker, der er fem år fra at kunne gå på folkepension, kan opnå hurtigere adgang til førtidspension, hvis de er nedslidte.
  • I modsætning til for yngre mennesker stilles ikke samme krav til arbejdsprøvning mm.
  • Seniorførtidspensionen afhænger - i modsætning til efterlønsordningen - ikke af, om man har indbetalt til en A-kasse og fagforening.
  • Afskaffelse af efterlønnen for mennesker under 45 år.
  • Gradvis forhøjelse af pensionsalderen fra 65 til 67 år.
  • Velfærdsaftalen fra 2006 fremrykkes, og folkepensionsalderen sættes op i takt med den øgede middellevetid.